Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1935001_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 883 (alm. del) efter ønske fra Jacob Mark (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 883:
Vil i istere i forlæ gelse af historie o bl.a. Fati a, jf. ”Fati a ka ikke blive
muslimsk skilt fra den mand, der har
slået he de i årtier”, Berli gske de 29. juli
2018 redegøre for, hvorfor der ikke eksisterer data om antallet af kvinder, der
som Fatima lever i et parallelsamfund, hvor de udsættes for fysisk og psykisk vold
af mænd, som bl.a. bruger en anden kulturbaggrund og religionen islam til at
retfærdiggøre deres handlinger?
Svar:
Problematikken omkring vold mod muslimske kvinder er præget af mørketal, da
en del sager formentlig aldrig kommer til myndigheder og andre aktørers
kendskab.
Der findes imidlertid forskellige dataindsamlinger, der kan belyse antallet af
kvinder med anden etnisk baggrund udsat for vold i nære relationer. Det gælder
eksempelvis registreringen af kvinder med ophold på kvindekrisecentre efter
Servicelovens § 109. Sammenligner man antallet af kvinder med ophold på
kvindekrisecenter med det samlede antal 18-64-årige kvinder i Danmark med
henholdsvis dansk, vestlig og ikke-vestlig oprindelse, findes den største andel af
kvinder med ophold på kvindekrisecentre blandt kvinder med ikke-vestlig
oprindelse. Kvindernes religiøse baggrund registreres ikke. I 2017 var der således
1.515 kvinder, der begyndte et ophold på et kvindekrisecenter. 738 af disse var
kvinder med ikke-vestlig oprindelse, 82 kvinder havde vestlig oprindelse, mens
695 havde dansk oprindelse.
Desuden registrerer Rigspolitiet antallet af anmeldelser og sager om
æresrelaterede konflikter, om end disse ikke opgøres efter etnicitet eller religion.
I 2015 registrerede Rigspolitiet 140 anmeldelser eller sager om æresrelaterede
konflikter.
6. september 2018
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 14839
506289
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om kommentar til artiklen Fatima kan ikke blive muslimsk skilt fra den mand, der har slået hende i årtier, Berlingske den 29. juli 2018, til udlændinge- og integrationsministeren
Endvidere har Statens Institut for Folkesundhed aktuelt i foråret 2018
offentliggjort en rapport om vold og seksuelle krænkelser, hvor 1,6 % af kvinder
og 0,8 % af mænd angiver, at de har været udsat for fysisk partnervold inden for
det seneste år. Undersøgelsen belyser også forskellene mellem kvinder med
dansk baggrund og kvinder med ikke-dansk baggrund, hvoraf nogle har muslimsk
baggrund. Undersøgelsen viser, at forekomsten af fysisk partnervold er højere
blandt kvinder med ikke-dansk baggrund end blandt danske kvinder. Desuden er
andelen af kvinder, der udsættes for grovere fysisk partnervold, højere for kvinder
med ikke-dansk baggrund (79 %) end for kvinder med dansk baggrund (44 %).
Begge resultater er dog statistisk insignifikante, når der justeres for alder. Dette
kan skyldes, at de deltagende kvinder med ikke-dansk baggrund i gennemsnit er
yngre end danske kvinder, og yngre kvinder er generelt mere udsatte end ældre
kvinder. Undersøgelsen belyser ikke voldsudøvernes etniske baggrund, og om
kvinderne kommer fra parallelsamfund i Danmark.
Der er således en række kilder, der kan bidrage til at belyse udfordringerne med
vold i indvandrerfamilier.
I forhold til den specifikke problemstilling om ophævelse af religiøse ægteskaber,
gennemførte Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i 2011 en
undersøgelse for det tidligere Integrationsministerium. Jeg vil undersøge
mulighederne for at få denne undersøgelse opdateret.
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard
Side
2/2