Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1933947_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. juni 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 658 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 658:
Vil ministeren redegøre nærmere for indholdet i det tyske lovforslag om at indfø-
re et loft over familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelses-
status?
Svar:
Den tyske regering fremlagde den 9. maj 2018 et lovforslag, der indebærer en
reform af de tyske regler for familiesammenføring med personer, der er meddelt
subsidiær beskyttelse.
Det tyske lovforslag indebærer bl.a., at adgangen til familiesammenføring til per-
soner med subsidiær beskyttelse, der er bosiddende i Tyskland, pr. 1. august 2018
som udgangspunkt begrænses til 1.000 personer pr. måned. Samtidig bortfalder
den tidligere gældende suspensionsordning, hvorefter adgangen til familiesam-
menføring for personer med subsidiær beskyttelse, der er bosiddende i Tyskland,
har været suspenderet fra marts 2016 til 31. juli 2018. Modsat den hidtil gælden-
de suspensionsordning er der således ikke med lovforslaget tale om en tidsbe-
grænset ordning.
Den persongruppe, der berøres af begrænsningen i adgangen til familiesammen-
føring, omfatter kernefamilien
dvs. ægtefæller, forældre til mindreårige udlæn-
dinge samt mindreårige ugifte udlændinge. Ordningen vil gælde alle personer
med subsidiær beskyttelse, der er bosiddende i Tyskland
dvs. personer, der i
Danmark ville opnå beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og mid-
lertidig beskyttelsesstatus efter udlændingeloves § 7, stk. 3. Ordningen omfatter
ikke flygtninge omfattet
af FN’s flygtningekonvention –
dvs. personer der i Dan-
mark ville opnå konventionsstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 1.
Udvælgelsen af dem, som skal meddeles familiesammenføring, skal ske på bag-
grund af en række kriterier, der vægter humanitære og integrationsmæssige hen-
28. juni 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 10009
448469
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 861: Spm. om de juridiske udfordringer ved at indføre et tysk loft over familiesammenføring for flygtninge m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
syn hos både den person, der er bosiddende i Tyskland, og det kernefamiliemed-
lem, der opholder sig i udlandet. Derudover skal der med udvælgelsen tages hen-
syn til barnets tarv, når der er tale om sager med mindreårige børn.
Som Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået ordningen, vil der såle-
des
blandt alle verserende sager vedrørende ansøgning om familiesammenfø-
ring
på baggrund af de nævnte kriterier skulle udvælges 1.000 ansøgere, som
skal meddeles familiesammenføring i en given måned. Er en ansøger ikke blandt
de 1.000 personer, som meddeles familiesammenføring i én måned, meddeles
man ikke af den grund et afslag, men vil have en mulighed for i en senere måned
at blive blandt de 1.000, som meddeles familiesammenføring.
Ud over de 1.000 personer, der lægges op til at kunne meddeles tilladelse pr. må-
ned inden for begrænsningen, kan der bl.a. gives tilladelse til familiesammenfø-
ring, hvis der foreligger tungtvejende humanitære grunde. Det samlede antal per-
soner, der gives tilladelse til familiesammenføring i Tyskland, kan altså overstige
1.000 personer pr. måned.
Derudover indebærer forslaget, at familiesammenføring normalt vil kunne næg-
tes, hvis der søges om ægtefællesammenføring med en ægtefælle, hvor ægteska-
bet er indgået efter flugten fra oprindelseslandet, eller hvis det må forventes, at
den subsidiært beskyttelsesberettigede, der søger om familiesammenføring, rej-
ser ud af Tyskland inden for kort tid. Forslaget indebærer ligeledes, at familie-
sammenføring vil kunne nægtes, hvis der er tale om personer, der henholdsvis har
begået alvorlig kriminalitet, er såkaldt farlige personer, eller udgør en trussel mod
det liberale demokratis fundamenter og statens sikkerhed.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. august 2018.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2