Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1929558_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3805
Doknr.
601205
Dato
22-08-2018
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har d. 5. juli 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 844 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV).
Spørgsmål nr. 844:
Vil ministeren oversende en tabel til udvalget, der viser, om der er en sammenhæng
mellem børns sprogfærdigheder og andelen af børn fra udsatte familier i daginstitutio-
nerne i Danmark? Tabellen skal tage udgangspunkt i scoren fra de test af sprogfær-
digheder, der gennemføres i daginstitutionerne, og skal sætte den gennemsnitlige
score i forhold til andelen af børn fra udsatte familier opdelt i så små intervaller som
muligt (f.eks. maksimalt 2 % af børnene fra udsatte familier, 5 % af børnene, 10 %, 15
%, 20 %, 25 % og 30 % og derover)?
Svar:
Efter dagtilbudsloven skal alle børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtil-
bud, have foretaget en sprogvurdering, hvis der er formodning om, at barnet har be-
hov for sprogstimulering. Kommunen kan beslutte at fremrykke sprogvurderingen til 2-
års alderen.
Børne- og Socialministeriet har på nuværende tidspunkt ikke adgang til oplysninger
om børns sproglige udvikling med udgangspunkt i de sprogvurderinger af børn, der
foretages i dagtilbud. Derfor er det ikke muligt at udarbejde den efterspurgte tabel.
Børne- og Socialministeriet er som led i arbejdet med at forbedre og udvikle data på
dagtilbudsområdet netop i gang med at indhente oplysninger om børns sproglige ud-
vikling på baggrund af sprogvurderinger. Indsamlingen kræver særskilt godkendelse
fra hver enkelt kommune. Når data er indsamlet vil der efterfølgende skulle foretages
en datavalidering, inden det endeligt kan vurderes i hvor stort et omfang, data kan
anvendes til analyse- og statistikformål, herunder hvor detaljeret viden, der kan udle-
des om fx børnenes score.
Med venlig hilsen
Mai Mercado