UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 819: Spm., om den danske regering i forbindelse med den nye EU aftale har afgivet nogle løfter i forhold til at tage imod flygtninge via en fordelingsmekanisme m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. juni 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 816 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 816

Er det ministerens opfattelse, at den nye EU aftale samlet set vil reducere

tilstrømningen til Europa? Kan ministeren oplyse, hvad tidsplanen er, og hvornår

de enkelte elementer forventes at træde i kraft, herunder bedes ministeren ud fra

de enkelte elementer redegøre for, hvordan de efter regeringens opfattelse vil

påvirke Danmark?

Svar:

Det lægges til grund

for esvarelse , at spørgere

Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2018.

ed ”EU-aftale ” refererer til

30. august 2018

Internationalt

udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 12934

479150

Konklusionerne udgør en omfattende pakke af initiativer på migrationsområdet,

der ko i erer ere effektiv ko trol ved EU’s ydre græ ser ed

øgede initiativer

udadtil og de interne aspekter. Formålet med pakken er at fortsætte og styrke

den hidtidige politik, der indtil nu har nedbragt antallet af opdagede ulovlige

grænsepassager ind i EU med 95 procent fra sit højeste niveau i oktober 2015, og

for at forhindre en tilbagevenden til de ukontrollerede strømme i 2015.

Blandt initiativerne kan bl.a. følgende fremhæves:

1) På den centrale Middelhavsrute skal bestræbelserne på at standse

smuglerne, der opererer ud fra Libyen eller andre lande, intensiveres

gennem øget samarbejde med Italien såvel som gennem støtte til

Sahelregionen, Libyens kystvagt, herunder gennem kapacitetsopbygning,

kystsamfund og sydlige samfund, humane modtagelsesforhold, frivillige

humanitære tilbagesendelser, samarbejde med andre tredjelande samt

frivillig genbosætning. Det understreges endvidere, at fartøjer i

Middelhavet ikke må forhindre den libyske kystvagts operationer.

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 819: Spm., om den danske regering i forbindelse med den nye EU aftale har afgivet nogle løfter i forhold til at tage imod flygtninge via en fordelingsmekanisme m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

2) På den østlige Middelhavsrute øges indsatsen for at gennemføre EU-

Tyrkiet aftalen, herunder særligt i forhold til tilbagesendelser, og

samarbejdet med Vestbalkanregionen.

På den vestlige Middelhavsrute vil EU finansielt og på anden vis styrke

støtten til relevante medlemsstater såvel som til tredjelande, herunder

særligt Marokko, for at forhindre ulovlig migration.

4) Pakken indebærer også, at EU vil iværksætte anden tranche af faciliteten

for flygtninge i Tyrkiet samt en opfordring til medlemsstaterne om at øge

idrag til EU’s trustfo d for Afrika. I forhold til særligt Afrika er der

enighed om at bringe omfanget og kvaliteten af samarbejdet med Afrika

op på et nyt niveau gennem bl.a. øget udviklingsfinansiering, øgede

private investeringer.

5) Frontex skal styrkes gennem øgede ressourcer og et styrket mandat for at

understøtte medlemsstaternes indsatser til at sikre en effektiv kontrol af

de ydre grænser og optrapning af effektive tilbagesendelser.

6) Med henblik på én gang for alle at ødelægge menneskesmuglernes

forretningsmodel er man enedes om at afsøge muligheden for at oprette

såkaldte regionale ilandsætningsplatforme uden for EU i tæt samarbejde

med relevante tredjelande , UNHCR og IOM. Ideen er i overensstemmelse

med folkeretten at sikre landgang for personer, der reddes i

eftersøgnings- og redningsaktioner uden at skabe en

’pull-faktor’.

7) Tilsvarende indgår det i pakken, at man vil gøre brug af såkaldte

kontrollerede centre til personer, der reddes. Disse centre skal på frivilligt

grundlag oprettes i medlemsstater, hvor hurtig og sikker behandling vil

gøre det muligt at skelne mellem irregulære migranter, der vil blive

tilbagesendt, og personer med behov for international beskyttelse. Alle

foranstaltninger i forbindelse med disse kontrollerede centre, herunder

omfordeling og genbosætning, vil være på frivillig basis, for så vidt andet

ikke fastsættes i Dublinreformen. Der foreligger på nuværende tidspunkt

ingen oplysningerne om, hvilke EU-lande der tilbyder at huse

kontrollerede centre.

8) Endeligt indgår det i pakken, at medlemsstaterne træffer alle nødvendige

lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at modvirke

sekundære bevægelser mellem medlemsstaterne samt at fortsætte

arbejdet med at nå til enighed om reformen af det fælles europæiske

asylsystem.

For så vidt angår punkterne 1)

–

5) og 8) er der generelt tale om en videreførelse

og styrkelse af hidtidige indsatser i forhold til styrket

ko trol ved EU’s ydre

grænser, øgede initiativer udadtil og de interne aspekter.

Side

2/3

For så vidt angår punkterne 6)-7) er der tale om nye initiativer. Der er en lang

række politiske, juridiske, økonomiske og praktiske udfordringer forbundet med

disse, som Kommissionen er ved at afdække. Det er forventningen, at der vil ske

løbende afklaring af udfordringerne henover efteråret 2018. Det er derfor også

for tidligt at sige noget i relation til det danske retsforbehold, ligesom det er for

tidligt at sige, hvilken effekt aftalen får for presset på

EU’s ydre græ ser og

dermed for Danmark. Alt andet lige er det dog vurderingen, at det vil bidrage til at

i dske presset på EU’s ydre græ ser.

For så vidt angår spørgsmål om

omfordeling og genbosætning vil der jf. konklusionerne være tale om frivillighed

uden dog at foregribe udfaldet om reformen af det fælles europæiske asylsystem.

Det er vurderingen, at gennemførelse af den samlede aftale vil kunne få en

arka t i dvirk i g på EU’s og edle sstater es ulighed for at redu ere

antallet af ankomster til EU og udgøre et vægtigt bidrag med henblik på at

modvirke fremtidige kriser som den i 2015.

Inger Støjberg

Jesper Egevang

Side

3/3