STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato:
Sagsnr.:
20/11 2017
2017 - 4755
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 81 (UUI alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S), Johanne Schmidt-Nielsen (EL),
Josephine Fock (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen
(SF).
Spørgsmål nr. 81:
”En
ministers besvarelse af § 20-spørgsmål og udvalgsbesvarelser til Folketinget skal
leve op til ministerens sandhedspligt. Deler Statsministeren udlændinge- og integrati-
onsministerens opfattelse af, at § 20-spørgsmål og udvalgsbesvarelser gerne må være
upræcise og ikke juridiske udtømmende, så længe de bliver fulgt op med en samråds-
besvarelse op til tre uger efter, der er afgivet upræcise svar til Folketinget, jf. svar på
UUI alm. del
–
spm. 960 (2016-17), eller skal § 20-spørgsmål og udvalgsbesvarelser
efter statsministerens opfattelse i sig selv være præcise og korrekte for at leve op til en
ministers sandhedspligt?”
Svar:
En ministers svar til Folketinget skal være i overensstemmelse med sandhedspligten
for at ligge inden for rammerne af ministeransvarlighedsloven.
Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvilke krav der stilles til et
svar, for at sandhedspligten kan siges at være opfyldt.
Jeg har noteret mig, at udlændinge- og integrationsministeren i sin besvarelse af 9. ok-
tober 2017 på spørgsmål nr. 960 (UUI alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Inte-
grationsudvalg har oplyst, at nogle tidligere besvarelser kunne have været formuleret
klarere eller mere præcist.