Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1949904_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2018
Strafferetskontoret
Nynne Nytofte-Bæk
2018-0032/40-0146
813053
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 772 (Alm. del), som Fol-
ketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren
den 22. juni 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen
(DF).
Søren Pape Poulsen
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 773: Spm., om det er rimeligt at hylde syrienskrigere gennem indsamlinger m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 772 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren kommentere radio24syv’s historie om nød-
hjælps indsamling i afdøde syrienskrigeres navn (jf. ”Afdøde
Syriens-krigere hyldet med indsamlinger hos muslimsk nød-
hjælpsorganisation”, radio24syv.dk den 18. juni 2018)? Mener
ministeren, at det skal være muligt at hylde syrienskrigere på
denne måde og fremhæve deres handlinger som prisværdige?”
Svar:
1.
Jeg er enig med spørgeren i, at det er stærkt stødende at hylde frem-
medkrigere for de alvorlige og demokratiundergravende forbrydelser,
som de har begået. Forbrydelserne er en væsentlig trussel mod vores
frie og åbne samfund og er af den grund alt andet end prisværdige.
Derfor er det også helt afgørende at sætte ind over for personer, der
billiger eller hylder denne type forbrydelser.
2.
Jeg kan ikke forholde mig nærmere til den konkrete sag, men jeg
kan mere generelt oplyse, at det følger af straffelovens § 136, stk. 2,
at offentlig udtrykkelig billigelse af terrorhandlinger eller af andre for-
brydelser, der er omfattet af straffelovens kapitel 12 (om landsforræ-
deri og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed)
eller kapitel 13 (om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder, terrorisme mv.), herunder tilslutning til væbnede
konflikter i udlandet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Bestemmelsen omfatter en ytring af en sådan karakter, at den kan være
med til at legitimere en af de omfattede forbrydelser, og den vil såle-
des efter omstændighederne kunne finde anvendelse over for perso-
ner, som er ansvarlige for indsamlinger, der hylder fremmedkrigere
for deres tilslutning til væbnede konflikter.
Det kan desuden oplyses, at det efter straffelovens § 75, stk. 1, er mu-
ligt at konfiskere udbyttet af en strafbar handling, og det vil således
være muligt at konfiskere de midler, som er tilvejebragt ved en ind-
samling, der i strid med straffelovens § 136, stk. 2, udtrykkeligt billi-
ger en fremmedkrigers tilslutning til væbnede konflikter i udlandet.
2