Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1930567_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 759 (Alm. del) efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 759:
Kan man af myndighedernes afgørelser i den konkrete sag, der omtales i artiklen
”Vil 16-årige
Yasin nogensinde blive omfattet
af hensynet til barnets tarv?”
(Information, 19. juni 2018), udlede, at tilknytningen til Danmark og hensynet til
barnets tarv heller ikke efter et ophold, der har varet i 17 år og 364 dage, i sig selv
kan medføre, at der skal gives opholdstilladelse til et barn, der er født og opvokset
i Danmark uden på noget tidspunkt at have haft opholdstilladelse?
Svar:
I alle sager, hvor et barn søger om opholdstilladelse i Danmark, foretages en
konkret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens omstændigheder er
proportionalt at meddele afslag på opholdstilladelse, og i den vurdering indgår
bl.a. hensynet til barnets tarv. Det kan således ikke udelukkes, at længden og
karakteren af et barns ophold i Danmark og hensynet til Danmarks internationale
forpligtelser kan føre til, at der i en konkret sag gives opholdstilladelse til barnet.
Der kan i øvrigt vedrørende den konkrete sag, som er omtalt i spørgsmålet,
henvises til mine samtidige fortrolige besvarelser af spørgsmål nr. 760 og 761
(Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
27. august 2018
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 11790
467276
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
1/1