Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 750 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 750:
Vil ministeren nærmere redegøre for, hvilke juridiske problemstillinger og
overvejelser, der knytter sig til etableringen af fælles modtagecentre?
Svar:
Det lægges til grund for besvarelsen,
at spørgere
ed ” odtagece tre” he viser
til centre uden for EU, hvor asylansøgere skal opholde sig, mens deres
asylansøgning behandles. Udlændinge- og Integrationsministeriet er for
nuværende ikke bekendt med, at der foreligger konkrete planer om etableringen
af sådanne samarbejdsprojekter med tredjelande. Det er på den baggrund for
tidligt at sige, hvilke juridiske problemstillinger der ville knytte sig til etableringen
af et sådan center.
Det bemærkes, at konklusionerne vedtaget på Det Europæiske Råds møde ultimo
juni lægger op til, at Rådet og Kommissionen hurtigt undersøger konceptet med
såkaldte regionale ilandsætningsplatforme i tæt samarbejde med relevante
tredjelande og UNHCR og IOM. Ligeledes omtaler konklusionerne fra Det
Europæiske Råd såkaldte kontrollerede centre i EU medlemsstater. Arbejdet med
at udrede juridiske, økonomiske, politiske og praktiske udfordringer og
muligheder for at etablere ilandsætningsplatforme og kontrollerede centre er
netop påbegyndt på EU-niveau.
27. august 2018
Internationalt
udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 11875
468070
Inger Støjberg
/
Jesper Egevang
Side
1/1