Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1824517_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg Slot 1
1218 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. november 2017
Politikontoret
Simon Eriksen
2017-0032/40-0042
559292
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 68 (Alm. del), som Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 31.
oktober 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm., om det ministerens opfattelse, at politiet har mistet kontrollen i forhold til indvandrerbandernes hærgen i en række danske byer m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 68 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrati-
onsudvalg:
”Er
det ministerens opfattelse, at politiet har mistet kontrollen i
forhold til indvandrerbandernes hærgen i en række danske byer,
og er der fra regeringens side planer om, at eksempelvis Forsva-
ret og Hjemmeværnet i stigende grad skal aflaste politiet, eller
er der planer om at sikre, at der uddannes flere betjente end det
allerede planlagte antal?”
Svar:
1.
Politiet har iværksat en lang række politimæssige tiltag som reaktion på
den nuværende bandesituation i Danmark. Politikredsene har således i de
berørte byer bl.a. øget patruljeringen markant, gjort brug af zoneforbud, ind-
ført visitationszoner og målrettet efterforsket med fokus på varetægtsfængs-
ling og hurtig retshåndhævelse. Den målrettede politiindsats understøttes af
et tæt samarbejde med andre relevante myndigheder.
Politiet arbejder således løbende på at sikre den bedst mulige kriminalitets-
bekæmpelse og politimæssige kontrol i hele landet og har konstant fokus på
at sikre borgernes tryghed samt et borgernært og effektivt politi.
2.
I forhold til politiets ressourcer er der de senere år taget en række initiati-
ver for at styrke politiet.
Med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-
2019 blev det besluttet at uddanne ca. 300 ekstra politistuderende i 2016 og
2017. På den baggrund forventes der ved udgangen af 2017 at være knap
10.800 politibetjente. Det er 300 flere end ved indgåelsen af flerårsaftalen i
efteråret 2015.
Det er derudover forudsat i flerårsaftalen, at politiet skal frigøre 100 politi-
årsværk i 2016 og i alt 150 politiårsværk årligt fra 2017 til operativt politi-
arbejde gennem opgaveglidning. De frigjorte politiårsværk skal medvirke
til at styrke politiets operative kapacitet både i det kørende politi (patrulje-
beredskabet) og i politikredsene i øvrigt samt i forhold til nye prioriterede
indsatser som bevogtning og grænsekontrol. Opgaveglidningen er gennem-
ført, og en rundspørge til politikredsene i november 2016 viste, at der er
frigjort i alt 410 politiårsværk til operativ opgaveløsning via opgaveglid-
ning, dvs. væsentligt flere end forudsat i flerårsaftalen.
2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm., om det ministerens opfattelse, at politiet har mistet kontrollen i forhold til indvandrerbandernes hærgen i en række danske byer m.v., til justitsministeren
Med finansloven for 2017 blev det besluttet at etablere en ny uniformeret
medarbejdergruppe
såkaldte politikadetter
som målrettes og uddannes
til opgaver forbundet med bl.a. grænsekontrol, bevogtning samt transport-
og udsendelsesopgaver. Den 1. september 2017 havde 53 studerende fær-
diggjort deres politikadetuddannelse. Heraf er 43 politikadetter efterføl-
gende påbegyndt tjenesten i poltiet, og flere er under uddannelse.
Hjemmeværnet har siden juni 2016 bistået politiet i forbindelse med græn-
sekontrollen. Herudover har Forsvaret siden slutningen af september 2017
bistået politiet med grænse- og bevogtningsopgaver med en indsats sva-
rende til 128 politiårsværk med helårseffekt.
Med regeringens udspil til forsvarsforlig 2018-2023 lægger regeringen op
til, at Forsvarets og Hjemmeværnets bistand til politiet ved den dansk-tyske
grænse samt til bevogtningsopgaver kan videreføres i forligsperioden, så-
fremt politiet har behov herfor.
Herudover har regeringen med finanslovsforslaget for 2018 lagt op til at
prioritere midler til en fremadrettet styrkelse af politiet som led i finanslovs-
forhandlingerne for 2018.
3.
Der er således iværksat en lang række initiativer med henblik på at sikre,
at politiet er i stand til at håndtere de udfordringer, man står over for. Det
betyder selvsagt ikke, at vi er færdige med at tage initiativer, der kan bidrage
til at sikre borgernes sikkerhed og tryghed. Både politiet og regeringen over-
vejer således løbende, hvordan indsatsen yderligere kan styrkes.
3