UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om kommentar til pressemeddelelsen om sultestrejke ved Kjærshovedgaard m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændinge

Styrelsen

Administrations- og Indkvarteringsafdelingen

Dato:

11. november 2005

Procedurer vedrørende omsorg, overvågning og behandling af

asylansøgere som sultestrejker

1. Indledning

Asylansøgere i det danske asylsystem får som udgangspunkt dækket udgifter til

kost, logi og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a,

stk. 1 og 2, jf. stk. 3.

Dette gælder også asylansøgere, som sultestrejker.

1.1. Sulte- og tørstestrejke

Sultestrejke er oftest udtryk for magtesløshed, men den strejkende har ikke til

hensigt at dø, og derved adskiller sultestrejken sig fra selvmordsforsøg og ønske

om ikke at modtage livsforlængende behandling i forbindelse med dødelig syg-

dom.

En rask voksen person tåler at sulte gennem længere tid. Efter tre ugers faste kan

der opstå livstruende komplikationer, og den øverste grænse for sultestrejke er i

ukomplicerede tilfælde 42

–

69 dage.

Mindreårige må ikke deltage i sultestrejke og kan om nødvendigt af myndighe-

derne fjernes fra forældre med magt, hvis de deltager i sultestrejke, jf. servicelo-

vens §§ 36, 42 og 44. Voksne personer, som på grund af sindssygdom, herunder

svær demens eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorlig svæk-

ket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, må ikke deltage i sulte-

strejke, jf. værgemålslovens § 5 og sundhedslovens §§ 18, stk. 4 og 19.

Tørstestrejke tåles højst i nogle få dage

. Den sultestrejkende bør indtage mindst

1,5 liter væske dagligt. Det kan være nødvendigt, med den pågældendes samtyk-

ke, at tilføre væske gennem en blodåre under indlæggelse på hospital.

1.2. Årsager til sultestrejke

Sultestrejke er frivillig faste. Når asylansøgere sultestrejker, har det som regel til

formål at påvirke myndighederne (Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet eller

Integrationsministeriet) til at genoptage/ændre sagens afgørelse. De asylansøgere,

der indtil videre har sultestrejket, har helt overvejende været personer, som har

fået endeligt afslag på asyl og skal udrejse af landet (er i udsendelsesposition), jf.

udlændingelovens § 30, stk. 1.

Alle referencer til, hvad sultestrejke er, og hvordan centeroperatøren forholder sig, er taget fra

Dansk Røde Kors´ vejledning vedrørende sultestrejke, opdateret 2. september 2005

Assistance in hunger strikes. A manual for physicians and other health personnel dealing with

hunger strikes. Torture. Quarterly Journal on Rehabilitation of Torture Victims and Prevention of

Torture. Supplementum no. 2, 1996.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om kommentar til pressemeddelelsen om sultestrejke ved Kjærshovedgaard m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Integrationsministeriet genoptager

ikke en sag alene på baggrund af, at en asylansøger sultestrejker.

2. Operatørens tiltag

2.1. Kontakt til Udlændingestyrelsen

Når en person påbegynder en sultestrejke, skal kontorchefen for Udlændingesty-

relsens forsørgelseskontor straks orienteres. Herefter rapporterer indkvarterings-

operatøren dagligt til styrelsen, om hvorfor vedkommende sultestrejker, om even-

tuelle tiltag, som er iværksat, samt om eventuelle andre forhold - f.eks. at den sul-

testrejkende har mindreårige børn. Hvis den sultestrejkende har mindreårige børn,

orienterer operatøren kommunen, således at den kan føre tilsyn med børnenes

tarv.

2.2. På indkvarteringscenteret

Sultestrejke kan forekomme på alle centre. Når et opholdscenter ikke længere kan

varetage omsorgen for den sultestrejkende, bliver den sultestrejkende overflyttet

til Center Sandholm, hvis den pågældende ikke allerede bor der. På Center Sand-

holm er der bedre muligheder for at yde personen støtte og føre tilsyn med hel-

bredstilstanden.

Når en asylansøger sultestrejker, kontakter centeroperatøren straks - udover Ud-

lændingestyrelsen - embedslægen samt det lokale sygehus og orienterer dem om,

hvem der sultestrejker.

Centeroperatøren

–

typisk Dansk Røde Kors - fører øget tilsyn med asylansøgere,

som sultestrejker. Dette øgede tilsyn indebærer bl.a. et eller flere besøg af en læge

i den første fase af sultestrejken. Lægen skal vurdere, om personen er psykisk syg

eller på anden måde er i en sindstilstand, hvor personen ikke selv er i stand til at

træffe beslutninger. Endvidere gennemfører centrets sygeplejerske daglig observa-

tion af den sultestrejkende, og den behandlingsansvarlige læge tilser også den

pågældende mindst 1 gang om ugen eller hyppigere efter konkret skøn.

Den behandlingsansvarlige læge på det center, hvor den pågældende er indkvarte-

ret, informerer den sultestrejkende om de fysiske og psykiske konsekvenser, det

har for helbredet ikke at spise igennem længere tid, herunder om, hvorvidt syg-

domme, som den pågældende måtte lide af, kan gøre sultestrejken farligere at

gennemføre, eller om sultestrejke kan forværre bestående sygdomme, som f.eks.

hjertesygdomme og epilepsi. Det er vigtigt, at den sultestrejkende opnår en sådan

tillid til den behandlingsansvarlige læge, at parterne kan aftale, hvad der skal ske i

forbindelse med evt. bevidsthedstab. Lægen må dog ikke afbryde en sultestrejke

imod den sultestrejkendes ønske.

Centerlederen på centeret, hvor den sultestrejkende er indkvarteret, afholder mø-

der med den sultestrejkende, hvor han/hun bliver orienteret om det ansvar, som

personalet har ifølge straffelovens §§ 250 og 253 (der skal træffes foranstaltninger

til redning af tilsyneladende livløse personer). Centerlederen skal også forsøge at

overtale den sultestrejkende til ikke at stille urealistiske krav som forudsætning

for strejkens ophør.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om kommentar til pressemeddelelsen om sultestrejke ved Kjærshovedgaard m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Endelig sørger centerlederen for, at der bliver draget omsorg for eventuelle børn,

som påvirkes af en eller begge forældres sultestrejke.

2.3. Hospitalsindlæggelse

Indlæggelse af den sultestrejkende finder som altovervejende hovedregel først

sted, når den pågældende er bevidstløs (der ringes 112). Indlæggelse sker efter

forudgående aftale mellem den behandlingsansvarlige læge og hospitalets overlæ-

ge.

Hvis personen, inden han/hun bliver bevidstløs, tydeligt har udtrykt et dødsønske,

foretager lægerne sig ikke yderligere. Hvis personen derimod begynder at halluci-

nere, eller hvis det på anden måde vurderes, at personen ikke er i stand til at træffe

beslutninger, ydes den nødvendige sundhedsmæssige bistand.

3. Styrelsens tiltag

Udlændingestyrelsen følger alle sager vedrørende asylansøgere, der sultestrejker,

tæt. Styrelsen sikrer sig derfor, at embedslægen er orienteret, ligesom chefen for

Asyl- og Visumafdelingen bliver orienteret om sagen, når den første underretning

fra indkvarteringsoperatøren er modtaget i Forsørgelseskontoret. Endvidere sørger

Forsørgelseskontoret for at underrette Integrationsministeriet (pressechefen, afde-

lingschefen for Udlændingeafdelingen og kontorchefen for Udlændingekontoret)

fra det tidspunkt, hvor sultestrejken bliver alvorlig. Ministeriet behøver således

ikke at blive orienteret om kortvarige sultestrejker, der kun varer nogle få dage.

En sultestrejke har naturligvis ingen indflydelse på Udlændingestyrelsens afgørel-

se af den sultestrejkendes sag, og styrelsens udgangspunkt er derfor, at man ikke

afholder møder m.v. med ansøgere, der sultestrejker, men at man ofte giver tilsagn

om et senere møde, hvis den sultestrejkende ophører med at sultestrejke.

I helt særlige tilfælde

–

typisk når sultestrejken har stået på i en længere periode,

og den sultestrejkende er meget påvirket heraf

–

vil styrelsen, efter anmodning fra

den øverste ledelse i Dansk Røde Kors´ Asylafdeling, tage en samtale med den

sultestrejkende. Samtalen foregår typisk på centeret.

Samtalens formål er at forklare personen, at en sultestrejke ikke kan ændre på

afgørelsen om, at personen skal udrejse af Danmark, men også at forsøge at støtte

personen til at opgive sultestrejken hurtigst muligt på en værdig måde.

I en række tilfælde anmoder Dansk Røde Kors også Dansk Flygtningehjælp om at

tage en samtale med den sultestrejkende

–

dette sker typisk forud for styrelsens

eventuelle samtale med den pågældende.

4. Sultestrejkens ophør

Operatøren underretter styrelsens Forsørgelseskontor, når sultestrejken ophører.

Herefter underretter Forsørgelseskontoret Integrationsministeriet (pressechefen,

afdelingschefen for Udlændingeafdelingen og kontorchefen for Udlændingekonto-

ret) om strejkens afslutning.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om kommentar til pressemeddelelsen om sultestrejke ved Kjærshovedgaard m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Efter afslutning på sultestrejke vil der være behov for rekonvalescens. Hvis den

pågældende har sultestrejket længe, udarbejdes der en kostplan under lægelig vej-

ledning.

5. Særlige tilfælde

I 2004 sultestrejkede tre personer ved at sy deres mund sammen. Disse særlige

tilfælde af sultestrejke er væsentligt farligere for personen, idet der er en betydelig

forøget risiko forbundet hermed. Dansk Røde Kors indsætter derfor, efter godken-

delse i Udlændingestyrelsen, en sundhedsfaglig døgnvagt, der fører tilsyn med

personen. Derudover behandles sagerne som ovenfor beskrevet.