UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 636: Spm. om det er justitsministerens vurdering, at straffelovens § 260, stk. 2 i tilstrækkelig grad hindrer tvangsægteskaber her i landet, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. september 2018

Strafferetskontoret

Julie Christine Gade Mi-

kkelsen

2018-0032/40-0114

769724

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 636 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

28. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).

Søren Pape Poulsen

Marie Mølsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 636: Spm. om det er justitsministerens vurdering, at straffelovens § 260, stk. 2 i tilstrækkelig grad hindrer tvangsægteskaber her i landet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 636 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Er det justitsministerens vurdering, at straffelovens § 260, stk.

2 i tilstrækkelig grad hindrer tvangsægteskaber her i landet?”

Svar:

Det er fuldstændigt uacceptabelt, hvis en person tvinges til at indgå æg-

teskab, og jeg tager på det skarpeste afstand fra det. Det er helt afgørende

for mig, at der er ligestilling mellem kønnene, og at det er muligt at leve sit

liv i frihed og selv bestemme, hvem man vil tilbringe det sammen med.

Efter straffelovens § 260, stk. 2, kan straffen for ulovlig tvang efter § 260,

stk. 1, stige til fængsel indtil 4 år, hvis nogen tvinges til at indgå ægteskab

eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed. Der er tale om en straf-

skærpelsesregel målrettet tvangsægteskaber, og der sendes med bestemmel-

sen et klart signal om, at vi i det danske samfund ikke tolererer tvangsægte-

skaber. Desuden afspejler bestemmelsen alvoren af det indgreb i den per-

sonlige frihed, som et tvangsægteskab med risiko for meget vidtrækkende

og langvarige konsekvenser udgør for den person, der udsættes herfor.

Jeg skal være den første til at ærgre mig over, at det ikke er lykkedes at stille

flere til ansvar for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 2. Som det frem-

går af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 634 (Alm. del) fra Folke-

tingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, er der imidlertid tale om sager,

hvor det i praksis er meget svært at indsamle og føre bevis for en overtræ-

delse. Derfor er det mindst ligeså vigtigt, at der – ud over de strafferetlige

regler – også eksisterer en effektiv forebyggende indsats.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Rigspolitiet, som

har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

samtlige politikredse om, hvordan politiet forebyggende arbejder med

området for tvangsægteskaber og mere generelt med æresrelaterede

konflikter.

Rigspolitiet kan om den politimæssige håndtering af æresrelaterede

sager, herunder sager om (muligt) tvangsægteskab, oplyse, at politiet

kan gennemføre en risikovurdering ved anvendelse af det evidensba-

serede risikovurderingsværktøj PATRIARK. Værktøjet kan anvendes

til at vurdere risikoen for et eventuelt strafbart forhold samt gentagen

overlast og vold i æresrelaterede sager, herunder risikoen for alvorlig

og dødelig vold. På baggrund af oplysninger om hændelsesforløb, ger-

ningspersonernes risikofaktorer og offerets sårbarhedsfaktorer vurde-

res det, hvilke hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger der skal iværk-

sættes, således at den forurettede ikke lider yderligere overlast.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at politiet ofte vil henvise den foru-

rettede til de myndigheder og hjælpeorganisationer, der yder en spe-

cialiseret rådgivning på området – eksempelvis LOKK, Etnisk Ung,

RED-Safehouse, eller SIRI’s sikkerhedskonsulenter. Ligeledes under-

retter politiet kommunen, såfremt der vurderes at være behov for op-

følgende sociale indsatser, ligesom Udenrigsministeriet kan inddrages

i tilfælde, hvor den unges tvinges ud af landet med henblik på tvang-

sægteskab, opdragelsesrejser mv. Samtlige politikredse har i den for-

bindelse én eller flere kontaktpersoner, der fungerer som ressource-

personer i relation til de æresrelaterede sager, og som varetager kon-

takten til kommunens rådgivere og de øvrige relevante instanser.

I alvorlige tilfælde, hvor politiet vurderer, at den forurettede er i risiko

for at blive udsat for eksempelvis vold, kan politiet iværksætte en

række yderligere sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger, som

f.eks. sikring af vedkommendes hjem og udlevering af overfaldsa-

larm, flytning af vedkommende til anden adresse eller krisecenter, til-

deling af særlig adressebeskyttelse i CPR-registret eller meddelelse af

tilhold, opholdsforbud eller bortvisning til gerningspersonerne.”

Jeg har endvidere indhentet et bidrag fra Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet, som har oplyst følgende:

”Der eksisterer i regi af Udlændinge- og Integrationsministeriet en

lang række forebyggende og afhjælpende indsatser ift. tvangsægteska-

ber. Jeg kan bl.a. henvise til nedenstående initiativer:

Som en del af den nationale handlingsplan til forebyggelse af æresre-

laterede konflikter og negativ social kontrol fra oktober 2016 er der i

2017 etableret et rejsehold i Styrelsen for International Rekruttering

og Integration (SIRI), der rådgiver kommuner om tilrettelæggelsen af

indsatser i kommunen, herunder ift. sikkerhedsvurderinger, handle-

planer mv. SIRI gennemfører desuden løbende opkvalificering af en

række relevante faggrupper, herunder kommunalt frontpersonale,

grundskolevejledere, medarbejdere på kvindekrisecentre, studievejle-

dere mv., der har kontakt til børn og unge i risiko, herunder i forhold

til ufrivillige udenlandsrejser og tvangsægteskaber.

SIRI har udgivet en ny håndbog, der skal hjælpe kommunerne med at

håndtere sager om æresrelaterede konflikter, herunder tvangsægteska-

ber.

Som led i den nationale handlingsplan til forebyggelse af æresrelate-

rede konflikter og negativ social kontrol fra 2016 er der etableret et

nationalt team af sikkerhedskonsulenter. Teamet består af i alt 6 sik-

kerhedskonsulenter, der er forankret i kommunerne Aarhus, Odense,

og København. Sikkerhedskonsulenterne skal være med til at sikre en

”håndholdt” procedure i konkrete situationer, så personer, der er ud-

sat for en konflikt, bliver fulgt hele vejen gennem systemet og får til-

budt den rette hjælp i rette tid. Samtidig skal de hjælpe med at vur-

dere, hvor alvorlig truslen er i konkrete situationer.

VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation)

yder gratis rådgivning og udredning om æresrelaterede konflikter, her-

under tvangsægteskaber, til fagfolk på det specialiserede sociale om-

råde i kommuner. I enkeltsager tilbyder VISO rådgivning og udred-

ning til fagpersoner, når en borger er udsat for en æresrelateret kon-

flikt. Rådgivningen kan fx indeholde risikovurdering, faglig sparring

og samtaler med den unge og familien. VISO tilbyder desuden opkva-

lificering af myndighedssagsbehandlere og andre fagpersoner i de så-

kaldte gruppesager, som er karakteriseret ved en konkret, lokal udfor-

dring i forhold til en afgrænset gruppe af borgere med samme pro-

blemstilling.

Etnisk Ung har siden 2002 tilbudt rådgivning om og i æresrelaterede

konflikter til børn, unge, forældre og fagfolk. Indsatsen er forankret i

RED-Safehouse og er finansieret af satspuljemidler i form af en per-

manent driftsstøtte til indsatsen. Etnisk Ung tilbyder ud over rådgiv-

ning også mægling, psykologhjælp og traumebehandling.

RED-Safehouse er et sikkert botilbud til unge i alderen 16-30 år, der

flygter fra alvorlige æresrelaterede konflikter, herunder tvangsægte-

skaber og æresrelateret vold eller trusler herom. RED-Safehouse har

en hovedafdeling på Sjælland og en mindre afdeling i Jylland, der åb-

nede i oktober 2016. Der er desuden etableret sikre pladser til børn og

unge under 18 år på udvalgte opholdssteder i landet.

Dialogkorpset rejser rundt i hele Danmark og indgår i dialog med unge

på skoler, i klubber, foreninger og boligområder om emner som bl.a.

ære, skam, tvangsægteskaber, kønsroller mv. Korpset består af ca. 30

unge og forældre, der selv har oplevet negativ social kontrol eller

æresrelaterede konflikter på egen krop. Gennem samtaler med delta-

gerne om, hvordan man navigerer mellem kulturelle normer og indi-

viduelle rettigheder, tager Dialogkorpset del i arbejdet med at fore-

bygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.”