UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 612: Spm., om der findes lignende eksempler fra Danmark som beskrevet i artiklen Søgte asyl i Danmark, men fik opholdstilladelse i Tyskland, Jyllands-Posten den 21. maj 2018 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. maj 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 612 (Alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 612:

Vil ministeren redegøre for, om der findes lignende eksempler fra Danmark som

beskrevet i artikle ”Søgte asyl i Da ark, e

fik

opholdstilladelse i Tyskla d”,

Jyllands-Posten den 21. maj 2018, således at Danmark har meddelt asyl til perso-

ner, der har udnyttet tidsfristerne i Dublin-reglerne med den konsekvens, at Dan-

mark har overtaget ansvaret for deres asylsagsbehandling?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”Udlæ di gestyrelse har forstået spørgs ålet således, at det ø skes oplyst,

om der er eksempler på, at en asylansøger har fået sin asylansøgning behand-

let i Danmark, fordi Dublinforordningens tidsfrister for over- eller tilbageførsel

af asylansøgeren fra Danmark til den medlemsstat, der som udgangspunkt var

ansvarlig for asylsagsbehandlingen, blev overskredet som følge af asylansøge-

rens egne forhold. Udlændingestyrelsen har videre forstået spørgsmålet såle-

des, at det ønskes oplyst, om der er eksempler på, at en asylansøger, der har

fået sin asylsag behandlet i Danmark på baggrund af en sådan overskridelse af

Dublinforordningens tidsfrister, efterfølgende er blevet meddelt asyl i Dan-

mark i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1-3.

Dublinforordningen fastlægger bl.a. tidsfrister for, hvor hurtigt en medlemsstat

skal fremsætte en anmodning om tilbagetagelse eller overtagelse, hvor hurtigt

en medlemsstat skal besvare en anmodning om tilbagetagelse eller overtagel-

se, samt hvor hurtigt en fysisk overførsel af en asylansøger skal finde sted, ef-

ter at en medlemsstat har accepteret ansvaret for den pågældende. F.eks. skal

en anmodning om tilbagetagelse af en asylansøger senest fremsættes tre må-

neder efter, at asylansøgningen er indgivet. Konsekvensen af ikke at overholde

21. juni 2018

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 9444

440850

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 612: Spm., om der findes lignende eksempler fra Danmark som beskrevet i artiklen Søgte asyl i Danmark, men fik opholdstilladelse i Tyskland, Jyllands-Posten den 21. maj 2018 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

en given tidsfrist er, at ansvaret for behandlingen af den pågældendes asylsag

overgår til den medlemsstat, der har overskredet tidsfristen.

Overskridelsen af en tidsfrist kan generelt være begrundet i forskellige forhold,

eksempelvis sagsbehandlingsfejl, vanskeligheder forbundet med gennemførel-

sen af en over- eller tilbageførsel eller asylansøgerens egne forhold, herunder

hvis asylansøgeren unddrager sig udsendelse.

Udlændingestyrelsen kan oplyse, at styrelsen i 2017 i 9 tilfælde har truffet af-

gørelse om realitetsbehandling af en asylansøgning i Danmark som følge af, at

tidsfristen for over- eller tilbageførsel af asylansøgeren fra Danmark til den

medlemsstat, der som udgangspunkt var ansvarlig for asylsagsbehandlingen,

var overskredet grundet asylansøgerens udeblivelse.

Af disse 9 asylansøgere er 1 efterfølgende blevet meddelt asyl i Danmark, jf.

udlændingelovens § 7, stk. 1, mens 4 er meddelt afslag på asyl af Udlændinge-

styrelsen i første instans. Der er endnu ikke truffet afgørelse i de resterende 4

asylansøgeres sager.

Opgørelsen er foretaget på baggrund af registreringer i udlændingemyndighe-

dernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 29. maj 2018 og en efterføl-

gende manuel korrektion. Generelt bemærkes, at opgørelsen er behæftet med

usikkerhed, da det elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et

journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke som et egentligt statistiksy-

ste .”

Inger Støjberg

Lars Lichtenstein

Side

2/2