Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 599 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 599:
Vil ministeren redegøre nærmere for indholdet af et nyt østrigsk initiativ på
asylområdet, hvorefter kommende asylansøgere skal betale 840 euro i
administrationsgebyr, og hvor de i tilfælde af lovbrud øjeblikkeligt bliver overført
til udvisningsfængsel og efterfølgende udvist af Østrig, jf. artikel af 18. april 2018
på yheds ediet Mr. East ”Østrig stra
er asylpolitik, asyla søgere skal betale
840 euro”?
Svar:
Udlændinge- og integrationsministeriet har til brug for besvarelsen foretaget
høring af de østrigske myndigheder via Den Danske Ambassade i Wien og fået
oplyst følgende:
Den østrigske regering har fremlagt en lovpakke på asyl- og udlændingeområdet
med en række stramninger, der skal bekæmpe irregulær migration og misbrug af
asylsystemet. Lovpakken tilstræbes vedtaget inden sommeren 2018.
Lovpakken indebærer bl.a., at myndighederne for at sikre effektiv udsendelse
tildeles udvidede beføjelser til at tilbageholde asylansøgere, der har begået
strafbare forhold i Østrig, i umiddelbar forlængelse af afsoning af straf.
Lovpakken indeholder endvidere tiltag, der skal give mulighed for indledning af
hasteprocedurer med henblik på mulig frakendelse af beskyttelsesstatus for
flygtninge, der rejser til deres hjemland i ferieøjemed, samt et forslag, der giver
myndighederne ret til at undersøge nærmere begrænset data fra asylansøgeres
mobiltelefoner (ikke SMS-kommunikation) med det formål at afdække rejseruten
til Østrig.
Lovpakken indeholder også forslag til udvidelse af brugen af begrænset
bevægelsesfrihed, således at ikke blot afviste asylansøgere, men også
4. juni 2018
Internationalt
udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 8353
430077
Side
1/2