UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 598: Spm. om ministeren i anonymiseret form vil oversende de tre kendelser vedrørende spørgsmålet om fortsat frihedsberøvelse af udlændinge m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

S3361001 - PJ

UDSKRIFT

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

KENDELSE

Afsagt den 30. september 2004 af Østre Landsrets 18. afdeling

(landsdommerne Kallehauge, Henrik Waaben og Lene Sigvardt

(kst.)).

18. afd. kære nr. S-3361-04:

Rigspolitichefen, afd. E

mod

Udl. nr. X

(f.d. 21. marts 1969)

(advokat Jan Birger Aarup, besk.)

A har kæret kendelse afsagt den 16. september 2004 af

Kriminalretten i Hillerød (sag nr. US 136/03), hvorved det i

medfør af udlændingelovens § 37, jf. § 36, stk. 1, og stk. 5,

er bestemt, at han, der har været frihedsberøvet siden den

24. januar 2003, fortsat kan frihedsberøves med frist til den

14. oktober 2004.

Kæremålet har været mundtligt forhandlet.

Det fremgår af sagen, at kærende indrejste i Danmark den 1.

november 2000 og straks indgav ansøgning om asyl. Udlændinge-

styrelsen meddelte den 8. februar 2002 afslag på ansøgningen

om asyl, og denne afgørelse stadfæstede Flygtningenævnet den

23. maj 2002. Udrejsefristen blev fastsat til 15 dage efter

forkyndelsen. Den 24. juni 2002 blev kærende konstateret for-

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 598: Spm. om ministeren i anonymiseret form vil oversende de tre kendelser vedrørende spørgsmålet om fortsat frihedsberøvelse af udlændinge m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

- 2 -

svundet fra sit private indlogeringssted. Den 24. januar 2003

blev kærende i medfør af Dublin-konventionen tilbagetaget fra

Sverige, hvortil han var indrejst ulovligt, og samme dag fri-

hedsberøvet af politiet i medfør af udlændingelovens § 36,

stk. 1, ligesom Flygtningenævnets afgørelse af 23. maj 2002

blev forkyndt for kærende. Kærende blev den 27. januar 2003

fremstillet i Kriminalretten i Hillerød, hvor frihedsberøvel-

sen blev kendt lovlig, og frihedsberøvelsen i medfør af ud-

lændingelovens § 36, stk. 1, har været opretholdt siden da.

Kærende har siden den 18. september 2003 tillige været fri-

hedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36, stk. 5.

Rigspolitichefen har oplyst, at kærende er afhørt 14 gange,

hvorunder han er blevet gjort bekendt med sin forpligtelse

til at udrejse af landet og til at medvirke til udrejsen,

bl.a. ved at ansøge om rejsedokument, men udlændingen har på

intet tidspunkt ønsket at medvirke.

A har blandt andet forklaret, at ægteskabet med hans

herboende ægtefælle brød sammen omtrent samtidig med, at

Flygtningenævnet den 23. maj 2002 nægtede ham asyl. Han tog

herefter til Sverige, hvor hans bror bor, og opholdt sig hos

ham, indtil han blev sendt tilbage til Danmark den 24. januar

2003, hvor det danske politi foretog anholdelse. Han har ikke

siden været på fri fod. Han er ikke separeret eller skilt fra

sin hustru. Hun besøger ham af og til. Hvis han bliver løs-

ladt, vil han blive her i landet, hvis han føler sig ordent-

ligt behandlet. Direkte forespurgt, som det er sket 14 gange

tidligere, om han vil underskrive hjemsendelsespapirer, har

kærende på ny afvist dette.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Det må efter den praksis, som Den Europæiske Menneskerettig-

hedsdomstol følger, antages, at frihedsberøvelse kun er be-

- 3 -

rettiget, så længe udvisningsproceduren skrider fremad. Det

forekommer tvivlsomt, om dette kan siges at være tilfældet,

når kærende A fra første færd og vedvarende gennem 1 år og 8

måneder har nægtet at medvirke til hjemsendelse ved at

modsætte sig underskrift af ansøgning om hjemrejsepapirer på

den herværende iranske ambassade. Denne nægtelse af at

medvirke må dog anses som en form for egen skyld, idet A

herved har tilsidesat de lovregler, herunder udlændingelovens

§ 36, stk. 5, som fastlægger de pligter, en udlænding har,

når han endeligt er pålagt at udrejse, som det har været

tilfældet for kærendes vedkommende siden Flygtningenævnet den

23. maj 2002 traf beslutning herom.

Det må dog i denne forbindelse tillægges vægt, at frihedsbe-

røvelsen har varet så længe, at den for længst har passeret

den grænse, der i lovens forarbejder beskrives som

en ”nor-

malt relativt kortvarig” frihedsberøvelse.

Selvom der hverken

i bemærkningerne til lovforslaget eller i lovens ordlyd er

angivet nogen absolut længste tid for frihedsberøvelse, må

det dog være klart, at der ud fra proportionalitetshensyn er

en grænse for, hvor længe frihedsberøvelse kan opretholdes.

Ved fastsættelse af en sådan grænse må der udøves et konkret

skøn i hver enkelt sag. Henset til at formålet med udlændin-

gelovens § 36, stk. 5, er at motivere den udviste til at med-

virke, må man, når frihedsberøvelsen har varet i meget lang

tid

–

her 1 år og 8 måneder

–

med føje stille spørgsmålstegn

ved, om kærendes modstand mod hjemsendelse til Iran kan over-

vindes ved yderligere frihedsberøvelse. Når myndighederne

bliver klar over, at udsendelse ikke er mulig, skal friheds-

berøvelsen efter Menneskerettighedsdomstolens praksis i hen-

hold til EMRK art. 5 stk. 1 litra f under alle omstændigheder

bringes til ophør.

- 4 -

Det må efter det, som Rigspolitiets repræsentant har oplyst,

lægges til grund, at de iranske myndigheder, også efter in-

tervention fra Udenrigsministeriets side via den danske am-

bassade i Teheran, har fastholdt, at man ikke vil modtage A,

når han ikke selv ønsker at vende tilbage til Iran.

Rigspolitiets repræsentant har bekræftet, at der ikke

arbejdes med andre mulige løsninger på gennemførelse af

udsendelsen end opretholdelse af frihedsberøvelsen for at

formå kærende til at underskrive en ansøgning om at få ud-

stedt hjemrejsepapirer.

Da der ikke er holdepunkter for at antage, at fortsat fri-

hedsberøvelse vil formå kærende til at medvirke til hjemsen-

delse, og under hensyn til den tid, hvori kærende nu har væ-

ret frihedsberøvet,

b e s t e m m e s:

Kærende A løslades.

(Sign.)

___ ___ ___

Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsrets kontor, den

P.j.v.