Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 579 (alm. del) efter ønske fra Nick Hækkerup (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 579:
Vil ministeren redegøre for antallet af personer med flygtningestatus fordelt pr. år
fra 2010 og frem, der har indgået ægteskab eller lever i fast samlivsforhold med
en person med dansk oprindelse, med en person med anden oprindelse end
dansk eller med en person med samme oprindelse, som den pågældende flygt-
ninge?
Svar:
Tabel 1 viser personer med flygtningestatus på 18 år og derover, som er indvan-
dret til Danmark fra 1997 og frem, fordelt på familietype i perioden 1. januar 2010
- 1. januar 2018. Flygtninge, som var gift/i registreret partnerskab eller som dan-
nede et samlevende par, er derudover fordelt på ægtefæl-
lens/partnerens/samleverens oprindelse.
Opgørelsen viser bl.a., at ca. 50 pct. af voksne flygtninge dannede et par og boede
sammen med en ægtefælle/partner/samlever i 2018. Det er et fald på ca. 7
pct.point siden 2010. De resterende flygtninge i gruppen er enlige eller samboen-
de.
De fleste flygtninge, som bor sammen med deres ægtefælle/partner/samlever,
danner et par med én, som har den samme oprindelse som deres egen. I 2018
drejede det sig om 44 pct. af alle voksne flygtninge. Der er tale om et fald siden
2010, hvor andelen var 49 pct. Ca. 1 pct. af alle voksne flygtninge, har en ægtefæl-
le/partner/samlever med dansk oprindelse. Herudover har ca. 5 pct. af voksne
flygtninge en ægtefælle/partner/samlever med en udenlandsk oprindelse, som
ikke er den samme som den pågældende flygtnings.
22. maj 2018
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 7312
433102
Side
1/2