UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 575: Spm., om det er lovligt, hvis indkvarteringsoperatører, kommuner og Udlændingestyrelsen anvender andre kriterier for indgreb i sager om børns mistrivsel i sager om asylsøgende børn end de kriterier, der gælder i andre børnesager m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. april 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 533 (Alm. del) efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (EL) til

udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 533:

Vil i istere ko

e tere artikle ”So ialar ejdere: Ma ku e i pri ippet lave

underretninger om mistrivsel for alle

asyl ør ” og forholde sig til, hve der har

ansvaret for situationen, samt hvad ministeren agter at gøre for at rette op på

forholde e (jf. ” So ialar ejdere: Ma ku e i pri ippet lave u derret i ger o

istrivsel for alle asyl ør ”, I for atio .dk de 10.

april 2018)?

Svar:

For regeringen er det vigtigt, at børn i asyl- og indkvarteringssystemet

behandles ordentligt og sikres de rettigheder, som de har krav på.

Når der opstår behov for at iværksætte sociale foranstaltninger over for børn, der

opholder sig her i landet som asylansøgere eller har ulovligt ophold, sker det i et

samspil mellem lov om social service og udlændingeloven.

Efter Udlændingelovens § 42 a, stk. 1-4, har Udlændingestyrelsen

forsørgelsespligten over for udlændinge, herunder mindreårige, der opholder sig

her i landet som asylansøgere, eller som ikke har lovligt ophold. Det vil sige, at

børn og unge i asylsystemet får udgifter til underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen. Forsørgelsespligten

omfatter også iværksættelse af sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte.

Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder

for asylansøgere og andre udlændinge, som er under styrelsens forsørgelse, jf.

udlændingelovens § 42 a, stk. 5. I praksis indgår Udlændingestyrelsen årligt

kontrakt med et antal indkvarteringsoperatører om driften af asylcentrene i

Danmark, hvori ydelserne i forbindelse med driften og indkvarteringsopgaven er

fastlagt. Operatørkontrakterne er offentligt tilgængelige på www.nyidanmark.dk.

4. maj 2018

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 6185

411108

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 575: Spm., om det er lovligt, hvis indkvarteringsoperatører, kommuner og Udlændingestyrelsen anvender andre kriterier for indgreb i sager om børns mistrivsel i sager om asylsøgende børn end de kriterier, der gælder i andre børnesager m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst

følgende:

”Det fre går l.a. af operatørkontrakterne,

at operatørerne skal

være opmærksomme på alle indkvarterede børns legemlige og

psykiske helbredstilstand, og at der påhviler operatørerne en skærpet

underretningspligt i medfør af servicelovens bestemmelser herom.

Det fremgår endvidere af operatørkontrakterne, at operatørerne skal

sikre, at der i overensstemmelse med servicelovens §§ 153 og 154

sker identifikation af særligt omsorgstruede børn med henblik på

iværksættelse af nødvendige foranstaltninger i samarbejde med den

lokale kommune og/eller Udlændingestyrelsen.

Der er løbende en tæt dialog mellem operatørernes personale på

asylcentrene, kommunerne og Udlændingestyrelsen omkring

håndteringen af sociale sager, der vedrører asylansøgerbørn og børn

uden lovligt ophold.

Udlændingestyrelsen bemærker i den forbindelse, at afgørelser om,

hvorvidt der skal iværksættes sociale foranstaltninger, træffes af de

kommunale myndigheder, mens styrelsen alene behandler

ansøgninger om styrelsens betaling af udgifterne til sådanne sociale

foranstaltninger. Det er dog ikke en betingelse for, at

Udlændingestyrelsen afholder udgifterne til sociale foranstaltninger,

at kommunen har foretaget en vurdering af sagen, men som oftest vil

kommunen have foretaget en sådan vurdering.

Det bemærkes, at alle sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte, der

iværksættes af kommunerne, skal være tilpasset den midlertidige

status, udlændingen har som asylansøger eller som udlænding uden

lovligt ophold i Danmark.

Den kommune, som et asylcenter er beliggende i

–

den såkaldte

værtskommune

–

har desuden tilsynspligt med alle børn og unge

under 18 år, der opholder sig i kommunen. Denne forpligtigelse

gælder, uanset om de mindreårige har et opholdsgrundlag eller har

lovligt ophold eller ej.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse

fra Børne- og Socialministeriet, der har oplyst følgende:

”Personer,

der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal

underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af

tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et

barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, jf.

servicelovens § 153.

Side

2/3

I de tilfælde, hvor indkvarteringsoperatøren (asylcentret) finder, at

der er grundlag for at foretage en underretning på grund af

bekymring for et barn eller ung, skal dette ske til den kommune, hvor

centret ligger.

Indkvarteringsoperatøren

skal

samtidig

underrette

Udlændingestyrelsen. Asylansøgere og udlændinge uden lovligt

ophold, herunder børn, unge og deres familier, er således som

udgangspunkt omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt.

Forsørgelsespligten indebærer, at Udlændingestyrelsen dækker

udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt omfatter også nødvendige

sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte.

I det omfang, der er behov for sociale foranstaltninger, hjælp eller

støtte, som ikke kan imødekommes af udlændingemyndighederne

inden for asylsystemet, kan kommunen iværksætte støtte efter

servicelovens regler over for asylansøgere med processuelt ophold.

Udlændinge uden lovligt ophold er ikke omfattet af serviceloven. I

særlige tilfælde

å det dog, u der he sy til l.a. FN’s

Børnekonvention, antages, at kommunen med henvisning til

principperne i serviceloven kan iværksætte sociale foranstaltninger,

hjælp eller støtte over for børn, unge og familier uden lovligt ophold.

Før kommunen kan iværksætte støtteforanstaltninger overfor

asylansøgere eller udlændinge uden lovligt ophold, skal sagen

forelægges for Udlændingestyrelsen, som godkender betalingen.”

Der har i længere tid været fokus på navnlig børns forhold i asylsystemet,

herunder har bl.a. Folketingets Ombudsmand rejst spørgsmål om, hvorvidt

retsgrundlaget for at iværksætte sociale foranstaltninger over for børn i

asylsystemet er tilstrækkeligt.

Der arbejdes således allerede på at sikre, at regler og ressourcer anvendes bedst

muligt, og at der er det fornødne samarbejde mellem aktørerne i forhold til at yde

støtte og hjælp til børn i asylsystemet.

Jeg har noteret mig Dansk Flygtningehjælps rapport, og den vil blive inddraget i

udlændingemyndighedernes videre arbejde på området.

Inger Støjberg

Jeppe Kirkeskov Winkel

Side

3/3