Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
25. september 2018
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 540 (alm. del) efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 540:
Har danske myndigheder i 2017 eller 2018 indgået aftaler om bistand eller ydelser
til Iran med det formål at motivere de iranske myndigheder til at modtage iranske
statsborgere, der udsendes tvangsmæssigt fra Danmark?
Svar:
Danmark har igennem længere tid arbejdet på at etablere et samarbejde med Iran
om tilbagetagelse af iranske statsborgere uden opholdsgrundlag i Danmark. Der
kan henvises til besvarelsen af 8. maj 2018 af Udlændinge- og Integrationsudval-
gets spørgsmål nr. 535 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren.
Dette arbejde har dels til formål at fremme frivillig hjemrejse, dels til formål at
give mulighed for at gennemføre tvangsmæssige udsendelser til Iran af afviste
asylansøgere.
Som led heri er der bl.a. i maj 2018 etableret en midlertidig økonomisk støtteord-
ning for afviste asylansøgere og frafaldere, der ønsker at vende frivilligt tilbage til
Iran. Der er endvidere efter iransk anmodning aftalt gensidige procedurer for be-
handling af ansøgninger om visum indgivet af indehavere af diplomat- og tjene-
stepas samt af den nærmeste familie til personale ved de to landes diplomatiske
repræsentationer i henholdsvis Teheran og i København.
Herudover bemærkes, at regeringens indsats på udsendelsesområdet generelt
bygger på en noget for noget-tilgang, hvorefter de lande, der samarbejder om
udsendelse, belønnes herfor. Regeringen har derfor etableret en særlig bevilling
under udviklingsbistanden, som kan bruges til at støtte hjemlande, der samarbej-
der om udsendelse. Denne bistand vil også kunne anvendes i forhold til Iran, så-
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 16286
524297
Side
1/2