Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 539 (alm. del) efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 539:
Indebærer udlændingelovens paragraf 36, stk. 6 efter retspraksis, at en afvist
asylansøger kan frihedsberøves alene med det formål at motivere vedkommende
til at udrejse i en situation, hvor hjemlandet nægter at modtage personen ved
tvangsmæssig udsendelse, og hvor udsendelsessituationen af politiet betegnes
som fastlåst?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der i udlændingelovens §
36, stk. 5 og 6, er fastsat regler om motivationsfremmende frihedsberøvelse.
En frihedsberøvelse efter bestemmelserne i § 36, stk. 5 og 6, kan efter retspraksis
generelt set ske med det formål at motivere en udlænding til hurtigt at medvirke
til udrejsen eller udsendelsen med henblik på en mere effektiv udmøntning af
udlændingemyndighedernes afgørelser om, at den pågældende udlænding ikke
har ret til at opholde sig her i landet og skal udrejse.
Det forhold, at
hjemlandet nægter at modtage den pågældende ved en
tvangsmæssig udsendelse, og at udsendelsessituationen af politiet betegnes som
fastlåst, har som udgangspunkt ikke betydning for adgangen til frihedsberøvelse
efter de nævnte bestemmelser.
Afgørende er, at den pågældende
–
såfremt denne medvirker til udsendelsen
–
har mulighed for at rejse hjem, og frihedsberøvelsen har netop til formål at
motivere den pågældende udlænding til at medvirke til udsendelsen.
Der kan ikke ske frihedsberøvelse efter de nævnte bestemmelser, hvis
udlændingen ikke kan udsendes tvangsmæssigt grundet generelle
udsendelseshindringer, og politiet ikke kan anvise en frivillig hjemrejserute.
8. maj 2018
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 6144
409138
Side
1/2