UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om, hvad årsagen er til, at handlinger udført for at styrke et asylmotiv efter ansøgeren er kommet her til landet, skal indgå i asylsagen, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. april 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 532 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 532:

Hvad er årsagen til, at handlinger udført for at styrke et asylmotiv efter ansøgeren

er kommet her til landet, skal indgå i asylsagen? Spørgeren ønsker en retstilstand,

hvor det ikke skal indgå i sagsbehandlingen, hvis ansøgeren eksempelvis efter

ankomst konvertere til kristendommen.

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Flygtningenævnet, der har oplyst følgende:

”Efter udlæ di gelo e s § 7, stk. 1, gi es der efter a søg i g opholdstilladelse

til en udlænding, der er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Flygtningekonventionen omfatter ifølge artikel 1 A personer, der befinder sig

uden for deres hjemland. Konventionen skelner ikke mellem personer, der er

flygtet på grund af forfølgelse, og personer, der er udrejst af andre årsager,

men hvor frygten for forfølgelse opstår efter udrejsen af hjemlandet, såkaldte

flygtninge sur place. Flygtningekonventionens bestemmelser beskytter således

flygtninge sur place på lige fod med øvrige konventionsflygtninge, se blandt

a det UNHCR’s Hå d og o pro edurer og kriterier for fastlæggelse af flygt-

ningestatus, punkterne 94-96.

Sur place-motiver kan opstå på grund af grundlæggende ændringer, system-

skifte eller magtovertagelse i asylansøgerens hjemland, mens asylansøgeren

opholder sig i Danmark. Et sur place-motiv kan også skyldes asylansøgerens

egne handlinger. Som eksempler kan nævnes seksuelle forhold uden for ægte-

skab, samlivsophævelse, politiske aktiviteter, religiøse forhold, herunder kon-

version fra islam til kristendommen.

UNHCR har i Guidelines on International Protection: Religion-Based Refugee

Claims under Article 1 A(2) of the 1951 Convention blandt andet udtalt, at:

25. april 2018

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 6024

408004

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om, hvad årsagen er til, at handlinger udført for at styrke et asylmotiv efter ansøgeren er kommet her til landet, skal indgå i asylsagen, til udlændinge- og integrationsministeren

”So- alled ”self-ser i g” a ti ities do ot reate a ell-founded

fear of per-

se utio o a Co e tio grou d i the lai a t’s ou try of origi , if the

opportunistic nature of such activities will be apparent to all, including the

authorities there, and serious adverse consequences would not result if the

person were returned. Under all circumstances, however, consideration

must be given as to the consequences of return to the country of origin and

any potential harm that might justify refugee status or a complementary

form of protection. In the event that the claim is found to be self-serving

but the claimant nonetheless has a wellfounded fear of persecution on re-

turn, international protection is required. Where the opportunistic nature

of the action is clearly apparent, however, this could weigh heavily in the

balance when considering potential durable solutions that may be available

in such cases, as well as, for example, the

type of reside y status.”

Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning opholdstilladelse

til en udlænding, der ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf

eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende be-

handling eller straf.

I bemærkningerne til § 7, stk. 2, er blandt andet anført følgende (lovforslag nr.

L 152 af 28. februar 2002, side 44 f.):

”Det er he sigte

ed de foreslåede este

else, at der ale e skal gi es

opholdstilladelse til de udlændinge, der

–

når bortses fra Flygtningekonven-

tionen af 1951, jf. ovenfor

–

har krav på beskyttelse efter de internationale

konventioner, som Danmark har tiltrådt.

Den foreslåede bestemmelse er derfor udformet i overensstemmelse med

de relevante konventioner, herunder navnlig Den Europæiske Menneske-

rettighedskonventions artikel 3 og tillægsprotokol nr. 6 til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention samt artikel 3 i FN´s Konvention mod tortur

og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf….

…

Det forudsættes, at udlændingemyndighederne ved anvendelsen af den fo-

reslåede bestemmelse efterlever Den Europæiske Menneskerettigheds-

do stols praksis på o rådet. ”

Det bemærkes herved, at beskyttelsen i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 3 er absolut. Det afspejles i udlændingelovens § 31, stk. 1,

hvoraf det fremgår, at en udlænding ikke må udsendes til et land, hvor den på-

gældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneske-

lig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er

Side

2/3

beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Bestemmelsen gælder for en-

hver udlænding, og forbuddet mod udsendelse er absolut.

I relation til sur place-motiver bemærkes, at Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols Stor-kammer i sagen Chahal mod Storbritannien af 11. no-

vember 1996 (Application no. 70/1995/576/662), udtalte at, vurderingen af en

asylansøgers risiko ved en tilbagevenden til sit hjemland foretages på tidspunk-

tet for asylansøgningens behandling og omfatter således også den risiko, der

måtte være afledt af asylansøgerens handlinger i opholdslandet.

Der kan endvidere henvises til Storkammerets dom af 23. marts 2016 i sagen

F.G. mod Sverige (Application no. 43611/11), hvor Domstolen udtalte kritik af

Sverige, fordi de svenske udlændinge-myndigheder ikke af egen drift havde fo-

retaget en vurdering af, om ansøgeren risikerede forfølgelse i sit hjemland som

følge af, at han under sit ophold i Sverige var konverteret til kristendommen.

Lovbestemmelserne skal således, i overensstemmelse med de nævnte konven-

tioner, beskytte ansøgere mod forfølgelse eller overgreb ved en eventuel tilba-

gevenden til hjemlandet, uanset om de handlinger, der medfører forfølgelse

eller overgreb, er udført i hjemlandet eller i andre lande.

En udlænding, der under sit ophold i Danmark konverterer fra islam til kristen-

dommen, hvor Flygtningenævnet vurderer, at konversionen er reel, og at ved-

kommende af den grund risikerer forfølgelse eller overgreb mv. ved en tilbage-

venden til sit hjemland, vil således efter udlændingeloven have krav på op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, medmindre der er grund til at ude-

lukke vedkommende fra en opholdstilladelse.

For en nærmere gennemgang af Flygtningenævnets praksis i sager om sur pla-

ce-flygtninge kan henvises til Formandskabets 25. beretning 2016, side 409 ff.

og æ ets hje

eside

.fl .dk.”

Inger Støjberg

Jeppe Kirkeskov Winkel

Side

3/3