Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1884880_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 529 (alm. del) efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 529:
Hvor mange personer med midlertidig beskyttelsesstatus har søgt om ændring af
asylstatus, og hvor mange har fået deres ansøgning om statusændring imøde-
kommet?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Flygtningenævnet, der har oplyst følgende:
”Det følger af udlændingelovens § 7, stk. 3, at der
kan gives opholdstilladel-
se med henblik på midlertidigt ophold i tilfælde, hvor risikoen for dødsstraf
eller for at blive underkastet umenneskelig eller nedværdigende behandling
eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af
vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile. En ansøgning om opholdstilla-
delse efter bestemmelsen anses også som en ansøgning om opholdstilladel-
se efter § 7, stk. 1 og 2 (konventionsstatus eller b-status).
Udlændingestyrelsens afgørelse om at give opholdstilladelse efter § 7, stk.
3, kan indbringes for Flygtningenævnet, der i forbindelse med sagens be-
handling skal tage stilling til, om klageren opfylder betingelserne i § 7, stk. 1
eller 2 (såkaldt statusændring).
Udlændingelovens § 7, stk. 3, trådte i kraft den 20. februar 2015.
Flygtningenævnet har i 2015 truffet afgørelse i 50 statusændringsklager,
hvoraf klagen er blevet imødekommet i 10 sager.
Flygtningenævnet har i 2016 truffet afgørelse i 135 statusændringsklager,
hvoraf klagen er blevet imødekommet i 28 sager.
Flygtningenævnet har i 2017 truffet afgørelse i 74 statusændringsklager,
hvoraf klagen er blevet imødekommet i 36 sager.
23. april 2018
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 5905
416254
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om, hvor mange personer med midlertidig beskyttelsesstatus har søgt om ændring af asylstatus, og hvor mange har fået deres ansøgning om statusændring imødekommet, til udlændinge- og integrationsministeren
Flygtningenævnet har i første kvartal af 2018 truffet afgørelse i 20 status-
ændringsklager, hvoraf klagen er blevet imødekommet i 5 sager.
Flygtningenævnet har således i alt fra den 20. februar 2015 til og med ud-
gangen af det første kvartal af 2018 truffet afgørelse i 279 statusændrings-
klager, hvoraf klagen er blevet imødekommet i 79 sager.
Foruden de ovennævnte statusændringsklager har Flygtningenævnet i hele
perioden hjemvist 26 statusændringsklager til fornyet førsteinstansbehand-
ling i Udlændingestyrelsen. Desuden har klageren i 4 sager frafaldet sin kla-
ge over statusvalg.
Det bemærkes, at tallene er opgjort i antal personsager og på grundlag af
registreringer i Flygtningenævnets databaser.”
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2