Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1886601_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 524 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 524:
Agter ministeren at arbejde for at afviste og udviste udlændinge bliver
frihedsberøvet, indtil de kan udsendes?
Svar:
Det er min opfattelse, at afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt
ophold, der befinder sig her i landet, og som ikke medvirker til deres udsendelse,
så vidt muligt skal frihedsberøves, indtil de kan udsendes.
Derfor blev bl.a. bestemmelsen i § 36, stk. 1, i udlændingeloven om
frihedsberøvelse med henblik på udsendelse skærpet i november 2015, således at
der i dag skal ske frihedsberøvelse efter denne bestemmelse, medmindre dette vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. lov nr. 1273 af 20.
november 2015 om ændring af udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og
migrantsituationen).
Det er en betingelse for frihedsberøvelse med henblik på udsendelse efter
bestemmelsen i § 36, stk. 1, at der er reel udsigt til udsendelse.
Regeringen arbejder i den forbindelse på at styrke indsatsen på
udsendelsesområdet, således at mulighederne for at udsende afviste
asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold styrkes. Dette vil også
styrke mulighederne for frihedsberøvelse efter § 36, stk. 1.
26. april 2018
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 5761
404952
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1