UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm., om det er korrekt, at det ifølge Mploy's tal giver en besparelse for kommunerne, når flygtninge er i IGU-forløb m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

April 2018

Økonomiske perspektiver ved investering

i IGU på integråtionsområdet

Beregningseksempler for en gennemsnitskommune

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm., om det er korrekt, at det ifølge Mploy's tal giver en besparelse for kommunerne, når flygtninge er i IGU-forløb m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Investering i integråtionsindsåtsen

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har i 2017 bedt mploy om at udarbejde en række business cases,

der er målrettet enkelt-kommuner og kan give inspiration til, hvilke gevinster der kan opnås gennem investering i

integrationsindsatsen, herunder investering i integrationsgrunduddannelse (IGU).

Business casene er målrettet hver kommune og skal vise hvilke økonomiske perspektiver, der er ved at investere i at få

flere af de flygtninge og familiesammenførte med ikke-vestlig baggrund, der er på offentlig forsørgelse, i beskæftigelse.

Især efter refusionsreformen er det blevet vigtigt for kommunernes budget at skabe gode resultater. Det skyldes, at

kommunerne fra 1. januar 2016 afholder en større del af udgifterne til forsørgelse end tidligere. Derfor er det blevet

endnu mere væsentligt at sikre udslusning af borgere på offentlig forsørgelse hurtigst muligt.

Mploy har udarbejdet fem business cases, der viser de økonomiske perspektiver ved at investere i forskellige dele af

integrationsindsatsen. Eksemplerne bygger på investering i følgende 5 målgrupper.:

Nytilkomne voksne over 30 år (jobparate)

Nytilkomne voksne over 30 år (aktivitetsparate)

Nytilkomne unge under 30 år

Jobparate voksne over 30 år på kontanthjælp med ikke-vestlig baggrund, der har været i Danmark i mere end 3 år.

Aktivitetsparate voksne over 30 år på kontanthjælp med ikke-vestlig baggrund, der har været i Danmark i mere end

3 år.

Business casene er udarbejdet for alle landets kommuner enkeltvis ved brug af kommunernes egne tal for antallet af

borgere i de berørte målgrupper. Beregningseksemplerne inkluderer derudover en række forskellige kommunale udgifter

og indtægter, som er hentet fra to kommuner, der har indgået i et særligt samarbejde om at afdække udgifter forbundet

med målgruppen, jf. tabel 1.

Tabel 1: Indtægter og udgifter der er inkluderet i beregningerne

Antal borgere i målgruppen

Udgifter til forsørgelsesydelser

Beregnes for hver kommune pba. beskæftigelsesministeriets

forløbsdatabase (DREAM)

Baseres på data fra jobindsats.dk og beskæftigelsesministeriets

forløbsdatabase (DREAM)

Statsrefusionen beregnes for hver kommune pba. beskæftigelses-

ministeriets forløbsdatabase (DREAM).

Resultattilskuddet baseres på aktuelle takster.

Ens udgifter for alle kommuner. Baseres på enhedspriser afdækket

hos samarbejdskommuner

Ens udgifter for alle kommuner. Baseres på enhedspriser afdækket

hos samarbejdskommuner

Beregnes for hver kommune pba. kommunens egen skatteprocent

Baseres på antagelser fastlagt i samarbejde med arbejdsgruppen, fx

ud fra DUT-priser eller enhedsomkostninger afdækket hos

samarbejdskommuner

Statsrefusion / resultattilskud

Udgifter til beskæftigelsesindsats

Udgifter til tværfaglig indsats og andre områder

Skatteindtægter

Priser for investeringer i indsatsen

Dette notat rummer et eksempel på en business case for investering i IGU for gruppe 3 ovenfor

–

nytilkomne unge.

Bilag 2 beskriver de metoder og antagelser, der ligger til grund for beregningerne, herunder en række antagelser om

priser på indsatser, effekter mv. Metoder, antagelser mv. er fastlagt i samarbejde med en arbejdsgruppe med deltagere

fra 5 kommuner, KL og SIRI.

Risici ift. realisering af de beregnede besparelser

Business casene rummer nogle risici i forhold til realisering af de beregnede besparelser og gevinster, der kan opnås ved

at investere i indsatsen.

En risikofaktor er den statslige regulering af budgetterne gennem budgetgarantien. Med budgetgarantien dækkes

kommunernes samlede reale udgifter til offentlig forsørgelse af staten. Hvis kommunernes udgifter til forsørgelse samlet

set bliver større/mindre end budgetteret, så træder budgetgarantien til og dækker det større/mindre forbrug.

Samlet set dækkes mer- og mindreforbrug derfor af staten. Det dækker dog ikke nødvendigvis mer- og mindre udgifter i

den enkelte kommune. Med beregningen af besparelser og gevinster i disse business cases er det forudsat, at eksempel

kommunen kan skabe bedre resultater end de almindelige effekter og gennemsnittet for resten af landet, og dermed kan

der også være potentiale for en reel besparelse for kommunen. Om det bliver en reel besparelse kan først opgøres efter

budgetåret, når budgetgarantien er opgjort.

Business cåse for nytilkomne unge under 30 år

Investering i integrationsgrunduddannelse

Det er en gevinst for den kommunale økonomi, hvis nytilkomne flygtninge og familiesammenførte hurtigt finder

beskæftigelse i stedet for at modtage offentlig forsørgelse.

I dette beregningseksempel er der fokus på gruppen af nytilkomne unge under 30 år, der modtager integrationsydelse og

er omfattet af integrationsprogrammet. Beregningseksemplet viser de økonomiske gevinster ved at investere i en indsats,

der skaber bedre resultater hurtigere for de nytilkomne unge.

Business casen bygger på, at målgruppen beskrives som borgere, der i høj grad er motiverede for og har meget fokus på

at få en uddannelse samt er åbne over for forskellige muligheder i forhold til uddannelses- og arbejdsretning.

I eksemplet investeres i at en andel af de nytilkomne unge påbegynder og fastholdes i integrationsgrunduddannelse (IGU).

Nedenstående business case er baseret på et beregningseksempel for en kommune, der har et gennemsnitligt antal

fuldtidspersoner i målgruppen.

Kommunens udgangspunkt

Eksempelkommunen har i januar 2017 80 fuldtidspersoner i målgruppen, jf. figur 1. Det svarer til 1,7 pct. af de offentligt

forsørgede

. I hele landet fylder målgruppen 2,4 pct. af de offentligt forsørgede.

Der har i løbet af 2016 været en tilgang på 63 borgere. Det svarer til en tilgang til gruppen på 49 pct. af borgerne på ydelse.

På landsplan er der en tilgang til gruppen på 43 pct. af borgerne på ydelse.

Figur 1: Status i dag: Målgruppens volumen, afgang og tilgang

Målgruppen i 2016

80 fuldtidspersoner

63 personer

25 personer

•

Job: 4

Uddannelse: 9

Anden selvforsørgelse: 12

Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og mploys egne beregninger.

Anm.: Tilgang og afgang er opgjort for 2016. Afgang er personer der har haft en periode med min. 5 ugers selvforsørgelse. Tilgang er primært

personer der er nytilkomne, men kan også rumme en mindre gruppe, der vender tilbage til forsørgelse efter 5 uger uden offentlig forsørgelse.

Afgang til ”anden selvforsørgelse” dækker over personer der ikke modtager en forsørgelsesydelse –

det kan være ægtefælleforsørgede eller

sanktionerede. For opdeling på visitationskategori er ved afgang anvendt visitationskategorien for tidspunktet for afgang, mens der ved tilgang er

anvendt visitationskategorien seneste tidspunkt vedkommende er i målgruppen.

Afgangen fra målgruppen er på 25 personer i løbet af 2016

Kommunens samlede nettoudgifter til målgruppen

For at give et skøn over kommunens samlede udgifter og indtægter til målgruppen inkluderer dette beregningseksempel

udgifter til forsørgelse, social-, sundheds- og beskæftigelsesindsats samt skatteindtægter. Afdækningen af disse udgifter

og indtægter peger på, at nettoudgiften til en nytilkommen ung under 30 år udgør 126.000 kr. årligt. De inkluderede

udgifter og indtægter er vist i tabel 2 herunder.

Opgørelsen af offentligt forsørgede er alle forsørgelsesgrupper ekskl. SU, efterløn, førtidspension og fleksjob.

Den største enkeltudgift til målgruppen er forsørgelsesydelsen, som kan opgøres til ca. 54.000 kr. netto for kommunen.

Forsørgelsesudgiften er beregnet med udgangspunkt i de seneste forsørgelsesoplysninger om, hvad gruppen koster efter

implementering af integrationsydelsen.

Ud over udgifter til forsørgelse har kommunen også andre udgifter til målgruppen. Disse inkluderer blandt andet udgifter

til indsatser inden for beskæftigelsesområdet, danskundervisning og andre kommunale områder fx i forbindelse med

sociale og sundhedsmæssige indsatser. På indtægtssiden modtager kommunen skatteindtægter.

Tabel 2: Kommunale udgifter til målgruppen

Kommunale bruttoudgifter

pr. fuldtidsperson

Forsørgelsesudgifter

Udgifter til beskæftigelsesindsats

80.423 kr.

33.314 kr.

42.822 kr.

5.654 kr.

4.302 kr.

37.363 kr.

15.811 kr.

216.057 kr.

Kommunale nettoudgifter

pr. fuldtidsperson

53.593 kr.

16.657 kr.

21.411 kr.

5.127 kr.

4.302 kr.

26.322 kr.

7.906 kr.

-9.104 kr.

126.215 kr.

Udgifter

Danskundervisning

Øvrige udgifter

Sundhedsudgifter

Administrative udgifter

Boligstøtte

Kommunale skatteindtægter

Samlede kommunale udgifter pr. fuldtidsperson

Kilde: Kommunale økonomidata, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Danmarks Statistik og mploys egne beregninger.

Anm.: Udgifter til beskæftigelsesindsats, danskuddannelse, social og sundhedsudgifter samt administrative udgifter er beregnet ud fra økonomidata for 1. halvår af 2016

fra 2 kommuner. De 2 kommuner har indgået i samarbejde om afdækning af udgifterne for målgruppen. Forsørgelsesudgifter er trukket fra Jobindsats.dk for januar 2017.

Øvrige udgifter omfatter primært sociale udgifter, herunder økonomiske fripladser på daginstitution og enkeltudgifter. Ved udregning af de kommunale nettoudgifter er

det forudsat, at kommunen ikke har overskredet driftsloftet.

Udgifterne omfatter udgifter knyttet til hele introduktionsforløbet

–

også modtagelsesaktiviteter. Det indeholder dog ikke

udgifter til etablering af midlertidige og permanente boliger.

Udgifterne til gruppen er delvist finansieret af grundtilskuddet. Kommunen kan hjemtage et månedligt grundtilskud i 3 år

for hver flygtning og familiesammenført, der er omfattet af et integrationsprogram. Grundtilskuddet udgør i 2017 knap

50.000 kr.

Investering i at finde og fastholde borgere i IGU-forløb

For gruppen af nytilkomne unge under 30 år er det vurderet særlig relevant at arbejde med at understøtte brugen af IGU

som vej til at få målgruppen integreret på arbejdsmarkedet.

Kommunerne understøtter i dette beregningseksempel, at

unge nytilkomne integreres på arbejdsmarkedet gennem en investering i både at finde IGU-pladser til en andel af de

nytilkomne unge og i at fastholde de unge i de påbegyndte IGU-forløb.

Kommunen investerer i beregningseksemplet i at understøtte de unge i at finde IGU-forløb. Det sker via en opsøgende

indsats for at finde virksomheder, der vil tilbyde en praktikstilling i forbindelse med IGU-forløbet. For at skabe de bedste

forudsætninger for et succesfuldt IGU-forløb, er det vigtigt at arbejde med at sikre et match mellem de unge og

virksomheden, fx i form af virksomhedens behov og den unges kvalifikationer. Kommunen kan desuden med fordel

bidrage til, at IGU-forløbene oprettes på områder med et godt jobperspektiv, hvor der er større sandsynlighed for, at

IGU’en anvendes som en reel rekrutteringskanal til efterfølgende beskæftigelse.

Målgruppen af nytilkomne unge er generelt meget motiverede for og har meget fokus på at få en uddannelse. Indsatsen

i denne investering kan med fordel målrettes de dele af målgruppen, der har ringe skoleforudsætninger og ikke

umiddelbart kan opnå beskæftigelse eller uddannelse på egen hånd.

Arbejdsgruppen der har fulgt arbejdet med business casen har bidraget til vurdering af relevante indsatser og hvilke typer indsatser der er relevante

at investere i.

I business casen er det antaget, at en normal placering i virksomhedsrettet aktivering kan etableres for 1.700 kr., jf. bilag

1. Det er yderligere antaget, at prisen for at finde en virksomhedsplacering i IGU-forløb er en dobbelt så dyr, da det kræver

mere koordinering mellem virksomhed og uddannelsessted, herunder i forbindelse med udvikling af uddannelsesplaner.

Derfor er prisen for hver nyetablerede virksomhedsplacering i IGU-forløb 3.400 kr. Udgiften til opstart af IGU-forløb kan

på sigt blive mindre, når der er fastlagt procedurer og arbejdsgange ifm. opstart af IGU.

Den samlede pris for investering i at finde IGU-pladser til 25 pct. af målgruppen fremgår af tabel 3.

Tabel 3: Investering i at finde IGU-pladser

Hvor stor en andel af målgruppen forsøges det at finde IGU-pladser til?

Antal personer det forsøges at finde IGU-pladser til

25 pct.

Pris pr. person det forsøges at finde IGU-plads til

Samlet pris for investering i at finde IGU-pladser

3.400 kr.

68.000 kr.

Desuden investerer kommunen i beregningseksemplet i en fastholdende indsats med ekstra tæt opfølgning på, hvordan

det går den unge undervejs i IGU-forløbet. Den fastholdende indsats kan være med til at forebygge problemer i løbet af

IGU’en, fx mellem virksomheden

og borgeren. Derved kan indsatsen bidrage til at hindre frafald fra IGU og medføre større

sandsynlighed for, at forløbene fører til job eller uddannelse og dermed selvforsørgelse.

Her er det forudsat, at alle de unge, der er i gang med et IGU-forløb, modtager en fastholdende indsats i form af jævnlig

opfølgning fra en virksomhedskonsulent. Det er antaget, at en virksomhedskonsulent kan håndtere opfølgning for 70

borgere årligt. Ud af de borgere, der påbegynder et IGU-forløb, gennemfører 80 pct., mens resten frafalder forløbet efter

hhv. 5, 12 og 18 måneder. Se desuden tabel 6 i næste afsnit.

Den samlede pris for investering i at fastholde borgere i IGU-forløb fremgår af tabel 4.

Tabel 4: Investering i at fastholde borgere i IGU-forløb

Hvor stor en andel af målgruppen kommer i IGU-forløb?

Antal personer der kommer i IGU-forløb

Antal personer der er i IGU-forløb i 2 år

Antal personer der er i IGU-forløb i 5 mdr.

Antal personer der er i IGU-forløb i 12 mdr.

Antal personer der er i IGU-forløb i 18 mdr.

25 pct.

Antal borgere, som hver virksomhedskonsulent kan håndtere årligt

Antal ekstra virksomhedskonsulenter over en 2-årig periode

Pris pr. virksomhedskonsulent (årsværk)

Pris for investeringen i at fastholde borgere i IGU-forløb

0,5

527.000 kr.

266.010 kr.

De to indsatser for at finde IGU-pladser og fastholde borgerne i IGU-forløb indebærer en samlet investering på ca. 334.000

kr.

Effekter og gevinster

Kommunen kan opnå besparelser i budgettet, hvis det gennem en øget investering i indsatsen lykkes at få en andel af

målgruppen i IGU.

Når en person påbegynder en IGU i stedet for at være på integrationsydelse, vil der være nogle ekstra kommunale udgifter

og indtægter forbundet med IGU-forløbet.

Mens en borger er i IGU, skal kommunen betale

uddannelsesgodtgørelse i de perioder, borgeren er

på skole og ikke får praktikløn. Disse udgifter

refunderes dog fuldt ud af staten, og netto har

kommunen ingen udgifter til uddannelses-

godtgørelse. Dog har kommunen udgifter til

befordringsgodtgørelse. Samtidig er der kommunale

skatteindtægter fra borgeren.

Tabel 5: Kommunal udgift for en person i IGU (2-årig periode)

Uddannelsesgodtgørelse i skoleperioder

(20 uger)

Befordringsgodtgørelse

Skatteindtægt

Samlet kommunal udgift

0 kr.

6.000 kr.

-41.209 kr.

-35.209 kr.

Anm.: Staten refunderer fuldt ud kommunernes udgifter til uddannelsesgodtgørelse. Derfor

er der ingen kommunale udgifter til uddannelsesgodtgørelse.

Samlet set har kommunen over en 2-årig periode en samlet indtægt på ca. 35.200 kr. for en borger i IGU-forløb, jf. tabel

I tillæg til denne indtægt vil der være en besparelse ved at borgeren ikke længere er i offentlig forsørgelse. Denne

besparelse dækker over, at der både er nogle kommunale udgifter der bortfalder, og nogle udgifter der fastholdes.

Det er i beregningseksemplet forudsat, at det er forsørgelsesudgifter, beskæftigelsesindsats og økonomisk betingede

ydelser såsom enkeltudgifter og økonomiske fripladser i daginstitutioner, der reduceres. Derudover er det forudsat, at

der sker en nedbringelse af sundhedsudgifter som følge af beskæftigelse. Opgørelse af sundhedsudgifter mellem

indkomstgrupper peger på, at offentligt forsørgede har markant højere udgiftsniveau end beskæftigede på alle

indkomstniveauer.

Den samlede kommunale besparelse for en borger i IGU-forløb udgøres både af den kommunale indtægt ved, at en borger

er i IGU (jf. tabel 5) og de sparede udgifter ved, at borgeren ikke længere er i offentlig forsørgelse. Derudover indgår

resultattilskud

som en gevinst, for den del af borgerne, der forbliver i IGU’en i 6 måneder. Samlet set er der over en 2-årig

periode en besparelse for kommunen på ca. 278.000 kr. for de borgere, der fuldfører en IGU, jf. tabel 6.

Tabel 6: Besparelse pr. person i IGU over en 2-årig periode

Fuldfører IGU

Sparede udgifter ved at borgeren ikke

længere er i forsørgelse (over 2 år)

Kommunale nettoindtægter ved at borgeren

er i IGU (over 2 år)

Resultattilskud (engangsbeløb)

I alt

166.752 kr.

35.209 kr.

76.500 kr.

278.461 kr.

Frafalder efter

5 mdr.

34.740 kr.

7.335 kr.

42.075 kr.

Frafalder efter

12 mdr.

83.376 kr.

17.604 kr.

76.500 kr.

177.480 kr.

Frafalder efter

18 mdr.

125.064 kr.

26.406 kr.

76.500 kr.

227.971 kr.

Anm.: De kommunale nettoindtægter ved at borgeren er i IGU udgøres af skatteindtægter fratrukket uddannelsesgodtgørelse og befordringsgodtgørelse. Det er

antaget, at kommunerne i gennemsnit har 250 kr. i udgifter til befordringsgodtgørelse pr. måned, borgeren er i IGU.

Den kommunale besparelse over en 2-årig periode er større, jo længere borgeren fortsætter i IGU. For borgere der

frafalder efter 5 måneder, er den kommunale besparelse således på ca. 42.000 kr., mens der for de borgere, der frafalder

efter 18 måneder, er en besparelse på ca. 228.000 kr.

Den samlede besparelse for kommunen ved at investere i IGU-forløb afhænger blandt andet af, hvor mange af borgerne,

der påbegynder en IGU, samt hvor mange der fuldfører IGU’en. Hvis en stor del af nytilkomne unge kommer i IGU-forløb

–

og en stor andel gennemfører

–

vil det medføre et stort provenu i det kommunale budget. En mindre effekt betyder, at

provenuet mindskes.

I beregningseksemplet er der investeret i at finde

IGU-forløb til 25 pct. af målgruppen og i virk-

somhedskonsulenter, der skal søge at fastholde

borgerne i IGU-forløbene.

Det antages, at investeringen medfører, at 25

pct. af målgruppen kommer i et IGU-forløb. Heraf

gennemfører 80 pct. af borgerne deres IGU-

forløb, mens resten frafalder forløbet efter hhv.

5, 12 og 18 måneder, jf. tabel 7.

Tabel 7: Antal personer i IGU

Antal

fuldtidspersoner

Antal fuldtidspersoner i målgruppen

Andel der kommer i IGU

Andel der fuldfører IGU’en

Andel der frafalder efter 5 mdr.

Andel der frafalder efter 12 mdr.

Andel der frafalder efter 18 mdr.

25 pct.

80 pct.

10 pct.

5 pct.

Med disse antagelser vil eksempelkommunen over en 2-årig periode i alt opnå en besparelse på ca. 4,9 mio. kr., jf. tabel

Tabel 8: Samlet kommunal besparelse for borgere i IGU over en 2-årig periode

Kommunal besparelse for de borgere der fuldfører

Kommunal besparelse for de borgere der frafalder efter 5 mdr.

Kommunal besparelse for de borgere der frafalder efter 12 mdr.

Kommunal besparelse for de borgere der frafalder efter 18 mdr.

Samlet besparelse (over 2 år)

4.455.374 kr.

84.150 kr.

177.480 kr.

227.971 kr.

4.944.975 kr.

Beregning af kommunale gevinster

Den samlede økonomiske gevinst ved en investering

kan beregnes ved at sammenholde besparelsen med

den beregnede investering. Gevinsten i det første år

og de efterfølgende år ved varig tilknytning til arbejds-

markedet er opgjort i tabel 9.

Tabel 9: Samlet kommunal gevinst for borgere i IGU over en

2-årig periode

Samlet investering

Samlet besparelse

Samlet gevinst (over 2 år)

-334.010 kr.

4.944.975 kr.

4.610.966 kr.

Da investeringen i at finde IGU-pladser og fastholde

borgere i IGU-forløb koster ca. 334.000 kr., vil kommunen over en 2-årig periode have en samlet gevinst på ca. 4,6 mio.

kr.

Ud af de borgere, der fuldfører IGU’en er der i beregningseksemplet

50 pct., der efterfølgende kommer i beskæftigelse

og 20 pct., der kommer i uddannelse.

Resten vender tilbage til at modtage

integrationsydelse. Det giver en yderligere

kommunal besparelse efter de to første år,

hvor borgerne er i gang med en IGU.

Samlet set har kommunen en årlig gevinst på

1,3 mio. kr. for de borgere, der kommer i

ordinær beskæftigelse eller uddannelse efter at

have fuldført en IGU, jf. tabel 10.

Tabel 10: Årlig gevinst for de borgere der kommer i ordinær

beskæftigelse og uddannelse

Beskæftigelse

Sparede udgifter

(årligt, pr. helårsperson)

Øgede skatteindtægter

(årligt, pr. helårsperson)

Samlet gevinst (årligt, i alt)

93.683 kr.

32.088 kr.

1.006.163 kr.

Uddannelse

93.683 kr.

-2.347 kr.

292.275 kr.

I denne business case er det antaget, at borgerne først kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse efter at have fuldført IGU-forløbet på to år.

Det er også muligt, at nogle borgere påbegynder ordinær beskæftigelse eller uddannelse, inden IGU-forløbet er færdigt. Det vil i så fald føre til yderligere

gevinster for kommunen.

Gevinster på længere sigt

I figur 2 fremgår de akkumulerede gevinster over tid af den

samlede investering i at iværksætte og fastholde borgere i IGU-

forløb. Der er tale om beregning af mereffekter ved en

investering.

Hvis det lykkes at finde IGU-pladser til 25 pct. af målgruppen og

fastholde borgerne i IGU svarende til ovenstående antagelser, vil

kommunen i løbet af de første to år have en gevinst på 4,6 mio.

kr. I år 5 efter investeringen er der et samlet overskud på 8,5 mio.

kr.

Figur 2: Kommunens samlede gevinst inden for

en 5-årig periode

Bilåg 1: Pris for etåblering åf virksomheds-

plåceringer

Mploy gennemførte i 2013 i samarbejde med 15 kommuner en opgørelse og benchmarking af

årsværksanvendelse på borger- og virksomhedsrettede driftsopgaver på beskæftigelsesområdet

–

herunder årsværksanvendelsen til udplaceringer i løntilskud og virksomhedspraktik. De 15 deltagende

kommuner var:

Kommuner

1. Aabenraa

6. Lyngby-Taarbæk

11. Ikast-Brande

2. Varde

7. Jammerbugt

12. Haderslev

3. Sønderborg

8. Odsherred

13. Furesø

4. Stevns

9. Middelfart

14. Egedal

5. Rebild

10. Mariagerfjord

15. Assens

Med udgangspunkt i opgørelsen over kommunernes årsværksanvendelse på udplaceringer, udtræk af

antallet af udplaceringer og en estimeret lønudgift på 527.000 kr. årligt, har mploy estimeret den

gennemsnitlige pris pr. udplacering.

Årsværksforbrug

Opgørelsen viste, at de 15 kommuner havde følgende årsværksanvendelse til udplacering af borgere i

virksomhedspraktik og løntilskud:

Årsværk

13,2

60,8

Årsværksforbrug

–

dagpenge

Årsværksforbrug

–

øvrige målgrupper

Årsværksforbrug i alt

Formidling til ordinære job og arbejdsfastholdelse, er ikke inkluderet i dette årsværksforbrug.

Kommunernes opgørelse af deres årsværksforbrug er gennemført på baggrund af tidsestimater på

individniveau, dvs. en opgørelse af de enkelte medarbejderes tidsforbrug på de opgaveområder, der

indgik i analysen. Al kommunalt tidsforbrug på de pågældende opgaver er medtaget, uanset hvor den

enkelte medarbejder organisatorisk er placeret, og uanset hvordan vedkommende er finansieret.

Tidsestimaterne er udarbejdet med udgangspunkt i fælles opgavedefinitioner og afgrænsninger. Mploy

har gennemført valideringsmøder i hver af de deltagende kommuner for at sikre ensartethed i

opgaveforståelse og tidsestimering på tværs af kommuner.

Antal udplaceringer

De 15 kommuner havde i 2013 29.169 påbegyndte udplaceringer i løntilskud og virksomhedspraktik

Forløb

10.653

18.516

29.169

Forløb ADP

Forløb ekskl. ADP

Forløb i alt

Kommunernes årsværksanvendelse på udplaceringer og udtræk af antallet af udplaceringer er opgjort for 2013. Den estimerede

lønudgift er opgjort pba. løndata fra 2015 fremskrevet til 2017 p/l.

Jobindsats.dk

Priser pr. udplacering

Med udgangspunkt i en gennemsnitlig årsløn på 527.000 kr. er der følgende gennemsnitspriser pr. forløb:

Pris

650

1.730

1.320

Pris pr. forløb ADP

Pris pr. forløb ekskl. ADP

Pris pr. forløb inkl. ADP

Pris er beregnet som: ((årsværksforbrug / antal forløb) x årsløn)

Det skal bemærkes, at de gennemsnitlige priser pr. udplacering dækker over store variationer på tværs af

kommunerne. Den gennemsnitlige pris på 1.320 kr. pr. placering dækker således over en pris på 361 kr. i

den billigste kommune og 3.182 kr. i den dyreste kommune.

Der er endvidere markante prisforskelle på tværs af målgrupper. Prisen pr. udplacering er eksempelvis

markant lavere for dagpengemodtagere (650 kr.) end for øvrige målgrupper (1.730 kr.). Det hænger

formentlig sammen med, at offentligt løntilskud, som især har været anvendt til dagpengemodtagere, er

billigere at etablere. De offentlige arbejdspladser har været forpligtet til at stille pladser til rådighed.

I beregningen af business cases er det anvendt som forudsætning, at en ”normal”

virksomhedsplacering

kan etableres for 1.700 kr.

Bilåg 2: Beregningsmetode og åntågelser for

business cåsen

I dette bilag beskrives de metoder og antagelser, der ligger til grund for beregningerne i business case 3:

Nytilkomne unge under 30 år.

Målgruppen for dette beregningseksempel er nytilkomne unge under 30 år, der modtager

integrationsydelse og er omfattet af integrationsprogrammet.

Beregningselement

Antal fuldtidspersoner

Datakilde, antagelser og forudsætninger bag beregninger

Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

Beregnet på baggrund af tal for januar 2017.

Udgifter til forsørgelsesydelser

Kilde: Jobindsats.dk og beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase

(DREAM)

Baseret på kommunens egne tal trukket fra Jobindsats.dk for januar

2017.

Kommunens gennemsnitlige refusionsprocent for målgruppen er

beregnet pba. data fra beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase

(DREAM). Refusionsprocenten anvendes til at udregne de kommunale

nettoudgifter til forsørgelse.

Udgifter til beskæftigelsesindsats,

tværfaglig indsats og andre områder

Kilde: Kommunale økonomidata fra to samarbejdskommuner.

Der er angivet et skøn for de kommunale nettoudgifter for målgruppen

på baggrund af økonomidata fra to samarbejdskommuner. Der regnes

med ens udgifter for alle kommuner.

Skatteindtægter

Kilde: SKATs skatteberegner på tastselv.dk.

De kommunale skatteindtægter er beregnet pba. den kommunale

skatteprocent for 2017. Skatteindtægterne er således tilpasset hver

kommune. Skatteindtægterne er beregnet med de gældende fradrag

for hhv. modtagere af offentlig forsørgelse og beskæftigede i 2017.

Skatteindtægterne for målgruppen på offentlig forsørgelse er beregnet

pba. den gennemsnitlige offentlige forsørgelsesydelse for målgruppen.

Ved udregning af skatteindtægter ved ansættelse i småjob (der

anvendes til at beregne de kommunale besparelser) antages det, at

personer i IGU er ansat på praktikplads i 37 timer pr. uge. Det er

antaget, at 50 pct. får erhvervsgrunduddannelseslønsats til

overenskomst, mens 50 pct. får elevsats.

Effekt: Årlig kommunal besparelse

pba. investering

Den kommunale besparelse

i de første 2 år

inkluderer både de sparede

udgifter ved at borgerne er i IGU i stedet for offentlig forsørgelse samt

de kommunale udgifter til borgeren i løbet af IGU-forløbet og ændrede

skatteindtægter. Desuden indregnes resultattilskud.

De sparede udgifter ved at borgeren er i IGU i stedet for i offentlig

forsørgelse inkluderer en reduktion i forsørgelsesudgifter,

beskæftigelsesindsats og økonomisk betingede ydelser såsom

Beregningselement

Datakilde, antagelser og forudsætninger bag beregninger

enkeltudgifter og økonomiske fripladser i daginstitutioner. Social- og

sundhedsudgifter reduceres med en tredjedel.

De kommunale udgifter i løbet af IGU-forløbet består af uddannelses-

godtgørelse i skoleperioder samt befordringsgodtgørelse. Uddannelses-

godtgørelsen svarer til den kommunale udgift for integrationsydelse.

Det er antaget, at kommunerne i gennemsnit har 250 kr. i udgifter til

befordringsgodtgørelse pr. måned, borgeren er i IGU.

Resultattilskuddet er baseret på gældende takster for 2017.

De ændrede skatteindtægter beregnes som skatteindtægterne ved at

borgeren er i IGU fratrukket skatteindtægterne ved offentlig

forsørgelse.

Den kommunale besparelse

efter de første to år,

hvor en vis andel af de

borgere, der fuldfører deres IGU kommer i beskæftigelse eller

uddannelse, udgøres af både de sparede udgifter ved færre personer på

offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved flere personer

i beskæftigelse eller uddannelse.

De sparede udgifter ved færre personer i forsørgelse inkluderer en

reduktion i forsørgelsesudgifter, beskæftigelsesindsats og økonomisk

betingede ydelser såsom enkeltudgifter og økonomiske fripladser i

daginstitutioner. Social- og sundhedsudgifter reduceres med en

tredjedel.

De øgede skatteindtægter beregnes som skatteindtægterne ved

beskæftigelse eller uddannelse fratrukket skatteindtægterne ved

offentlig forsørgelse.

Ved udregning af skatteindtægter ved beskæftigelse antages det, at

personer i beskæftigelse er ansat til en timeløn på 120 kr. og betaler

5.400 kr. om året til en a-kasse.

Ved udregning af skatteindtægter ved uddannelse anvendes SU-satsen

for 2017.

MPLOY A/S

GOTHERSGADE 103, STUEN

1123 KØBENHAVN K

TEL. +45 32 97 97 87

[email protected]