Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 518 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 518:
Kan ministeren oplyse, hvor mange udlændinge med flygtningestatus eller status
som familiesammenført til en udlænding med flygtningestatus, der i 2017 og 2018
har fået inddraget eller nægtet forlængelse af deres opholdstilladelse? Kan mini-
steren oplyse, hvor mange af disse, der efterfølgende er sendt ud af landet?
Svar:
1.
Det er i første instans Udlændingestyrelsen, der kan træffe afgørelse om ind-
dragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser for flygtninge og fami-
liesammenførte til flygtninge.
Flygtningenævnet behandler sager vedrørende klager over afgørelser om inddra-
gelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser for personer med flygtnin-
gestatus truffet af Udlændingestyrelsen i første instans.
Det skal bemærkes, at der pr. 1. maj 2018 er indført automatisk påklage til Flygt-
ningenævnet af Udlændingestyrelsens afgørelser om inddragelse eller nægtelse af
forlængelse af opholdstilladelser for personer med flygtningestatus.
Klager over afgørelser om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilla-
delse for familiesammenførte truffet af Udlændingestyrelsen i første instans be-
handles af Udlændingenævnet.
På baggrund heraf har Udlændinge- og Integrationsministeriet til brug for besva-
relsen indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet. Flygtninge-
nævnet og Udlændingenævnet har til brug for Udlændingestyrelsens bidrag til
besvarelsen valideret de oplysninger, der vedrører de to nævn.
2. oktober 2018
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 5654
528993
Side
1/4