Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1880512_0001.png
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Christiansborg
16. april 2018
Svar på Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets spørgsmål
nr. 511 (Alm. del) af 21. marts 2018 stillet efter ønske fra Martin
Henriksen (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan de direkte merudgifter i præasylfasen tilskri-
ves i analysen ’Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015?
Svar
Udgifterne til asylansøgere omfatter udgifter til indkvartering mv. af asylansøgere
og sagsbehandlingen af disses asylansøgninger. Sammenlagt udgjorde disse udgif-
ter knap 2,9 mia. kr. i 2015,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Samlede udgifter til indkvartering mv. af asylansøgere og sagsbehandling af asylansøgninger, mia. kr., 2015
Samlede udgifter
- Heraf fordelt på asylmodtagere
- Heraf fordelt fladt på hele befolkningen
2,9
1,5
1,4
Anm.: Alle beløb er opgjort i årets priser. Udgifterne til indkvartering mv. dækker over de regnskabsmæssige
udgifter på finanslovskontiene
§14.32.01 Drift og tilpasning af indkvarteringssystemet, §14.32.02 Indkvartering og
underhold af asylansøgere, §14.32.03 Øvrige initiativer på indkvarteringsområdet, §14.32.10 Kontanteydelse mv. til
asylansøgere m.fl.,
mens udgifterne til indkvartering dækker over på
§14.31.02 Tilskud og samarbejdspartnerem,
§14.31.01 Udlændingestyrelsen
og
§ 14.31.04 Politiets reg. og uds. af asylansøgere mv.
Kilde: Finansministeriets Finanslovsdatabase samt egne beregninger på baggrund af Lovmodellens registergrundlag.
Da asylansøgere ikke indgår i Danmarks Statistiks personregistre, kan udgifterne
ikke henføres til denne befolkningsgruppe. Derfor fordeles udgifterne til asylan-
søgere i Finansministeriets analyse
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i
2015
delvist på de personer, der modtog asyl i det pågældende år, og som dermed
indgår i Danmarks Statistiks personregistre. I 2015 fordeles udgifterne derfor del-
vist på de ca. 8.700 personer, der modtog asyl, og som opholdt sig i landet i 2015.
At ikke samtlige udgifter til asylansøgere tilskrives personer, der modtog asyl,
skyldes, at en andel af asylansøgernes sager afvises, og ansøgerne dermed ikke får
opholdstilladelse. Dertil kommer, at sagsbehandlingen af asylansøgninger kan
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 511: Spm. om hvordan de direkte merudgifter i præasylfasen tilskrives i analysen ’Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015’, til finansministeren
Side 2 af 2
strække sig over flere år, hvorfor kun en del af de personer, der befandt sig i asyl-
systemet i et givent år, får færdigbehandlet deres sag i det pågældende år.
Fordelingen af de samlede udgifter til asylansøgere på personer, der modtog asyl i
det pågældende år, og hele befolkningen, er derfor beregnet ud fra forholdet mel-
lem antallet af asylmodtagere i det pågældende år og antallet af asylansøgere i de
tre seneste år.
Som følge heraf fordeles godt halvdelen af udgifterne til asylansøgere i 2015 på de
personer, der modtog asyl i det pågældende år
–
svarende til godt 1,5 mia. kr. Re-
sten fordeles fladt ud på hele befolkningen i lighed med dele af det kollektive of-
fentlige forbrug. Dette afspejler dels, at et velfungerende asylsystem er et kollek-
tivt gode, og dels at udgifterne til asylansøgere, der afvises, ikke kan henføres til de
relevante personer.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister