Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1879811_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
13. april 2018
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Jacob Guldborg Rasmus-
sen
Sagsnr.: 2018-0032/40-0093
Dok.:
693694
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 509 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
20. marts 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om, hvor langt regeringen er med et forbud rettet mod Hizb ut Tahrir, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 509 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Kan
ministeren oplyse, hvor langt regeringen er med et forbud
rettet mod Hizb ut Tahrir?”
Svar:
Det er min grundlæggende opfattelse, at Hizb ut-Tahrir ikke hører hjemme
i Danmark, og at foreningen skal søges opløst, hvis der på et tidspunkt måtte
findes grundlag herfor.
Som bekendt iværksatte Rigsadvokaten
–
efter at Rigsadvokaten i 2004 og
2008 havde vurderet, at der ikke var grundlag for at søge Hizb ut-Tahrir
opløst
–
en indberetningsordning, hvorefter rigsadvokaturen løbende skal
modtage indberetning fra politikredsene og statsadvokaterne om forhold,
der kan have betydning for spørgsmålet om et forbud mod Hizb ut-Tahrir.
Rigsadvokaten tilkendegav senest i forbindelse med besvarelsen af 7. sep-
tember 2017 af spørgsmål nr. 1028 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg, at rigsadvokaturen ikke havde modtaget oplysninger,
der gav anledning til en ændret vurdering af, hvorvidt der bør tages skridt til
at søge foreningen opløst ved dom i henhold til grundlovens § 78.
Jeg forventer, at Rigsadvokaten orienterer mig, hvis rigsadvokaturen måtte
modtage oplysninger, der giver anledning til en ændret vurdering af, om der
måtte være grundlag for at overveje en opløsningssag.
2