UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm., om der er grund til at antage, at den tvangsfiksering i januar 2016, der beskrives i artiklen, kan beskrives som tortur, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

16. april 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Nina Hjelm Ellinghaus

Sagsnr.: 2018-0032/40-0091

Dok.:

693496

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 502 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

19. marts 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen

(EL).

Søren Pape Poulsen

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm., om der er grund til at antage, at den tvangsfiksering i januar 2016, der beskrives i artiklen, kan beskrives som tortur, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 502 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Det fremgår af artiklen ”Ung mand lå bæltefikseret i 9 døgn og

døde få

dage senere i dansk fængsel” (radio24syv.dk den 14.

marts 2018), at unødigt langvarig tvangsfiksering efter dansk

retspraksis kan anses for tortur. Er der grund til at antage, at den

tvangsfiksering i januar 2016, der beskrives i artiklen, kan be-

skrives som tortur og dermed udgør en krænkelse af Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3?”

Svar:

Justitsministeriet kan, for så vidt angår forløbet i den konkrete sag, der er

omtalt i artiklen fra Radio24syv, henvise til den samtidige fortrolige besva-

relse af spørgsmål nr. 496 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Inte-

grationsudvalg. Ministeriet finder ikke at burde udtale sig nærmere om den

konkrete sag, da den verserer ved Folketingets Ombudsmand.

Justitsministeriet kan imidlertid generelt oplyse følgende, for så vidt angår

spørgsmålet om, under hvilke omstændigheder tvangsfiksering af indsatte i

fængsler kan udgøre en krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention (EMRK):

Det følger af EMRK artikel 3, at ingen må underkastes tortur eller umenne-

skelig eller nedværdigende behandling eller straf. Bestemmelsen er absolut

og tillader ikke nogen undtagelser.

I bl.a. dom af 29. september 2005 i sagen

Mathew mod Nederlandene

har

Menneskerettighedsdomstolen udtalt sig om de generelle principper, der

gælder ved Domstolens bedømmelse efter artikel 3. Det følger af dommen,

at alvoren af en mishandling skal overstige en vis minimumsgrænse for at

falde inden for anvendelsesområdet af EMRK artikel 3. Ved vurderingen af,

om minimumsgrænsen er overskredet i en konkret sag, indgår alle sagens

omstændigheder, herunder varigheden af behandlingen, dens fysiske og

mentale følger samt i nogle tilfælde ofrets køn, alder og helbredstilstand.

Ved

vurderingen af, om der foreligger en ”umenneskelig” behandling

i strid

med EMRK artikel 3, indgår det, om behandlingen var overlagt, varede flere

timer i træk og medførte enten legemlig skade eller intens fysisk og psykisk

lidelse.

Der foreligger en ”nedværdigende” behandling, når behandlingen

fremkalder en følelse af frygt, ubehag og underlegenhed, som er egnet til at

ydmyge og nedværdige ofret.

For at en behandling anses som ”umenneske-

lig” eller ”nedværdigende”, må den involverede lidelse eller ydmygelse un-

der alle omstændigheder overstige det uundgåelige element af lidelse og yd-

mygelse forbundet med en berettiget behandling eller afstraffelse.

Menneskerettighedsdomstolen har i bl.a. dom af 29. maj 2012 i sagen

Julin

mod Estland,

som vedrørte afsoning i et fængsel, accepteret, at bæltefikse-

ring eller anden fastspænding kan være et berettiget magtmiddel. Bæltefik-

sering eller anden form for fastspænding må ikke bruges som straf, men skal

være nødvendig for at forhindre den pågældende i at forvolde skade på sig

selv eller andre. Bæltefikseringen skal desuden være proportional, hvilket

indebærer, at det skal være den mindst indgribende foranstaltning, ligesom

det ikke må udstrække sig længere tid end nødvendigt. En fiksering, som

ikke er begrundet i helbredsmæssige hensyn, men i hensynet til at undgå, at

den fikserede forvolder skade på sig selv eller andre, vil sjældent være nød-

vendig i videre udstrækning end et par timer. Der skal desuden tages hensyn

til den fikseredes helbred, og den fikserede skal løbende tilses af en læge.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, må fikseringen anses for at være i

strid med EMRK artikel 3.