Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
4. maj 2018
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Martin Bank Nutzhorn
Jensen
Sagsnr.: 2018-0032/40-0086
Dok.:
725526
Dato:
Kontor:
Det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 16. april 2018 af spørgsmål
nr. 498 (Alm. del) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget, at Direktoratet
for Kriminalforsorgen har oplyst, at det følger af indberetningscirkulæret, at
der inden 3 hverdage efter, at en indsat i kriminalforsorgens varetægt er af-
gået ved døden, skal ske en foreløbig underretning til kriminalforsorgsom-
rådet, Folketingets Ombudsmand og direktoratet om hændelsen.
Det fremgår endvidere, at Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at
der i den konkrete sag er sket underretning i overensstemmelse hermed, og
at der ikke herudover gælder nogen underretningspligt, og at der derfor ikke
er sket underretning i videre omfang end ovenfor anført.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i en supplerende udtalelse oplyst, at
direktoratet på baggrund af en konkret pressehenvendelse dagen efter døds-
faldet bekræftede over for det pågældende medie, at der havde fundet et
dødsfald sted i en af kriminalforsorgens institutioner, ligesom direktoratet
samme dag orienterede Justitsministeriet som følge af pressehenvendelsen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere supplerende oplyst, at en
række myndigheder har været involveret i sagen om dødsfaldet. Dette gæl-
der således Københavns Vestegns Politi, Retsmedicinsk Institut, Styrelsen
for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen, Embedslæge Institution Øst.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk