UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 486: Spm. om, hvor mange gange årligt kommunerne har brugt forældrepålæg for at forhindre genopdragelsesrejser siden indførelsen af forældrepålæg m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. marts 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 486 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 486:

Vil ministeren oplyse, hvor mange gange årligt kommunerne har brugt

forældrepålæg for at forhindre genopdragelsesrejser siden indførelsen af

forældrepålæg og frem til i dag? Hvad er erfaringerne med forældrepålæg til at

forhindre genopdragelsesrejser, og vurderes det at være et effektivt redskab?

Svar:

So det fre går af regeri ge s ghettoudspil ” Èt Da ark ude parallelsamfund

– i ge ghettoer i 0 0” ø sker regeri ge at fore kle a ve delse af

forældrepålægget, så pålægget kan anvendes mere konsekvent.

Det er min klare vurdering, at økonomiske sanktioner overfor forældre, der ikke

lever op til deres forældreforpligtelser, sender et klart signal til forældrene om, at

det forventes af dem, at de sikrer deres børns deltagelse i det danske samfund.

Sender man som forældre sit barn på et længerevarende udlandsophold,

modvirker man i sagens natur barnets integration i det danske samfund. Jeg

ønsker at bekæmpe genopdragelsesrejser med alle tænkelige midler, da disse

udenlandsophold skader både det enkelte barn og integrationen i Danmark. På

den baggrund foreslår regeringen også, at der gennemføres en kriminalisering af

genopdragelsesrejser, som udsætter et barns sundhed og udvikling for alvorlig

fare.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet modtaget bidrag fra Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:

"Udlændinge- og Integrationsministeriet har bedt Ankestyrelsen bidrage til

besvarelse af UUI alm. del spørgsmål 486, baseret på Ankestyrelsens undersøgelse

4. april 2018

Analysekontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 4804

393779

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 486: Spm. om, hvor mange gange årligt kommunerne har brugt forældrepålæg for at forhindre genopdragelsesrejser siden indførelsen af forældrepålæg m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

om længerevarende udlandsophold blandt børn og unge med ikke-vestlig

baggrund, som blev offentliggjort i februar 2018.

Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 95 kommuner;

en gennemgang af 15 sager om længerevarende udlandsophold fra tre kommuner

og interview med sagsbehandlere, faglige ledere, faglige konsulenter og

skoleledere i fire kommuner.

Ankestyrelsen kan bidrage til besvarelse af spørgsmålet for så vidt angår

erfaringer med forældrepålæg som redskab til at forhindre eller afbryde

længerevarende udlandsophold. Ankestyrelsen kan desuden bidrage til besvarelse

af, om kommunerne vurderer, at forældrepålæg er et effektivt redskab i forhold

til at forhindre eller afbryde længerevarende udlandsophold.

Ankestyrelsen kan ikke bidrage til besvarelse af, i hvilket omfang kommunerne har

brugt forældrepålæg til at forhindre genopdragelsesrejser.

Med det udgangspunkt kan Ankestyrelsen oplyse følgende:

I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt kommunerne, om de har meddelt et

forældrepålæg i relation til eller ved mistanke om, at et barn eller en ung er/har

været på et længerevarende udlandsophold. Det kan både være før og under et

ophold.

Blandt de 34 kommuner, der har svaret, at de har kendskab til længerevarende

udlandsophold siden 1. august 2015, oplyser en enkelt kommune, at de har

meddelt et forældrepålæg. Kommunen kan dog ikke oplyse et skøn over, hvor

mange gange det er sket.

Hovedparten, 28 af de 34 kommuner, svarer, at de ikke har meddelt et

forældrepålæg. Det fremgår dog af interviewet med medarbejdere fra

socialforvaltningen i Aarhus Kommune, at der her er sagsbehandlere, der har

brugt forældrepålæg i relation til længerevarende udlandsophold, som ikke er

blevet registreret og derfor ikke er talt med i kommunens besvarelse af

spørgeskemaet.

Fem af de 34 kommuner svarer, at de ikke ved, om de har meddelt et

forældrepålæg. Kommunerne uddyber ikke, hvad det manglende kendskab kan

skyldes.

De kommuner, der oplyser, at de ikke har meddelt et forældrepålæg i relation til

eller ved mistanke om et længerevarende udlandsophold, har vi spurgt, hvad

årsagen hertil er.

Af de 28 kommuner, der ikke har meddelt forældrepålæg, svarer 15 kommuner, at

det skyldes, at der ikke har været anledning til eller grundlag for at rejse sager.

Side

2/4

Fire af de 28 kommuner svarer, at det skyldes, at sager, der er blevet rejst, ikke

blev gennemført pga. usikkerhed om, hvorvidt sagen var omfattet af lovgivningen.

Syv af de 28 kommuner oplyser, at det skyldes andre forhold. Kommunerne

uddyber, at det for eksempel skyldes, at forældrene også er udrejst. Det kan også

skyldes, at der allerede var stoppet for børne- ungeydelsen.

Der er blandt de interviewede sagsbehandlere og faglige ledere blandede

erfaringer med effekten af forældrepålæg

–

både generelt og i sager om

længerevarende udlandsophold. Derudover giver flere sagsbehandlere udtryk for

usikkerhed i forhold til, hvordan og hvornår et forældrepålæg kan anvendes.

Generelt er sagsbehandlerne derfor tøvende i forhold til at tage forældrepålæg i

brug.

Flere sagsbehandlere peger på, at det er en overvejelse af, om det opleves som en

trussel, der kan skade samarbejdet med forældrene, hver gang de overvejer at

give et forældrepålæg. Sagsbehandlerne oplever, at forældrene føler, at

u e ’slår de ove i hovedet’,

hvis de stiller meget kontante krav, og at

dette kan påvirke samarbejdet negativt. Nogle stiller desuden spørgsmålstegn

ved, om forældrepålæg har den ønskede effekt

–

at få forældrene til at

samarbejde.

En sagsbehandler mener dog, at det kan være et relevant tiltag i nogle tilfælde.

Det handler ifølge ham om at trække en streg i sandet. Det kan nogle gange være

nødvendigt for at hjælpe forældrene til at understøtte deres barns trivsel. I

forlængelse af den opfattelse kan det, ifølge en faglig konsulent fra Københavns

Kommune, være en måde at vise forældrene, at det ikke er til diskussion, om

deres barn skal gå i skole, fordi deres faglige niveau og uddannelsesmuligheder

risikerer at tage skade.

En del af sagsbehandlerne oplever, at et forældrepålæg kan være et virkningsfuldt

redskab over for nogle familier, og at det kan have en præventiv effekt, så

pålægget ikke ender med at blive effektueret. En faglig konsulent fra Københavns

Kommune har en oplevelse af, at der særligt er to aspekter af forældrepålæggene,

der fungerer. Dels, at der er tale om meget konkrete aftaler, hvor det er klart for

forældrene, hvad der forventes af dem. Dels, og i forlængelse heraf, at

kommunikationen i forældrepålæggene er noget mere klar end i for eksempel

handleplaner."

Desuden har jeg til brug for besvarelsen af spørgsmålet modtaget nedenstående

bidrag fra Børne- og Socialministeriet, som jeg kan henholde mig til:

”Bør e-

og Socialministeriet har ikke en samlet opgørelse af, hvor mange gange

årligt kommunerne har brugt forældrepålæg for at forhindre

genopdragelsesrejser siden indførelsen af forældrepålæg og frem til i dag.

Ligeledes har ministeriet ikke konkret viden om kommunernes erfaringer med

Side

3/4

forældrepålæg til at forhindre genopdagelsesrejser, men henholder sig i den

forbindelse til Ankestyrelsens rapport, jf. ovenfor.

Meddelelse om forældrepålæg efter servicelovens § 57 a kan opgøres på

baggrund af kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik. Kommunerne

har indberettet forældrepålæg på personniveau siden 2014. I 2016, der er det

seneste år, der findes data for, blev der registreret 44 pålæg på landsplan til

forældre til børn og unge. Danmarks Statistik bemærker imidlertid, at antallet af

forældrepålæg er underestimeret, da forældrepålæggets karakter gør, at alle

sagsbehandlere ikke er opmærksomme på, at de skal indberette pålægget som en

social indsats til Danmarks Statistik på lige fod med andre forebyggende

fora stalt i ger.”

Inger Støjberg

Henrik Kyvsgaard

Side

4/4