UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om bonusser kontra udgifterne i forbindelse med permanent ophold i Danmark og den økonomiske gevinst ved hjemsendelse m.v., til finansministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg

Christiansborg

9. april 2018

Svar på Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets spørgsmål

nr. 485 (Alm. del) af 13. marts 2018 stillet efter ønske fra Martin

Henriksen (DF)

Spørgsmål

Finansministeriet har for 2014 og 2015 opgjort udgiften i forbindelse med den

ikke-vestlige tilstedeværelse i Danmark. Vil ministeren i forlængelse heraf, under

iagttagelse af udgifterne til diverse hjemsendelsestilskud- og bonusser kontra ud-

gifterne i forbindelse med permanent ophold i Danmark, redegøre for den øko-

nomiske gevinst ved hjemsendelse?

Svar

Det ligger til grund for besvarelsen, at der spørges til betydningen for de offentlige

finanser ved genudvandring af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

med permanent ophold i landet.

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er et eksempel på en befolknings-

gruppe med generel lav tilknytning til arbejdsmarkedet, og gruppen indebærer

derfor over livet i gennemsnit et negativt nettobidrag til de offentlige finanser, da

gruppens skatte- og afgiftsbetalinger mv. i gennemsnit ikke kan dække gruppens

træk på de offentlige overførsler og serviceydelser.

Beregninger af besparelserne ved genudvandring af flygtninge og familiesammen-

førte til flygtninge kræver, at der foretages beregninger af den pågældende befolk-

ningsgruppes nettobidrag over restlevetiden, da alle fremtidige offentlige indtægter

og udgifter bør medregnes. Finansministeriet råder dog ikke på nuværende tids-

punkt over metoder til opgørelser af nettobidraget til de offentlige finanser fra

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fremadrettet. Finansministeriets

fremskrivning af de offentlige finanser bygger på Danmarks Statistiks befolk-

ningsprognose, der alene opdeler indvandrere i personer fra vestlige og ikke-

vestlige lande. Det er således muligt at foretage disse livsforløbsberegninger for

gennemsnittet af gruppen af ikke-vestlige indvandrere.

Ikke-vestlige indvandrere er en sammensat gruppe, der bl.a. består af flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge, men også fx personer, der kommer til landet på

beløbsordningen, og som derfor har en relativt høj tilknytning til arbejdsmarkedet.

Overordnet set har gruppen dog lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end perso-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om bonusser kontra udgifterne i forbindelse med permanent ophold i Danmark og den økonomiske gevinst ved hjemsendelse m.v., til finansministeren

Side 2 af 3

ner af dansk oprindelse, og højere tilknytning end flygtninge og familiesammen-

førte til flygtninge.

Ved at lægge livsforløbsberegningerne af ikke-vestlige indvandrere til grund for

beregningen af besparelsen ved genudvandring af flygtninge og familiesammen-

førte til flygtninge undervurderes besparelsen derfor.

Nedenstående beregninger af besparelsen for de offentlige finanser ved genud-

vandring af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge bygger på en række

gennemsnitbetragtninger for indvandrere fra ikke-vestlige lande med hensyn til fx

beskæftigelsesomfang og løn. Endvidere er Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets skønnede gennemsnitlige udgift til repatriering

lagt til grund for de beregnede

besparelser, der udgør 153.000 kr. pr. udlænding i 2018.

Da der spørges til indvandrere med permanent ophold i landet, er der ved bereg-

ningerne antaget, at indvandreren opholder sig i landet hele livet, hvis ikke perso-

nen genudvandrer i 2018.

Den beregnede gennemsnitlige besparelse for de offentlige finanser varierer over

forskellige aldersgrupper, bl.a. som følge af forskelle i den forventede restlevetid

og folkepensionsalder. Hvis de gennemsnitlige omkostninger til repatriering hol-

des op mod omkostningerne ved permanent ophold i Danmark vil det i gennem-

snit indebære en besparelse for de offentlige finanser på 2,5 mio. kr., at en flygt-

ning eller en familiesammenført til flygtninge genudvandrer som 20-årig (målt ved

nutidsværdien af nettobidraget til de offentlige finanser over restlevetiden).

Besparelsen udgør 2,2 mio. kr. ved, at en tilsvarende person, der alene adskiller sig

ved at være 25 år i 2018, genudvandrer.

For personer over 25 år begynder den gennemsnitlige besparelse for de offentlige

finanser ved genudvandring at stige,

jf. tabel 1.

Det skyldes især, at de

gennemsnitlige nettoudgifter efter pensionsalderen vejer relativt mere i

beregningen.

Det bemærkes, at de beregnede besparelser først og fremmest er illustrative ek-

sempler på besparelsen for de offentlige finanser ved genudvandring af grupper af

indvandrere med lav tilknytning til arbejdsmarkedet.

Udlændinge, der er omfattet af repatrieringsloven

–

herunder flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

–

kan ved

tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på varig bopæl modtage repatrieringsstøtte. Hjæl-

pen ydes kun, hvis udlændingen ikke selv har midler til repatriering.

Side 3 af 3

Tabel 1

Gennemsnitlig besparelse for de offentlige finanser ved genudvandring af flygtninge og familiesammenførte

til flygtninge, der opholder sig i landet i 2018, fordelt på alderen ved genudvandring i 2018, mio kr. i 2018-

niveau.

Alder i 2018

20 år

25 år

30 år

35 år

40 år

45 år

50 år

55 år

60 år

Mio. kr.

2,5

2,2

2,3

2,5

2,7

2,9

3,1

3,3

Anm.: Besparelsen for de offentlige finanser ved genudvandringen af flygtninge eller familiesammenførte til flygt-

ninge er givet ved aldersgruppens forventet nettobidrag over restlevetiden fratrukket de offentlige udgifter til

genudvandring. Til grund for de offentlige udgifter til genudvandring er Udlændinge- og Integrationsministe-

riets skønnede gennemsnitlige udgift til repatriering anvendt, mens aldersgruppens forventet nettobidrag er

beregnet som en vægtet sum af de betingede overlevelsessandsynligheder og de diskonterede aldersfordelte

gennemsnitlige nettobidrag over restlevetiden for ikke-vestlige indvandrere. Det bemærkes, at de beregnede

besparelser alene kan ses som illustrative regneeksempler.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registergrundlaget fra Finansministeriets analyse

Indvandreres nettobidrag til de

offentlige finanser i 2015

fra februar 2018 samt Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning af

dansk økonomi,

jf. Et opdateret 2025-forløb

fra august 2017.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister