UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 2. marts om undervisning af børn på asylcentre og udrejsecentre, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd R-S stillet efter ønske fra

Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Fredag den 2. marts 2018

Hvornår:

(tidspunkt endnu ikke endeligt afklaret)

13. februar 2018

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål R

Vil ministeren redegøre for, om hun finder det tilfredsstillende, at

børn, der er indkvarteret på asylcenter – herunder på et udrejse-

center – og som har fuld faglig forudsætning for at modtage un-

dervisning i folkeskolen på niveau med jævnaldrende danske ele-

ver, ikke har retskrav på at komme i folkeskolen, og vil ministe-

ren tage skridt til at ændre på forholdet?

Samrådsspørgsmål S

Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre ved det

forhold, at antallet af børn i den undervisningspligtige alder, som

er indkvarteret på Udrejsecenter Sjælsmark, vokser, men at det

ikke er lykkedes at finde pladser i danske folkeskoler til alle de

børn på centret, der har de faglige forudsætninger for at gå i fol-

keskolen?

Sags nr.

Akt-id

2018 - 2135

364717

[Indledning]

Tak for de to spørgsmål, som jeg vil besvare samlet.

Lad mig allerførst understrege, at når asylansøgere er

indkvarteret på et modtage- eller opholdscenter, så er det

fordi, at de danske udlændingemyndigheder er i færd

med at behandle deres ansøgning om asyl.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 2. marts om undervisning af børn på asylcentre og udrejsecentre, til udlændinge- og integrationsministeren

Disse mennesker befinder sig med andre ord i en uafkla-

ret situation, hvor udlændingemyndighederne er ved at

afgøre, om de skal have en opholdstilladelse i Danmark.

Det er altså på dette tidspunkt endnu ikke afklaret, om de

skal blive i Danmark eller ej. Dette gælder selvfølgelig

også for asylansøgernes børn.

På samme måde er det også vigtigt at understrege, at når

afviste asylansøgere senere bliver indkvarteret på et

hjemrejse- eller udrejsecenter, så er det fordi deres sag er

afgjort, og de ikke har udsigt til at opnå lovligt ophold i

Danmark.

Indkvartering på et hjemrejse- eller udrejsecenter er såle-

des sidste stop for deres ophold i Danmark, og de er nu

forpligtet til at rejse hjem.

Det er min holdning, at reglerne om undervisning af

asylansøgerbørn skal afspejle den situation, som asylan-

søgerne befinder sig i. Det vil jeg vende tilbage til lidt

senere.

I mine øjne er det ikke acceptabelt, at nogle forældre

vælger ikke at efterkomme et krav om at rejse hjem og

derved tager deres børn som gidsler.

Jeg mener sådan set, at forældrene er forpligtiget til at

tage ansvar for, at familien kommer videre med deres liv,

når de er endt i en situation, hvor de opholder sig i et

land, som de ikke har ret til at være i.

Jeg vil nu gerne kort redegøre for asylansøgerbørns mu-

ligheder for at modtage undervisning, herunder i folke-

skolen, mens de opholder sig i et dansk asylcenter.

[Generelt om undervisning af asylansøgerbørn]

Det er først og fremmest vigtigt at fremhæve, at den

danske lovgivning sikrer, at

alle

asylansøgerbørn i den

undervisningspligtige alder [6-16 år] i lighed med danske

børn har ret til at modtage undervisning.

Faktisk har alle asylansøgerbørn også pligt til at tage

imod undervisning.

Børn i det danske asylsystem skal således – uanset hvor

de er indkvarteret – deltage i særskilt tilrettelagt under-

visning eller i undervisning, der står mål med, hvad der

almindeligvis kræves efter den særskilt tilrettelagte un-

dervisning.

Denne undervisning skal blandt andet give børnene

kundskaber og færdigheder, der fremmer det enkelte

barns alsidige udvikling.

Undervisningen har også det formål at ruste børnene til

deres fremtidige liv – hvad enten det er i Danmark eller

ej.

[Undervisning på asylcentre]

Asylansøgerbørn undervises enten i en kommunal fol-

keskole eller på asylcenterskoler, der drives af indkvarte-

ringsoperatørerne [Røde Kors og 4 kommuner].

Når asylansøgerbørn kommer til Danmark og bliver ind-

kvarteret på et modtagecenter, så modtager de bl.a. un-

dervisning, der skal give dem et indledende kendskab til

det danske sprog og samfund. I den forbindelse er det

vigtigt at huske på, at børnene for nylig er indrejst i

Danmark. Formålet er at give børnene en god introdukti-

on til Danmark og det danske sprog.

Undervisningen på opholdscentre skal i indhold og om-

fang svare til den undervisning, som to-sprogede elever i

den danske folkeskole får.

I det omfang det er muligt, gives der specialundervisning

til de børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen

eller støtte.

Lad mig i den forbindelse fremhæve, at al undervisning

tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns sær-

lige situation og for at varetage barnets tarv.

[Særligt om børn på udrejsecentre]

Familier, der er afviste asylansøgere, og som

ikke

medvirker til deres udrejse, vil blive overflyttet til Udrej-

secenter Sjælsmark, medmindre særlige grunde taler

imod det.

Selv om forældrene – trods påbud – ikke vil udrejse af

Danmark, påtager

os selvfølgelig fortsat et ansvar for

børnene.

Børn af afviste asylansøgere modtager derfor fortsat un-

dervisning. Dette foregår i de fleste tilfælde på Røde

Kors’ egen skole.

[Optagelse i den almindelige folkeskole]

I forhold til muligheden for at modtage undervisning i

den almindelige folkeskole kan jeg oplyse, at asylansø-

gerbørn har mulighed for at modtage undervisning i den

almindelige folkeskole,

hvis

de er blevet visiteret til det,

de lokale skolemyndigheder ønsker at tage imod dem.

Dette gælder, uanset hvilken type asylcenter børnene og

deres familier bor på.

De lokale kommunale folkeskoler har således

ikke

pligt

til at tage imod asylansøgerbørn.

Der kan dog fremsættes en anmodning til en kommune

om optagelse i folkeskolen. Dette gælder i særlige tilfæl-

de, hvis indkvarteringsoperatøren vurderer, at undervis-

ningen vil være til gavn for barnet.

Der skal i den forbindelse tages hensyn til det enkelte

asylansøgerbarns sproglige og faglige modenhed og va-

righeden af barnets ophold i landet.

Der tages også hensyn til, hvor længe barnet forventes at

være indkvarteret på indkvarteringsstedet.

[Ministerens holdning til det adspurgte i spørgsmål

Det var en kort indføring i de gældende regler om un-

dervisning af asylbørn. Jeg vil herefter vende tilbage til

de emner, som fru Johanne Schmidt-Nielsen i sit første

spørgsmål [R] ønsker at høre min holdning til.

Og lad mig i den forbindelse gentage, hvad jeg sagde

indledningsvis – nemlig at asylansøgere og deres børn jo

befinder sig i en uafklaret situation, hvor der endnu ikke

er en afklaring af, om de vil få en opholdstilladelse og

dermed ret til at blive i Danmark, eller om de får afslag

på asyl og skal udrejse af Danmark.

For afviste asylansøgere og deres børn gælder det, at de

ikke har en fremtid i Danmark, men skal rejse hjem – en-

ten frivilligt eller med tvang. Efter min opfattelse er det

også det, man skal forholde sig til, når man ser på regler-

ne om undervisning af asylansøgerbørn.

Jeg mener ikke, at der er behov for, at vi tager skridt til at

sikre, at alle asylansøgerbørn skal modtage undervisning

i den almindelige folkeskole.

Som jeg nævnte i begyndelsen af min tale, har alle asyl-

ansøgerbørn – også selv om de er indkvarteret på Udrej-

secenter Sjælsmark – krav på at modtage undervisning,

der står mål med, hvad der almindeligvis kræves efter

den særskilt tilrettelagte undervisning.

Som lovgivningen er, så er det heller ikke udelukket, at

asylansøgerbørn kan modtage undervisning i den almin-

delige folkeskole, uanset hvilket type asylcenter de måtte

være indkvarteret på. Det kræver dog, at de er blevet vi-

siteret til det, og at de lokale skolemyndigheder ønsker at

tage imod dem.

Faktisk går der i dag ca. 640 asylansøgerbørn i dansk

folkeskole fordelt over hele landet. Dette svarer til, at ca.

70 % af alle asylansøgerbørn i den skolepligtige alder går

i en kommunal folkeskole. Dette ser jeg som et udtryk

for, at der er et godt og konstruktivt samarbejde mellem

indkvarteringsoperatørerne og landets kommuner.

Det er således mit klare indtryk, at de retningslinjer, der

er gældende for asylansøgerbørns skolegang, allerede i

dag sikrer, at børnene får den bedst mulige skolegang,

hvad enten dette er i en dansk folkeskole eller i en så-

kaldt centerskole.

Dette underbygges også af de høringssvar, som Udlæn-

dingestyrelsen har modtaget fra de forskellige indkvarte-

ringsoperatører omkring samarbejdet med skoleforvalt-

ningerne i de forskellige kommuner, som huser asylcen-

tre.

Tønder, Jammerbugt og Vesthimmerland Kommune,

som alle driver asylcentre i andre kommuner, har over

for Udlændingestyrelsen oplyst, at de oplever, at skole-

forvaltningerne i de forskellige kommuner, som huser

asylcentre er både imødekommende og konstruktive

samarbejdspartnere i forbindelse med løsningen af un-

dervisningspligten for asylansøgerbørn.

Jammerbugt Kommune har endvidere oplyst, at de ople-

ver stor opbakning og vilje fra andre kommuner til at

indgå i samarbejdet med Jammerbugt Kommune om op-

gaven med at få asylansøgerbørn i folkeskoler.

Røde Kors har oplyst, at de aktuelt har samarbejde med

flere kommuner både på Sjælland og i Jylland om under-

visningstilbud til asylansøgerbørn.

Det generelle indtryk, man står tilbage med, er således, at

der er en god og konstruktiv dialog mellem indkvarte-

ringsoperatørerne og en lang række kommuner rundt om

i landet.

Derfor ser jeg heller ikke et aktuelt behov for at gå ind

og ændre i de gældende regler.

I spørgsmål S spørges der til, hvad regeringen vil gøre

ved, at der er børn, der er indkvarteret på Udrejsecenter

Sjælsmark, som ikke kan komme i folkeskole.

Jeg kan i den forbindelse forstå, at Hørsholm Kommune

har oplyst over for Røde Kors, at kommunen ikke ønsker

at indgå en aftale om at modtage børn fra Udrejsecenter

Sjælsmark, da de ikke ser det som en kommunal opgave

at sikre skolegang for disse børn.

Det er Hørsholm Kommune i deres gode ret til at beslutte

– man kan så have forskellige holdninger til denne be-

slutning. Men jeg mener ikke, at Hørsholms udmelding

udgør en aktuel udfordring i forhold til at sikre børnene

en god og velfungerende skolegang.

Når familier bliver overflyttet til Udrejsecenter Sjæls-

mark, så er det fordi, at de har fået endeligt afslag på

asyl, og at de derfor ikke har en fremtid i Danmark. De

skal rejse hjem enten frivilligt eller med tvang.

Men det skal ikke gå ud over børnene, at forældrene ikke

efterkommer kravet om at udrejse.

Derfor er det også vigtigt, at børnene fortsat kan gå i sko-

le og deltage i aktiviteter, der sikrer en meningsfuld

hverdag.

Men om denne undervisning foregår i en kommunal fol-

keskole eller i en centerskole, privatskole eller special-

skole, det, mener jeg altså ikke, er det afgørende. Det af-

gørende må være, at den undervisning, der tilbydes, til-

rettelægges på en sådan måde, at den tager højde for

asylansøgerbørnenes særlige situation, og at den står mål

med, hvad der almindeligvis kræves af undervisningen.

Det fremgår bl.a. af operatørkontrakterne, at: ”Operatø-

ren skal sikre undervisning af børn i den undervisnings-

pligtige alder. Undervisningen skal ske i folke- eller fri-

skoler eller i operatørens egne skoler. Undervisning i

operatørens egne skoler skal i indhold svare til den un-

dervisning, der tilbydes tosprogede elever i den danske

folkeskole, jf. bl.a. bekendtgørelse om folkeskolens un-

dervisning i dansk som andetsprog samt folkeskolelo-

ven.”

Der er altså ikke tale om, at børnene på Udrejsecenter

Sjælsmark ikke kan få tilbudt undervisning, der svarer til

undervisningen i folkeskolen. Røde Kors driver således

en centerskole i Lynge, hvor børn af afviste asylansøgere

tilbydes alderssvarende undervisning. Der er altså alene

tale om, at børnene ikke har krav på at komme i en dansk

folkeskole.

Der er dog i dag børn fra Udrejsecenter Sjælsmark, som

går i en kommunal folkeskole.

Røde Kors har således over for Udlændingestyrelsen op-

lyst, at der er 4 børn fra udrejsecenteret, som går i folke-

skole i Allerød Kommune. Derudover er der yderligere

5, som er i en visitationsproces med henblik på at blive

tilbudt undervisning på en kommunal skole ligeledes i

Allerød Kommune.

Røde Kors er derudover i dialog med både Hillerød, Ru-

dersdal og Furesø Kommune omkring mulighederne for

at modtage børn fra Udrejsecenter Sjælsmark i deres fol-

keskoler.

Det tyder på, at der er en god dialog med kommunerne,

og jeg har altså svært ved at se, at der skulle være et be-

hov for at ændre de gældende regler på området.

Afslutningsvist vil jeg endnu en gang understrege, at når

afviste asylansøgere overflyttes til enten hjem- eller ud-

rejsecentre, så er det altså med det klare formål, at de

skal udrejse af Danmark enten frivilligt eller med tvang.

Det er regeringens helt overordnede mål, at de afviste

asylansøgere ikke skal sidde på centrene i flere år, men at

de skal hjem, og at børnene i stedet kan komme til at gå i

skole dér.

Regeringen har derfor skærpet fokus på, at afviste asyl-

ansøgere udsendes af Danmark hurtigst muligt, når de

har fået endeligt afslag på asyl.

Regeringen og Dansk Folkeparti har derfor i forbindelse

med aftalen om finansloven for 2018 afsat yderligere

ressourcer for at sikre en bedre og mere effektiv udsen-

delsesproces. Der skal bl.a. lægges yderligere pres på de

lande, hvis statsborgere opholder sig uønsket i Danmark.

Dette skal være med til at sikre, at afviste asylansøgere

kun tager midlertidigt ophold på udrejsecentrene.

Tak for ordet.