Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1876917_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 1. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 462 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 462:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan fraværet blandt integrationsydelses-
modtagere der deltager i danskundervisning på sprogskoler registreres i dag,
herunder:
- Hvordan underretningen af fraværet på danskundervisning ude på sprogskolerne
til kommunerne sker, hvorvidt der sker daglige, ugentlige eller månedlige under-
retninger fra sprogskolerne til kommunerne og hvor lang tid der typisk går fra, at
sprogskolerne har registeret fraværet og til de har fået underrettet kommunerne
herom?
- Hvor lang tid går der typisk, fra en integrationsydelsesmodtager er udeblevet fra
danskundervisningen på sprogskolen, til kommunen henholdsvis er blevet under-
rettet om fraværet, har fået afklaret, om der er tale om lovligt eller ulovligt fra-
vær, har fået partshørt integrationsydelsesmodtageren, har truffet afgørelse om
der skal gives en sanktion eller ej og har trukket integrationsydelsesmod-tageren i
ydelsen?
Svar:
De nærmere regler om registrering, indberetning mv. vedr. fravær fra
danskundervisning findes i kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 1524 af 15. december
2017 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., hvor det af § 19, stk. 1,
fremgår, at sprogcenteret skal registrere, om kursister der modtager ydelser efter
integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., er til stede i undervisningen.
Hvis en kursist, der modtager offentlige ydelser, uden gyldig grund udebliver fra
undervisningen, skal sprogcenteret straks underrette kommunen herom, jf.
bekendtgørelsens § 19, stk. 2. Sprogcenteret skal orientere kursisten om
underretningen.
9. april 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 4055
386351
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm., om ministeren vil beskrive faserne i en typisk sanktionsproces for en integrationsydelsesmodtager i en typisk kommune fra det tidspunkt en kommunal sagsbehandler får underretning om, at en af sagsbehandlerens integrationsydelsesmodtagere er udeblevet fra sin danskundervisning uden gyldig grund, og til integrationsydelsesmodtageren har fået en sanktion, til udlændinge- og integrationsministeren
1876917_0002.png
Registreringen skal foretages løbende af sprogcenteret og indberettes til
kommunen én gang om måneden. jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 3.
Det følger af danskuddannelsesloven, at kommunen er driftsansvarlig myndighed i
forhold til sprogcentrene, at den fører tilsyn med sprogskolernes pædagogiske,
økonomiske og administrative praksis, og at den hvert andet år skal sende en
tilsynsrapport herom til SIRI.
Ifølge de indsendte tilsynsrapporter for perioden 2014-16 indberetter alle
sprogcentrene fravær månedligt.
Fravær uden rimelig grund vil for integrationsydelsesmodtagere indebære en
ydelsesreduktion på linje med fravær fra andre former for tilbud efter
integrationsloven. En rimelig grund er eksempelvis sygdom eller jobsamtale. Det
er kommunen, der som myndighed skal afdække fraværets årsag og træffe
afgørelse om, hvorvidt fraværet skal sanktioneres.
Sanktionsprocessen i forhold til en integrationsydelsesmodtager, der har fravær
uden rimelig grund fra danskundervisning, svarer til den proces, der forløber i
forhold til andet fravær fra tilbud efter integrationsloven.
En sanktionsproces begynder allerede, når udlændingen får tilbud om
danskundervisning. Efter lovgivningen er det en forudsætning for, at en borger
kan sanktioneres for at udeblive fra et tilbud, at kommunen samtidig med
henvisningen til tilbuddet har givet borgeren skriftlig vejledning om de præcise
konsekvenser for udeblivelse fra tilbuddet.
Får kommunen underretning om fravær for en deltager, skal kommunen
undersøge årsagen hertil, dvs. at kommunen skal partshøre borgeren over hver
enkelt udeblivelsesdag i måneden.
Herefter kan kommunen afgøre sagen og sende den til borgeren ledsaget af en
begrundelse og en klagevejledning. Der henvises til bilag 2 i vejledning nr. 10013
af 13. oktober 2016 om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller
modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=184259
For så vidt angår sanktionsprocessens varighed har Udlændinge- og
integrationsministeriet ikke kendskab til undersøgelser, der specifikt belyser
integrationsydelsesmodtagere, der er udeblevet fra danskundervisning uden
gyldig grund.
En analyse fra Deloitte fra maj 2016, som indeholder en kvalitativ analyse af
sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet generelt, opgør, at der i
gennemsnit går 34 dage fra en forseelse finder sted til udmøntningen af en
sanktion indtræffer (når fradraget er trukket i den udbetalte hjælp).
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm., om ministeren vil beskrive faserne i en typisk sanktionsproces for en integrationsydelsesmodtager i en typisk kommune fra det tidspunkt en kommunal sagsbehandler får underretning om, at en af sagsbehandlerens integrationsydelsesmodtagere er udeblevet fra sin danskundervisning uden gyldig grund, og til integrationsydelsesmodtageren har fået en sanktion, til udlændinge- og integrationsministeren
Undersøgelsens resultat baserer sig dog alene på et datagrundlag bestående af en
gennemgang af 60 uddannelses- og kontanthjælpssager.
Ankestyrelsens praksisundersøgelser har vist, at kommunerne i dag oplever
vanskeligheder med at administrere de regler, der skal sikre, at blandt andre
integrationsydelsesmodtagere bliver sanktioneret, hvis de uden rimelig grund ikke
passer deres tilbud efter integrationsloven, herunder undervisning i dansk.
Regeringen har derfor fremlagt et udspil til et mere enkelt og effektivt
sanktionssystem den 14. marts 2018 med en række forslag, der skal sikre, at
kommunerne får lettere ved at bruge reglerne og begår færre fejl.
Regeringen ønsker bl.a. vejledningsindsatsen forenklet, sådan at kommunen kun
ved den første henvendelse om hjælp skal vejlede borgeren om rettigheder og
pligter, og herefter skal vejledningen udleveres eller gøres tilgængelig for
borgeren, fx hvert halve år.
Desuden skal integrationsydelsesmodtagere kunne mærke det på pengepungen,
hvis de udebliver fra f.eks. et undervisnings- eller aktiveringstilbud, og sanktionen
skal falde hurtigere end i dag, så ledige kan forstå, hvad der er årsag til, at de er
blevet trukket i ydelsen.
Endelig ønsker regeringen de nuværende omkring 80 satser på
kontanthjælpsområdet reduceret til 4, så folk på forhånd kan regne ud, hvad en
udeblivelse har af økonomiske konsekvenser.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
3/3