Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1873248_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 1. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 461 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 461:
Vil ministeren redegøre for, hvordan lønnede praktikperioder i forbindelse med
uddannelse indgår ved beregning af, om en ansøger er berettiget til tidsubegræn-
set opholdstilladelse set i relation til kravene vedrørende ordinær fuldtidsbeskæf-
tigelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, som de fremgår af udlændingelovens
paragraf 11, stk. 3, nr. 8 og 9?
Svar:
Ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af
retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, skærpel-
se af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om
inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.) blev beskæftigelseskravet i for-
bindelse med meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelo-
vens § 11, stk. 3, nr. 8, bl.a. ændret sådan, at alene ordinær beskæftigelse på fuld
tid indgår i beregningen heraf.
Uddannelse indgår således ikke længere i beregningen af beskæftigelseskravet.
Det omfatter al uddannelse, uanset om der er tale om en lang videregående ud-
dannelse, en professionsbacheloruddannelse eller en erhvervsuddannelse mv.
Det fremgår af forarbejderne til ændringen, jf. lovforslag nr. L 87 af 10. december
2015, afsnit 3.5, at praktik og anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb
i Danmark ikke betragtes som ordinær beskæftigelse. Et praktikforløb vil således
ikke indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.
På tilsvarende vis kan betingelsen om, at udlændingen må antages at være tilknyt-
tet arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil
kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, ikke opfyldes under hen-
visning til, at den pågældende er under uddannelse, herunder i praktikforløb. Det
25. marts 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 3832
383164
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om, hvordan lønnede praktikperioder i forbindelse med uddannelse indgår ved beregning af, om en ansøger er berettiget til tidsubegrænset opholdstilladelse set i relation til kravene vedrørende ordinær fuldtidsbeskæftigelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, som de fremgår af udlændingelovens paragraf 11, stk. 3, nr. 8 og 9, til udlændinge- og integrationsministeren
er ikke et krav, at udlændingens aktuelle beskæftigelse er fuldtidsbeskæftigelse,
så længe beskæftigelseskravet i øvrigt er opfyldt.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2