Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1822517_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 46 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 46:
Kan ministeren oplyse om flygtninge på offentlig forsørgelse er overrepræsen-
terede i gruppen af flygtninge, der flytter fra deres bopælskommune efter
integrationsprogrammets udløb?
Svar:
For at tilskynde udlændinge til at blive boende i den integrationsansvarlige
kommune og deltage i integrationsprogrammet er der i integrationslovgivningen
etableret et meget stærkt økonomisk incitament. Som udgangspunkt har
udlændinge i integrationsprogrammet kun ret til integrationsydelse i den
integrationsansvarlige kommune og kan sanktioneres økonomisk (nedsættelse
eller ophør af integrationsydelse), hvis vedkommende flytter til en anden
kommune uden forudgående aftale. Opnår udlændingen at blive selvforsørgende
inden for integrationsperioden, har det ikke konsekvenser at flytte til en anden
kommune.
Integrationsperioden blev den 1. juli 2016 forlænget fra 3 til 5 år.
Generelt bliver størstedelen af flygtninge boende i den kommune, de er
boligplaceret i, også efter integrationsprogrammet er ophørt. 71 pct. af de
flygtninge, der blev boligplaceret i kommunerne i 2010 og 2011, hvor
integrationsprogrammet var 3 år, boede den 30. juni 2017 stadig i den samme
kommune.
23. november 2017
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 16306
321413
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm., om flygtninge på offentlig forsørgelse er overrepræsenterede i gruppen af flygtninge, der flytter fra deres bopælskommune m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Blandt de flygtninge, der blev boligplaceret i 2010 og 2011, og som er flyttet til en
anden kommune efter integrationsprogrammets udløb, var 71 pct. på offentlig
forsørgelse én uge før flytningen fandt sted. Tallet skal ses i sammenhæng med, at
60 pct. af de flygtninge der blev boligplaceret i 2010 og 2011 pr. 1. januar 2016
modtog offentlig forsørgelse.
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard
Side
2/2