UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om oplysning om ministeriet under arbejdet med at fortolke Paposhvili-dommens betydning for dansk praksis har hørt andre europæiske lande om deres fortolkning og evt. implementering af dommen, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Justits og Sikkerheds Ministeriet

Returadresse Postboks 20301 2500 EH Den Haag

Til Formanden af det hollandske Parlament

Postboks 20018

2500 EA DEN HAAG

General-Direktorat

Udlændinge politik

Direktion Migrationspolitik

Asyl, Modtagelse og

Tilbagevenden

Turfmarkt 147

2511 DP Den Haag

Postboks 20301

2500 EH Den Haag

www.rijksoverheid.nl/venj

Vores kendetegn

2059065

Ved svar bedes dato og

vores kendetegn oplyst.

Venligst behandl kun én

sag i Deres brev.

Dato den 11. april 2017

Emne EHRM kendelse i sagen Paposhvili v. Belgien

Den 13. december 2016 har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EHRM) afsagt en dom i

sagen af den georgiske udlænding Paposhvili mod Belgien.

Pågældende påstod

–

kort sagt

–

at han

på grund af sin medicinske tilstand ikke var i stand til at vende tilbage til Georgien, og at en

tvungen tilbagevenden til dette land skulle være i strid med Belgiens forpligtelser under artikel 3 af

den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EVRM). Da Domstolen i kendelsen går ind på

beskyttelsesniveauet af artikel 3 EVRM i relation til udvisning af alvorligt syge udlændinge, har jeg

set på hvad kendelsen betyder for den hollandske politik og praksis. Herunder skitserer jeg

retspraksis af EHMR og derpå mine konklusioner for hvad dette betyder for de nationale politiske

rammer.

Jurisprudens af EHRM

Set ud fra fast jurisprudens af EHRM kan en udlænding, som modtager medicinsk, social eller

anden omsorg i princippet ikke forlange på grund af artikel 3 EVRM ret at fortsætte sit ophold i et

land.

Kun i usædvanlige omstændigheder kan udvisning i lyset af tvingende humanitære

omstændigheder medføre krænkelse af artikel 3 EVRM. Undtagen i sagen St. Kitts har EHRM ikke

i en eneste dom antaget at udvisning i forbindelse med (undertiden meget alvorlige) medicinske

problemer skulle medføre strid med artikel 3 EVRM.

I sagen St. Kitts lå de usædvanlige

omstændigheder i den kendsgerning at udlændingen allerede var i en kritisk fase af sin sygdom og

”appeared to be close to death”, dette i kombination med kendsgerningen at pleje og medicinsk

omsorg ikke var garanteret og at der ikke var nogen familie, som ville sørge for modtagelse og

omsorg. Ud fra dommen viste det sig godt nok at EHRM holdt muligheden åben at der også i andre

tilfælde kunne være tale om meget usædvanlige omstændigheder, men at Domstolen tog som

udgangspunkt at tærsklen skulle forblive høj. I den hollandske gennemførelses praksis blev normen

”appeared to be close to death”

i rammerne af asyl, forstået som død inden for en uge.

Den 13. december 2016 har den højeste Ret af EHRM afgivet domsafsigelse i sagen af den

georgiske udlænding Paposhvili mod Belgien. Pågældende havde kronisk lymfatisk leukæmi og

nr. 41738/10

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om oplysning om ministeriet under arbejdet med at fortolke Paposhvili-dommens betydning for dansk praksis har hørt andre europæiske lande om deres fortolkning og evt. implementering af dommen, til udlændinge- og integrationsministeren

EHRM 24. juni 2003, Henao mod Holland, nr.13669/03

EHRM 2. maj 1997, D. mod United Kingdom (ST. Kitts), nr.30240/96

behandledes bl. a. med kemoterapi og medicin. I denne kendelse giver EHRM for første gang navn

til de ”andre usædvanlige omstændigheder” som under artikel 3 EVRM kunne være i vejen for

udvisning af alvorlig syge udlændinge. EHRM overvejer at disse ”andre usædvanlige

omstændigheder” indebærer at udlændingen

lider af en alvorlig sygdom, som har nået et sådant

stadium at han ved udvisning og ved mangel på medicinske forsyninger, kommer i en situation af

seriøs, hurtig og uigenkaldelig forværring af hans helbred, som resulterer i en intens lidelse eller en

signifikant tilbagegang af hans forventede levetid.

Derved betoner Domstolen stadig og eksplicit at

tærsklen må forblive høj, at indflydelsen af udvisningen på helbredssituationen en vis omfang af

spekulation har og at en udlænding ikke kan forlange på grund af artikel 3 retten til en specifik

medicinsk behandling i hans oprindelsesland, som ikke er til rådighed for resten af befolkningen.

Endvidere har EHRM enkelte overvejelser til vurderingen, som burde finde sted på national niveau

vedrørende rådighed og tilgængelighed af medicinsk behandling ved tilbagevenden. EHRM angiver

at det burde vurderes om en eventuel nødvendig behandling er til rådighed for udlændingen. For at

opnå dette kriterium henviser EHRM til de sædvanlige passager med hensyn til fordelingen af

bevisbyrden; i princippet ligger bevisbyrden, også ved medicinske aspekter ved udlændingen. Også

henviser EHRM til tidligere udtalelser hvori bland andet de geografiske omstændigheder,

omkostning af pleje og tilstedeværende af social netværk er indraget i vurderingen. I de tidligere

kendelser har den enkelte omstændighed at omkostning for behandling er meget høj eller at der skal

køres en længere afstand ikke været en grund for EHRM at antage at der er tale om en krænkelse af

artikel 3 EVRM. Hvis der, udgående fra den nævnte bevisbyrdefordeling og vurderingsrammer, er

seriøs tvivl om udlændingen virkelig har tilgang til den nødvendige omsorg i oprindelseslandet, skal

der indhentes individuelle garantier fra oprindelseslandet af den Stat som udviser.

Politiske rammer

I Holland er det allerede igangværende praksis at ved en afvisning af en forespørgsel om opholds-

tilladelse for asyl i den mere omfattende beslutning af IND bliver vurderet om de (underbyggede)

medicinske omstændigheder er grund til

–

midlertidig

–

at undlade udvisningen (anvendelse af

artikel 64 Udlændingeloven 2000 (Vw)). En udlænding kan også, uden asylprocedure, foretage en

ansøgning om anvendelse af artikel 64 Vw. En udlænding, som lider af en sygdom, hvor der er

bevist at den ved undladelse af behandling indenfor tre måneder skulle være årsag til dennes død,

invaliditet eller en anden form for alvorlige legemlige eller psykiske skade, bliver allerede nu ikke

udvist på grund af artikel 64 Vw.

Ved vurdering ser IND om den (nødvendige) medicinske pleje er til rådighed i oprindelseslandet.

Hvis den medicinske tilstand af udlændingen falder under rækkevidde af den ovennævnte norm

(lider af en sygdom, hvor der er bevist at den ved undladelse af behandling indenfor tre måneder

skulle være årsag til dennes død, invaliditet eller en anden form for alvorlig legemlig eller psykisk

skade) og det er evident at den nødvendige medicinske pleje ved tilbagevenden til oprindelsesland

ikke er til rådighed eller tilgængelig, vil udvisning af udlændingen ikke finde sted på grund af

artikel 64 Vw. Efter et år af uafbrudt ophold på grund af artikel 64 Vw, kan udlændingen ansøge om

en regulær tilladelse på midlertidige humanitære grunde. For ansøgning af denne tilladelse skal

udlændingen ikke betale gebyr. Fremskaffelsen af disse opholdstitler til alvorligt syge udlændinge i

relation til artikel 3 EVRM i stedet for en asyltilladelse, tilslutter sig til den kendelse af EU Justits-

domstolen (HvJEU) i sagen M’Bodj mod den belgiske

stat.

I denne domsafsigelse har HvJEU

nemlig dømt at en ansøgning om tilladelse på grund af medicinske årsager ikke kan betragtes som

en ansøgning om asylbeskyttelse og derfor ikke falder under den rækkevide af EU-Procedure-

retningslinie (2013/32/EU).

Hvis en udlænding har gjort det troværdig at den nødvendige medicinske pleje i oprindelseslandet

ikke er tilgængelig for ham og derfor, som ment i dommen Paposhvili, er grund til at antage at

udlændingen uden individuelle garantier ikke har adgang dertil, skal IND optage i beslutningen

hvilke betingelser burde realiseres af DT&V inden man kan overgå til udvisning. I afventning af

opstilling af disse betingelser skal man give udlændingen midlertidig retmæssig ophold og

modtagelse på grund af artikel 64 Vw.

Med disse afprøvningsrammer giver jeg min fortolkning af det af EHRM identificerede ”særlige

omstændigheder” ved udvisning af alvorligt syge udlændinge, herved tages den tilbageholdenhed af

EHRM i betragtning. Ved at undlade udvisning ved sådanne medicinske omstændigheder,

forebygges det at en alvorligt syg udlænding udsættes til en stridig situation med artikel 3 EVRM.

Sikkerheds og Justits Departementsschef,

K.H.D.M. Dijkhoff

HvJEU 18. december 2014, M’Bodj mod Belgien, C542/13