Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1875587_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 430 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 430:
I svar på UUI alm. del - spm. 18. nævens en række eksempler på overtrædelse af
rejsebegrænsninger for personer med flygtningestatus. Sagerne er indberettet til
Udlændingestyrelsen. Vil ministeren oplyse, hvor mange af de indberettede sager
styrelsen har fulgt op på, og hvad den typiske opfølgning består i?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Det
følger af Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet
(udlændingebekendtgørelsen) § 8, stk. 4, at rejsedokument for flygt-
ninge og fremmedpas, der udstedes til en udlænding med tidsbe-
grænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1
eller 2 (asyl), forsynes med påtegning om, at det ikke er gyldigt for
rejse til det eller de lande, hvor den myndighed, der har givet op-
holdstilladelsen, har fundet, at den pågældende risikerer forfølgelse
omfattet af udlændingelovens § 7.
Det følger også af udlændingebekendtgørelsen, at rejsebegrænsnin-
gen først bliver ophævet, når der er gået 10 år fra det tidspunkt, hvor
opholdstilladelsen er meddelt første gang, uanset om udlændingen
har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på et tidligere tids-
punkt. Udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 7,
skal fortsat have en rejsebegrænsning i deres rejsedokument eller
fremmedpas, også selvom de har haft opholdstilladelse i 10 år eller
mere.
4. april 2018
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 2866
372119
Side
1/4
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om oplysning om, hvor mange af de indberettede sager styrelsen har fulgt op på, og hvad den typiske opfølgning består i, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingestyrelsen skal imødekomme ansøgninger om ophævelse
af rejsebegrænsning i rejsedokumenter og fremmedpas, når ansøg-
ningen opfylder udlændingebekendtgørelsens krav hertil. Det forud-
sættes, at styrelsen forud herfor vejleder udlændingen om at det for-
hold, at udlændingen indrejser og opholder sig i hjemlandet, vil kun-
ne medføre, at den pågældendes opholdstilladelse inddrages. Hvis
udlændingen fastholder sin ansøgning, ophæver styrelsen herefter
rejsebegrænsningen i udlændingens rejsedokument eller fremmed-
pas.
Udlændingestyrelsen bliver bl.a. via indberetninger fra politi og
kommunerne løbende bekendt med, at flygtninge, der er meddelt
asyl i Danmark, foretager rejser af kortere eller længere varighed til
deres hjemland. Det bemærkes, at flygtninges rejser til deres hjem-
land ikke registreres i udlændingemyndighedernes sagsbehandlings-
system på en sådan måde, at antallet af rejser kan opgøres. Styrelsen
kan også få kendskab til en udlændings hjemrejse eller planer om
hjemrejse, hvis den pågældende henvender sig til styrelsen for at få
ophævet rejsebegrænsningen i sit rejsedokument eller fremmedpas.
Når Udlændingestyrelsen bliver bekendt med, at en flygtning har
rejst til sit hjemland, og derved også ofte vil have overtrådt sin rejse-
begrænsning, vurderes det, om der er grundlag for at inddrage den
pågældendes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19.
Udlændinge- og integrationsministeren besvarede den 19. januar
2018 spørgsmål nr. 18 (Alm. del).
Det fremgår af besvarelsen, at Københavns Politi, Grænsekontrolaf-
delingen, der har ansvaret for varetagelsen af grænsekontrollen i Kø-
benhavns Lufthavn, i 2017 har oprettet 25 sager vedrørende over-
trædelse af rejsebegrænsninger, mens der i 2016 blev oprettet 9 sa-
ger. Sagerne er løbende blevet indberettet til Udlændingestyrelsen.
Det fremgår også, at Sydøstjyllands Politi, der har ansvaret for ind- og
udrejsekontrollen i Billund Lufthavn, i 2017 identificerede 4 sager om
overtrædelse af rejsebegrænsning, som blev indberettet til Udlæn-
dingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har siden hen været i dialog med Rigspolitiet,
som har kunnet identificere 46 sager fra Københavns Politi i perioden
2015-2017. Rigspolitiet har ligeledes identificeret de 4 sager fra Syd-
østjyllands Politi.
De 46 indberetninger fra Københavns Politi om overtrædelse af rej-
sebegrænsning fordeler sig på 9 sager fra 2015, 9 sager fra 2016 og
28 sager fra 2017. Opgørelsen fra 2017 afviger således fra det af
Rigspolitiet oplyste i besvarelsen den 19. januar 2018.
Side
2/4
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om oplysning om, hvor mange af de indberettede sager styrelsen har fulgt op på, og hvad den typiske opfølgning består i, til udlændinge- og integrationsministeren
På baggrund af en manuel gennemgang af de 46 sager kan Udlæn-
dingestyrelsen oplyse følgende:
20 sager verserer med henblik på, at vurdere om inddragelse
kan ske efter udlændingelovens § 19.
I 15 sager har de pågældende haft opholdstilladelse i Dan-
mark i mere end 10 år, samtidig med at de pågældende er
blevet meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, hvorfor der
ikke fandtes hjemmel til at indlede en inddragelsessag på
baggrund af rejsen til hjemlandet.
I 7 sager modtog Udlændingestyrelsen oplysninger om, at der
var mistanke om, at de pågældende havde været i deres
hjemland, idet de havde opholdt sig i nabolandet. Styrelsen
vurderede på baggrund af en konkret vurdering af sagernes
omstændigheder, at der ikke var grundlag for at antage, at de
pågældende havde rejst til deres hjemland, og sagerne blev
på den baggrund lukket.
I 1 sag er pågældendes opholdstilladelse blevet inddraget på
et andet grundlag end en rejse til hjemlandet.
I 2 sager har de pågældende opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9, hvorfor der ikke fandtes hjemmel til at ind-
lede en inddragelsessag på baggrund af rejsen til hjemlandet.
I 1 sag har Udlændingestyrelsen vurderet, at en inddragelse
efter § 19 måtte antages at virke særligt belastende på grund
af hensynene der fremgår af udlændingelovens § 26, stk. 1.
De 4 sager fra Sydøstjyllands Politi er ligeledes blevet gennemgået, og
Udlændingestyrelsen kan konstatere følgende:
I den ene sag modtog Udlændingestyrelsen oplysninger om,
at der var mistanke om, at pågældende havde været i sit
hjemland, idet han havde opholdt sig i nabolandet. Styrelsen
vurderede på baggrund af en konkret vurdering af sagens
omstændigheder, at der ikke var grundlag for at antage, at
pågældende havde været rejst til sit hjemland, og sagen blev
på den baggrund lukket.
I den anden sag modtog Udlændingestyrelsen oplysninger
om, at pågældende havde fået udstedt et nationalitetspas,
efter at pågældende blev meddelt asyl i Danmark. Den på-
gældendes opholdstilladelse blev inddraget på et andet
grundlag i december 2017.
I den tredje sag modtog Udlændingestyrelsen dokumentere-
de oplysninger om, at pågældende havde været i sit hjem-
land. Pågældende havde på daværende tidspunkt haft per-
manent ophold i Danmark i ca. 20 år, hvorfor der ikke fandtes
hjemmel til at indlede en inddragelsessag på baggrund af rej-
sen til hjemlandet.
I den fjerde sag fremgår det af indberetningen, at pågælden-
de den 7. december 2017 var udrejst af Danmark uden, at
Side
3/4
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om oplysning om, hvor mange af de indberettede sager styrelsen har fulgt op på, og hvad den typiske opfølgning består i, til udlændinge- og integrationsministeren
bopælskommunen havde givet tilladelse hertil. Udlændinge-
styrelsen har på baggrund af en konkret vurdering af sagens
omstændigheder vurderet, at der ikke er grundlag for at an-
tage, at pågældende har rejst til sit hjemland.”
Rigspolitiet har
via Justitsministeriet
oplyst over for Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet, at Københavns Politi i 2017 har indberettet i alt 28 sager om over-
trædelse af rejsebegrænsninger. Afvigelsen i forhold til antallet af sager (25), som
fremgår af besvarelsen af UUI spørgsmål nr. 18 af 19. januar 2018, skyldes, at
bidraget til besvarelsen af UUI spørgsmål nr. 18 alene omfattede sager indberet-
tet i perioden fra januar 2017 til primo november 2017
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
4/4