Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1884596_0001.png
Ministeren
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 425 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 425:
Hvad kan ministeren oplyse om de østrigske erfaringer med at udvise kriminelle
asyla søgere jf. ” BLOG: Hvis Østrig ka hje se de kri i elle
udlændinge, så kan
vi vel også”, yheder.tv .dk de
. februar
8?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der
ønskes oplysninger om de østrigske erfaringer med at afbryde behandlingen af en
asylsag, hvis asylansøgeren begår kriminalitet under sagens behandling, og om
den pågældende herefter vil kunne hjemsendes uden yderligere behandling af
asylsagen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udenrigsministeriet, som har oplyst følgende:
”Til
brug for UIMs besvarelse af FT spørgsmål nr. 425 af 13. februar
2018, UUI alm. del, vedr. mulighederne for at standse
asylbehandlingen, hvis en asylansøger begår kriminalitet i Østrig,
herunder om den pågældende herefter direkte overføres til
udsendelsesposition og kan hjemsendes uden yderligere behandling
af asylsagen, har Udenrigsministeriet fået oplyst følgende af det
østrigske indenrigsministerium, Bundesministerium für Inneres
BMI.
Grundlæggende skal der altid foretages en individuel behandling af
den enkelte asylansøgers sag, herunder i forhold til flugtårsagerne
mv., hvorfor asylbehandlingen fortsætter på trods af, at en
asylansøger måtte begå en lovovertrædelse i Østrig.
23. april 2018
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 2901
410498
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om, hvad ministeren kan oplyse om de østrigske erfaringer med at udvise kriminelle asylansøgere, til udlændinge- og integrationsministeren
Ved mistanke om, at en udenlandsk statsborger, her forstået som
asylansøger eller en person med asylstatus, har begået en
lovovertrædelse i Østrig, er sikkerhedsmyndighederne forpligtet til
omgående at underrette asylmyndighedens første instans,
Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl
BFA, herom, jfr. § 30 afs. 2 i
BFA-proceslov.
På baggrund heraf indleder asylmyndigheden, BFA, endnu en
procedure, hvor det efterprøves, hvilke asylretlige konsekvenser
lovovertrædelsen kan føre med sig, herunder om der er grundlag for
udelukkelse fra tildeling af asylstatus henholdsvis fratagelse af
asylstatus.
Såfremt et udelukkelseskriterium måtte være opfyldt, f.eks. hvis den
pågældende person efter en endelig dom for en særlig grov
forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, gives der afslag
på ansøgningen om international beskyttelse. I den forbindelse skal
der samtidig træffes afgørelse om foranstaltning med henblik på at
bringe opholdet til ophør, det være sig afgørelse om udsendelse,
Rückkehrentscheidung, eller anordning om tilbagevisning til et andet
land, f.eks. i henhold til Dublin III forordningen, Anordnung zur
Außerlandesbringung.
Hvis retten idømmer den pågældende person en ubetinget
fængselsstraf, skal denne straf dog afsones i Østrig. Domstolen og
fængslet, hvor straffen skal afsones, skal i så fald informere
asylmyndigheden, BFA, herom, herunder hvornår afsoningen
påbegyndes henholdsvis ophører. BFA træffer på baggrund heraf
yderligere foranstaltninger ift. udsendelse fra Østrig, herunder også
særligt i forhold til tvangsmæssig udsendelse og arrest, ty. Schubhaft.
Det oplyses afslutningsvis, at de grundlæggende forudsætninger,
tilbagetagelsesaftale med det pågældende tredjeland, gyldigt
hjemrejsecertifikat mv. skal være opfyldte, før en tilbagesendelse kan
gennemføres.”
Udenrigsministeriet har endvidere for så vidt spørgsmålet om udsendelse af
kriminelle udviste oplyst følgende:
”Såfre t der åtte være gru dlag for udelukkelse fra tildeli g af
asylstatus, foretager myndighederne ifm. hver enkelt sag altid en
individuel vurdering af, om evt. andre omstændigheder måtte gøre
sig gældende, der medfører at en udsendelse fra landet ikke er
tilladelig.
Den pågældende person kan
afhængigt af de foreliggende grunde
i så fald få subsidiær beskyttelsesstatus (fx hvis personen er i risiko
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om, hvad ministeren kan oplyse om de østrigske erfaringer med at udvise kriminelle asylansøgere, til udlændinge- og integrationsministeren
for umenneskelig behandling i sit hjemland) eller en opholdstilladelse
af humanitære hensyn (fx pga. sygdom). Derudover er der mulighed
for at give den pågældende person tålt ophold (ty: Duldung), så
længe en udsendelse fra landet ikke er tilladelig.”
Jeg kan på baggrund af ovenstående oplysninger konstatere, at den østrigske
asyllovgivning grundlæggende svarer til den danske, således at kriminalitet kan
føre til udelukkelse fra at opnå asyl eller fratagelse af asylstatus, og at
udlændingen vil være på tålt ophold, hvis der ikke kan ske udsendelse på grund af
risiko for forfølgelse i hjemlandet.
Der eksisterer således ikke en videregående adgang til udsendelse af kriminelle
asylansøgere i Østrig, end den vi har i Danmark.
Det bemærkes, at noter på tysk i Udenrigsministeriets bidrag ikke er medtaget i
besvarelsen.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
3/3