Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 415 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 415:
Vil ministeren oplyse, om Folketinget altid bliver orienteret, når der sker en
justering i praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelser, herunder også
når praksis skærpes med den konsekvens, at der meddeles færre
opholdstilladelser?
Svar:
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 413 fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg, er praksis for meddelelse af humanitær
opholdstilladelse siden indførelsen af bestemmelsen løbende blevet præciseret og
korrigeret.
Folketinget er løbende blevet orienteret herom, ligesom Folketinget siden 1993
kvartalsvis har modtaget et resumé af sager, hvor Justitsministeriet har givet
humanitær opholdstilladelse. Resuméerne er offentliggjort på Folketingets
hjemmeside www.ft.dk.
Jeg har tænkt mig at fortsætte denne praksis for løbende orientering af
Folketinget om sagsområdet.
Som jeg også nævnte ved besvarelsen af Udlændinge- og Integrationsudvalgets
samrådsspørgsmål M den 11. januar 2018, vil jeg sikre, at Folketinget bliver
informeret om den videre implementering af Paposhvili-dommen.
19. februar 2018
Humanitært ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 2750
370934
Inger Støjberg
/
Niels Henrik Larsen
Side
1/1