Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 409 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 409:
Vil ministeren oplyse, hvordan og hvornår ministeriet har vejledt relevante
myndigheder og borgere om, at ministeriet i april-maj 2017 vurderede, at
gældende praksis ikke kunne videreføres i udelukkelsessagerne omfattet af § 9 b,
jf. UUI alm. svar 206 af 11. januar 2018?
19. februar 2018
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 2744
370898
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 206 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg, og som jeg oplyste under besvarelsen af
samrådsspørgsmål M den 11. januar 2018 fra udvalget, kiggede man i fagkontoret
i april-maj 2017 på Paposhvili-dommen. Det var den umiddelbare opfattelse, at
ministeriet i det væsentlige kunne videreføre gældende praksis på området.
Man var dog opmærksom på, at man fremadrettet skal behandle de såkaldte § 10,
stk. 4-sager anderledes.
Disse sager vedrører tilfælde, hvor ansøgeren er udvist med indrejseforbud og
derfor er afskåret fra at få opholdstilladelse, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter
udrejsen.
Hidtil havde man afgjort sådanne sager ved blot at henvise til, at den pågældende
grundet bestemmelsen i udlændingelovens § 10, stk. 4, var afskåret fra
opholdstilladelse, jf. også besvarelsen af spørgsmål nr. 665 (UUI
–
alm. del) (FT
2016-17), s. 8. Og dermed altså uden nærmere at undersøge sygdommens
karakter samt tilgængeligheden af medicin i hjemlandet i disse sager.
Man var således i april-maj 2017 opmærksom på, at man fremadrettet skulle
behandle disse sager på samme måde som sager om humanitært ophold, hvor
Side
1/2