UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om ministeren vil redegøre for tab af velfærd ift. asylansøgeres manglende bidrag til samfundet, til finansministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg

Christiansborg

9. april 2018

Svar på Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets spørgsmål

nr. 393 (Alm. del) af 31. januar 2018 stillet efter ønske fra Peter

Skaarup (DF)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for det samfundsmæssige tab af velfærd Danmark lider i

2018 og de kommende år ved, at asylansøgere, der fik opholdstilladelse i årene

2014, 2015, 2016 og 2017 ikke forventes at kunne bidrage til samfundet på niveau

med danskere? Samme bedes oplyst for gruppen af familiesammenførte, der enten

er eller forventes familiesammenført til asylansøgere, der fik opholdstilladelse i

årene 2014, 2015, 2016 og 2017.

Svar

I den følgende besvarelse opgøres nettobidraget til de offentlige finanser for asyl-

modtagere og familiesammenførte, der kom til landet i perioden 2014 til 2017. En

befolkningsgruppes nettobidrag er givet ved forskellen mellem de offentlige ind-

tægter og udgifter, som gruppen bidrager med til de offentlige finanser. For yder-

ligere dokumentation vedrørende beregningen af befolkningsgruppers nettobidrag

henvises til Finansministeriets analyse

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser

2015

fra februar 2018.

Finansministeriet vil snarligt offentliggøre en fremskrivning af indvandreres og

efterkommeres nettobidrag, der bygger på opdelingerne i Danmarks Statistiks

befolkningsprognose. Da Danmarks Statistiks befolkningsprognose ikke opdeler

indvandrere med hensyn til det opholdsgrundlag, de kommer til landet på, er det

imidlertid ikke på nuværende tidspunkt muligt at fremskrive den efterspurgte be-

folkningsgruppes nettobidrag til de offentlige finanser.

Følgende besvarelse tager derfor udgangspunkt i nettobidraget til de offentlige

finanser for asylmodtagere og familiesammenførte til asylmodtagere i perioden

2014 til 2017, idet den pågældende befolkningsgruppe kan identificeres i Dan-

marks Statistiks personregistre i denne periode.

I 2014 modtog ca. 6.100 asylansøgere opholdstilladelse (svarende til ca. 2.500 hel-

årspersoner), mens ca. 2.100 personer blev familiesammenført til asylmodtagere

(svarende til ca. 900 helårspersoner),

jf. tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om ministeren vil redegøre for tab af velfærd ift. asylansøgeres manglende bidrag til samfundet, til finansministeren

Side 2 af 4

Som en konsekvens af flygtningetilstrømningen i især 2015, er antallet af asylmod-

tagere og familiesammenførte til asylmodtagere, der er kommet til landet siden

2014 steget til ca. 37.600 helårspersoner i 2017. Det bemærkes, at antallet af asyl-

modtagere og familiesammenførte til asylmodtagere i 2017 omfatter indvandrin-

gen til landet over 4 år (2014-2017), mens det tilsvarende tal for 2014 alene omfat-

ter indvandring i et enkelt år.

Tabel 1

Antal asylmodtagere og familiesammenførte til asylmodtagere, der har fået ophold i perioden 2014 til 2017,

og befolkningsgruppens nettobidrag til de offentlige finanser for perioden 2014 til 2017.

2014

Personer (1.000 helårspersoner)

Asylmodtagere

Familiesammenførte til asylmodtagere

I alt

Nettobidrag (mia. kr. i 2017-niveau)

Asylmodtagere

Familiesammenførte til asylmodtagere

I alt

-1,2

-0,2

-1,4

-3,8

-0,8

-4,6

-4,5

-1,7

-6,3

-3,9

-2,3

-6,3

2,5

0,9

3,5

11,1

4,4

15,5

19,6

10,0

29,6

24,0

13,6

37,6

2015

2016

2017

Indtægter (mia. kr. i 2017-niveau)

Asylmodtagere

Familiesammenførte til asylmodtagere

I alt

0,2

0,0

0,2

0,9

0,2

1,1

1,8

0,4

2,2

2,4

0,6

3,0

Udgifter (mia. kr. i 2017-niveau)

Asylmodtagere

Familiesammenførte til asylmodtagere

I alt

1,4

0,2

1,6

4,6

1,0

5,6

6,3

2,2

8,5

6,4

2,9

9,3

Anm.: I ovenstående indgår alene asylmodtagere og familiesammenførte til asylmodtagere, der kom til landet i

perioden 2014 til 2017. Stigningen fra 2015 til 2016 skyldes i høj grad helårseffekten af de godt 16.000 per-

soner, der modtog opholdstilladelse i 2015. Helårseffekten afspejler, at gruppen af personer, der modtager

opholdstilladelse i et givet år, i gennemsnit kun opholder sig halvdelen af året i landet (givet personernes an-

komst til landet er spredt jævnt ud over året). I det omfang gruppen bliver i landet stiger antallet af helårs-

personer i det efterfølgende år, da gruppen i så fald opholder sig hele året i landet. Det bemærkes, at det

opgjorte antal asylmodtagere og familiesammenførte til asylmodtagere, der kom til landet i perioden 2014 til

2017, ligger ca. 1.600 personer under Danmarks Statistiks officielle opgørelse af samme gruppe. Forskellen

dækker især over, at der i ovenstående opgørelse, der bygger på Danmarks Statistiks register for indvandreres

opholdsgrundlag, kom knap 1.400 færre familiesammenførte til landet i 2015. Befolkningsgruppens

nettobidrag er opgjort på baggrund af registergrundlaget fra Finansministeriets analyse

Indvandreres nettobidrag

til de offentlige finanser i 2015

fra februar 2018.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre.

Da der er udgifter til indkvartering mv. forbundet med asylmodtagere, og befolk-

ningsgruppen i et relativt stort omfang modtager offentlige overførsler som følge

af en relativt lav tilknytning til arbejdsmarkedet, er nettobidraget til de offentlige

finanser negativt for befolkningsgruppen igennem hele perioden.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om ministeren vil redegøre for tab af velfærd ift. asylansøgeres manglende bidrag til samfundet, til finansministeren

Side 3 af 4

Det negative nettobidrag afspejler også, at børn udgør en forholdsvis stor andel af

de asylmodtagere og familiesammenførte til asylmodtagere, der kom til landet i

perioden 2014 til 2017, da børn i højere omfang trækker på de offentlige service-

ydelser til især uddannelse og børnepasning. Modsat er der meget få personer over

folkepensionsalderen, og gruppen trækker derfor fx ikke i større omfang på de

offentlige serviceydelser til sundhed og pleje.

Befolkningsgruppens nettobidrag til de offentlige finanser udgør ca. -1,4 mia. kr. i

2014 og ca. -6,3 mia. kr. i 2016, hvilket kan henføres til, at gruppen er vokset be-

tydeligt i perioden.

I 2017 ventes befolkningsgruppen at indebære et uændret nettobidrag på ca. -6,3

mia. kr. på trods af, at der er flere personer i gruppen end i 2016. At nettobidraget

til de offentlige finanser ikke falder fra 2016 til 2017 afspejler først og fremmest

lavere udgifter til indkvartering mv. og en beskæftigelsesfremgang blandt befolk-

ningsgruppen,

jf. Beskæftigelsen stiger blandt ikke-vestlige indvandrere, Finansministeriet

februar 2018.

Det skal understreges, at opgørelsen af en befolkningsgruppes nettobidrag er for-

bundet med en vis usikkerhed, da opgørelsen bygger på en række antagelser ved-

rørende fordelingen af flere indtægts- og udgiftsposter. Endvidere er Danmarks

Statistiks personregistre ikke fuldt dækkende for 2016 og 2017, hvorfor befolk-

ningsgruppens nettobidrag i disse år er opgjort på baggrund af beregnede gen-

nemsnitlige indtægter og udgifter for 2015,

jf. boks 1.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om ministeren vil redegøre for tab af velfærd ift. asylansøgeres manglende bidrag til samfundet, til finansministeren

Side 4 af 4

Boks 1

Dokumentation vedrørende beregninger af nettobidragene for 2016 og 2017.

Opgørelsen af henholdsvis asylmodtageres og familiesammenførte til asylmodtageres nettobidrag er for 2014 og

2015 opgjort på baggrund Danmarks Statistiks personregistre, der bl.a. indeholder information vedrørende, hvor

meget den enkelte betaler i skatter og modtager i offentlige overførsler. Der er anvendt samme opgørelse som i

Finansministeriets analyse Indvandreres bidrag til de offentlige finanser 2015

fra februar 2018.

For 2016 og 2017 er Danmarks Statistiks personregistre derimod ikke fuldt dækkende, hvorfor

befolkningsgruppernes nettobidrag er beregnet på baggrund af beregnede gennemsnitlige indtægter og udgifter for

2015 fordelt på (1) aldersgrupper (hhv. børn og voksne), (2) opholdsgrundlag (henholdsvis asylmodtager og

familiesammenførte til asylmodtager), (3) opholdstid (henholdsvis personer, der har modtaget opholdstilladelse i

løbet af året, og personer, der havde opholdstilladelse ved starten af året) og (4) beskæftigelsesstatus

(beskæftigede og ikke-beskæftigede). For alle indtægts- og udgiftsposter er der beregnet gennemsnitlige indtægter

og udgifter for de i alt 16 befolkningsgrupper på baggrund af ovennævnte nettobidragsanalyse for 2015.

Ved at sammenveje udviklingen i antallet af personer i de 16 befolkningsgrupper for perioden 2016 til 2017 med de

beregnede gennemsnitlige indtægter og udgifter er det muligt at opgøre gruppens samlede nettobidrag i de

pågældende år. Metoden indebærer, at det er muligt at tage højde for de seneste års markante

beskæftigelsesfremgang blandt særligt ikke-vestlige indvandrere

–

herunder asylmodtagere.

Metoden tager ikke højde for eventuelle ændringer i sammensætningen inden for de 16 beskrevne

befolkningsgrupper. Hvis fx asylmodtagere i højere omfang bliver repræsenteret blandt overførselsgrupper, der

modtager højere offentlige overførsler, vil dette trække gruppens nettobidrag ned i forhold til ovenstående

opgørelse. Hvis derimod de gennemsnitlige antal præsterede timer øges blandt de beskæftigede asylmodtagere, vil

det modsat bidrage til at øge befolkningsgruppens nettobidrag.

Det bemærkes, at der er taget højde for indførelsen af integrationsydelsen ved beregningen af de gennemsnitlige

indtægter og udgifter. Endvidere sikrer opdelingen af befolkningsgruppen på opholdstid, at de store udgifter til

indkvartering mv. i 2015, som følge af de store flygtningestrømme til landet, ikke påvirker opgørelsen af

nettobidragene i 2016 og 2017, da udgifterne følger antallet af personer, der modtager asyl i de pågældende år.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister