Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1861164_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 390 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 390:
Hvilken adgang har et asylansøgerbarn, der har bestået folkeskolens afgangsprøve
under opholdet på et asylcenter, og som fortsat bor på et asylcenter, for at gå i
gang med en ungdomsuddannelse, hvis de faglige forudsætninger i øvrigt vurde-
res at være i orden, og er der i den forbindelse forskel på, om barnet er indkvarte-
ret på et opholdscenter, et hjemrejsecenter eller et udrejsecenter?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Undervisning af asylansøgerbørn kan erstattes af undervisning ud-
budt af eksterne aktører, herunder en ungdomsuddannelse, jf. ud-
lændingelovens § 42 f, stk. 9, 2. pkt.
Persongruppen, som har adgang til en ungdomsuddannelse, er regi-
strerede asylansøgere over 17 år, udlændinge over 17 år, som er ble-
vet meddelt opholdstilladelse bl.a. i medfør af udlændingelovens § 7,
stk. 1-3 (asyl), men som endnu ikke er overgået til integration i kom-
munen, samt asylansøgere over 17 år, som er i den indledende asyl-
fase, men som har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra
tidspunktet for indgivelse af ansøgning om asyl. Dette følger af § 41,
stk. 2, jf. §§ 34-36 og § 37, i bekendtgørelse nr. 497 af 3. maj 2010 om
undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl.
I praksis er der mulighed for, at asylansøgerbørn under 17 år under
samme omstændigheder også kan få adgang til en ungdomsuddan-
nelse.
27. februar 2018
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 2079
364274
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om, hvilken adgang et asylansøgerbarn har, der har bestået folkeskolens afgangsprøve under opholdet på et asylcenter, og som fortsat bor på et asylcenter, for at gå i gang med en ungdomsuddannelse, til udlændinge- og integrationsministeren
Afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen, har samme mu-
lighed for undervisning, som afviste asylansøgere, der medvirker til
udrejsen, med undtagelse af danskundervisning, jf. bekendtgørelsens
§ 35, stk. 9, jf. stk. 8. Afviste asylansøgere kan deltage i undervis-
ningsforløb, der indeholder faget dansk, når dette ikke har karakter
af sprogundervisning, jf. bekendtgørelsens § 35, stk. 10, herunder på
ungdomsuddannelser.
En asylansøger, som er optaget på en ungdomsuddannelse, kan tillige
deltage i ulønnet og lønnet praktik som led i uddannelsen, indtil ud-
lændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, jf.
udlændingelovens § 42 g, stk. 2.
Det forhold, at der er tale om asylansøgerbørn, er således ikke til
hinder for deltagelse i en ungdomsuddannelse, uanset om de pågæl-
dende er indkvarteret på et opholds-, udrejse- eller hjemrejsecenter.
Det er uddannelsesinstitutionen, der vurderer, om asylansøgerbørn
opfylder de konkrete betingelser for at blive optaget på en ungdoms-
uddannelse.”
Inger Støjberg
/
Søren Larsen
Side
2/2