UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 381: Spm. om, hvilke muligheder og hindringer der er for at en dansk statsborger, der gennem en årrække har haft lovligt ophold i Sverige sammen med en udenlandsk ægtefælle, kan få sin ægtefælle med til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 381 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som her-

med besvares.

Spørgsmål nr. 381:

Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder og hindringer der er for at en dansk

statsborger, der gennem en årrække har haft lovligt ophold i Sverige sammen

med en udenlandsk ægtefælle, kan få sin ægtefælle med til Danmark? Vil ministe-

ren oplyse, hvornår et sådant par vil blive omfattet af reglerne om fri bevægelig-

hed i Norden og i EU? Er der restriktioner på adgangen til at få CPR-nummer, hvis

man flytter fra Sverige til Danmark med en udenlandsk ægtefælle?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det

relaterer sig til den situation, hvor en dansk statsborger vender tilbage til Dan-

mark efter at have benyttet retten til fri bevægelighed i medfør af EU-retten (den

såkaldte sekundære fri bevægelighed).

Opholdsdirektivet regulerer efter sin ordlyd ikke retten til familiesammenføring

i forbindelse med anvendelsen af den sekundære frie bevægelighed. EU-

Domstolen har imidlertid i en række domme fastslået, at opholdsdirektivet skal

anvendes analogt med hensyn til betingelserne for en tredjelandsstatsborgers

afledte ret til familiesammenføring i unionsborgerens egen medlemsstat.

Det følger således af EU-Domstolens praksis, at en unionsborger, der vender tilba-

ge til sin egen medlemsstat efter at have haft reelt ophold i en anden EU-

medlemsstat, kan opnå familiesammenføring med sine familiemedlemmer

–

her-

under familiemedlemmer, der er tredjelandsstatsborgere

–

efter EU-reglerne.

Der er i en sådan situation ikke tale om en selvstændig opholdsret for familiemed-

lemmet, men derimod om en opholdsret, der er afledt af en unionsborgers udø-

velse af retten til fri bevægelighed.

Der er imidlertid ikke tale om en absolut ret. En tredjelandsstatsborger, der

kan

aflede en opholdsret af en unionsborger, der har gjort brug af den

sekundære

26. februar 2018

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 1904

362401

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 381: Spm. om, hvilke muligheder og hindringer der er for at en dansk statsborger, der gennem en årrække har haft lovligt ophold i Sverige sammen med en udenlandsk ægtefælle, kan få sin ægtefælle med til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren

fri bevægelighed, vil således efter omstændighederne kunne nægtes opholdsret i

unionsborgerens hjemland under henvisning til

den offentlige orden, sikkerhed

eller sundhed.

Det bemærkes, at der i den forbindelse altid vil skulle foretages en

konkret vurdering.

Dansk praksis om adgangen til familiesammenføring på grundlag af den sekun-

dære fri bevægelighed er baseret på EU-Domstolens praksis.

Der stilles bl.a. krav om, at den danske statsborger har udnyttet sin ret til fri be-

vægelighed i en anden EU-medlemsstat som arbejdstager, selvstændig erhvervs-

drivende, udstationeret, studerende, person med tilstrækkelige midler eller pen-

sionist mv.

Det er endvidere et krav, at den danske statsborger har haft etableret et reelt og

faktisk ophold i en anden EU-medlemsstat. Der skal således have været tale om en

reel og faktisk flytning og ikke blot et kortvarigt ophold for eksempel på et hotel-

værelse. I tilfælde, hvor der foreligger tvivl om, hvorvidt en dansk statsborger har

haft etableret et reelt og faktisk ophold i den anden EU-medlemsstat, kræves der

dokumentation herfor.

Det er også et krav, at den danske statsborger og familiemedlemmet har haft et

reelt samliv i den EU-medlemsstat, hvor den danske statsborger har udnyttet sin

ret til fri bevægelighed, og at familiemedlemmets ophold i EU-medlemsstaten

finder sted under den periode, hvor den danske statsborger benytter sin ret til fri

bevægelighed. Derimod kan der ikke stilles krav om, at familiemedlemmets op-

hold i EU-medlemsstaten har været lovligt.

Spørgsmål om registrering i CPR og tildeling af personnummer henhører under

Økonomi- og Indenrigsministeriet. Udlændinge- og Integrationsministeriet har

derfor indhentet et bidrag fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der har oplyst

følgende:

”Efter

§ 1 i lov om Det Centrale Personregister (CPR), jf. lovbekendtgørelse nr. 646

af 2. juni 2017 (CPR-loven), er formålet med loven bl.a., at CPR indeholder grund-

læggende personoplysninger om enhver, der har et personnummer, at enhver fol-

keregistreres på den adresse, hvor vedkommende bor og opholder sig, og at oplys-

ningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde kan videregives til offentlige myndighe-

der og private med en berettiget interesse deri.

CPR-loven indeholder nærmere bestemmelser om kommunernes folkeregistrering

(bopælsregistrering) i CPR i forbindelse med tilflytning fra udlandet. Efter CPR-

lovens § 16, stk. 1, kan der ske registrering i CPR af tilflytning fra udlandet, hvis op-

holdet her i landet skal vare over 3 måneder. Efter § 16, stk. 5, kan en kommunal-

bestyrelse kun registrere en tilflytning, hvis vedkommende har en bopæl eller et

fast opholdssted her i landet, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, og herudover opfylder

betingelserne i CPR-lovens § 17. Efter CPR-lovens § 17, stk. 1, er det en betingelse

for registrering i CPR af tilflytning fra udlandet for ikkenordiske statsborgere, at dis-

se enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter

udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra den relevante udlændingemyn-

dighed på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller

-bevis.

Side

2/3

Hvis en dansk statsborger flytter fra Sverige til Danmark med en udenlandsk ægte-

fælle, skal vedkommende således have en bopæl eller et fast opholdssted her i lan-

det for at blive bopælsregistreret i CPR, ligesom vedkommendes udenlandske æg-

tefælle for at blive bopælsregistreret i CPR skal have enten en opholdstilladelse el-

ler et opholdsbevis eller kunne fremvise dokumentation for vedkommendes frita-

gelse herfor.”

Inger Støjberg

Merete Milo

Side

3/3