Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
16. februar 2018
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har den 26. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 379 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. 379:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke andre opgaver det challengerfly, der opererer fra Sigonel-
labasen vil være i stand til at løse, som eksempelvis kan understøtte arbejdet med at sikre
EU’s ydre grænser?”
Svar:
Forsvaret har fra den 7. januar 2018 til den 6. februar 2018 haft et Challenger-fly udsendt til
Frontex Operation Themis i den centrale del af Middelhavet (tidligere Operation Triton) til
varetagelse af overvågningsopgaver og informationsindhentning.
Om Challenger-flyets konkrete opgaveløsning har Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) op-
lyst, at det danske bidrag i perioden har haft til opgave at detektere, identificere, rapportere
og følge fartøjer i det udpegede operationsområde (se vedlagte kort). Opgaverne gennemfø-
res med henblik på at assistere medlemslandene inden for operationsområdet med grænse-
kontrol i forhold til irregulær migration, grænseoverskridende kriminalitet samt til styrkelse af
kystvagtfunktioner. Bidraget har sekundært kunnet assistere med eftersøgnings- og rednings-
operationer (Search and Rescue) på anmodning fra Italien, hvilket dog ikke har været aktuelt.
For den netop afsluttede udsendelse har bidragets fokus ifølge VFK været rettet mod moni-
tering af flygtninge og migranter såvel som grænseoverskridende kriminalitet, primært i form
af narkotikasmugling.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200