Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1859990_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 377 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 377:
Er ministeren enig i, at det understøtter de nuværende migrationsmønstrer, når
flygtningeskibe hjælpes i land i Italien frem for at sendes retur til deres afrejse
hav jf. ”Forsvarets specialfly redder flere hu drede igra ter i Middelhavet"
Politiken den 26. januar 2018)?
Svar:
1.
Langt de fleste af de mennesker, som forsøger at krydse Middelhavet på vej
mod Europa, har ikke krav på international beskyttelse. Der er i stedet tale om
økonomiske migranter, der ikke er asylretligt forfulgte, men som har forladt deres
hjemland i håb om et bedre liv et andet sted.
Imidlertid er det vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om såkaldte blandede
migrationsstrømme, og der derfor blandt migranterne kan være personer, som
har et reelt beskyttelsesbehov.
2.
Det kan i nogle tilfælde være i strid med Danmarks internationale forpligtelser
blot at sætte migranter af i det land, de afrejste fra, idet personer med behov for
beskyttelse ikke nødvendigvis vil være sikret den beskyttelse, de har behov for, i
det pågældende land.
Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1, indeholder således et forbud mod at
udvise eller afvise ”refoulere” til o råder, hvor flygt i ge s liv eller frihed ville
være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en
særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser. Efter artikel 33, stk. 2, kan
bestemmelsen i stk. 1 dog ikke påberåbes af en flygtning, som med rimelig grund
må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som
efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for
samfundet i det pågældende land.
23. februar 2018
Internationalt
udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 1825
361773
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 377: Spm. om, hvorvidt ministeren er enig i, at det understøtter de nuværende migrationsmønster, når flygtningeskibe hjælpes i land i Italien frem for at sendes retur til deres afrejse havn, til udlændinge- og integrationsministeren
Tilsvarende følger det af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 3, at ingen må underkastes tortur eller umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf. Refoulementsforbuddet i EMRK artikel 3 er
absolut og derved mere vidtgående end refoulementsforbuddet i
flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1.
Princippet om non-refoulement er udmøntet i udlændingelovens § 31.
3.
Efter gældende praksis i Danmark anses et land for at være et sikkert
tredjeland, hvis landet har tiltrådt og faktisk respekterer flygtningekonventionen,
og hvis der er adgang til en forsvarlig asylprocedure. Udsendelse må ikke finde
sted til et land, hvor udlændingen vil være i risiko for dødsstraf eller for at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,
eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et sådant land, jf.
udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 3. og 4. pkt. Vurderingen af, hvorvidt der
foreligger en sådan risiko, foretages på baggrund af en generel vurdering af det
pågældende tredjeland.
Ved Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering af, om et land kan anses
for at være et sikkert tredjeland i overensstemmelse med udlændingeloven, er
det efter forarbejderne til udlændingeloven afgørende, at landet har tiltrådt
flygtningekonventionen, og at det pågældende land i realiteten respekterer
konventionens principper. I den forbindelse skal det også kunne antages, at det
pågældende land ikke tilbagesender asylansøgeren til hjemlandet, uden at det
efter en forsvarlig asylprocedure har kunnet lægges til grund, at den pågældende
ikke herved udsendes til forfølgelse i strid med flygtningekonventionen.
Det vil således i hvert enkelt tilfælde skulle vurderes, hvorvidt en person har et
reelt beskyttelsesbehov eller ej.
Der henvises endvidere til min samtidige besvarelse af UUI alm. del spørgsmål nr.
376 samt tidligere besvarelse af UUI alm. del spørgsmål nr. 180.
Inger Støjberg
/
Jesper Egevang
Side
2/2