STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato: 7. februar 2018
Sagsnr.: 2018-346
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 355 (UUI alm. del) stillet efter ønske
fra Astrid Krag (S)
Spørgsmål nr. 355 (UUI alm. del):
Hvem har efter statsministerens opfattelse ansvaret for at sikre, at et fagministerium har
den nødvendige arbejdskraft og ressourcer til at efterleve regeringens ansvar til løbende
at overvåge om dansk ret til stadighed er i overensstemmelse med Danmarks internatio-
nale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som fortol-
ket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og at der som manglende efterlevel-
se af det ansvar foregår ulovlig sagsbehandling i ministeriet i en lang periode (jf. svar på
UUI alm. del
–
spm. 207)?
Svar:
Grundlovens ordning er, at den enkelte minister har en selvstændig kompetence i forhold
til det ministerområde, som er henlagt til den pågældende.
Dette indebærer, at det er den enkelte minister, som har ansvaret for at sikre, at der er
afsat den nødvendige arbejdskraft og de nødvendige ressourcer i øvrigt til løbende at
overvåge, om ministeriets lovgivning og administrative praksis er i overensstemmelse
med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Ligesom
den enkelte minister i øvrigt er ansvarlig for administrationen af sit ministerområde.
Særligt for så vidt angår et ministeriums økonomiske ramme, bemærkes det, at bevillin-
gerne for de enkelte ministerier er fastsat i finansloven.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen