Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 35 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 35:
Kan ministeren oplyse, hvor meget det årligt koster kommunerne at udarbejde
Integrationsplaner for flygtninge og for familiesammenførte til flygtninge?
Svar:
Kommunernes pligt til at udarbejde en integrationsplan blev ophævet den 1. juli
2016, og de elementer, der har en merværdi for integrationsindsatsen, er nu i
stedet indarbejdet i integrationskontrakten.
Kommunerne har efter integrationsloven pligt til at udarbejde en
integrationskontrakt og tilbyde et integrationsprogram for de flygtninge og
familiesammenførte, som den enkelte kommune har integrationsansvaret for.
Integrationskontrakten udgør rammen for integrationsprogrammet, hvori
integrationsindsatsen fastlægges. Integrationskontrakten vil derfor bl.a. beskrive,
hvilke beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige mål der er aftalt, og hvilke
aktiviteter der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes.
Der foreligger ingen opgørelse over kommunernes samlede tidsforbrug til
udarbejdelse af integrationskontrakterne. Udgifterne hertil afholdes af den
kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen.
Det bemærkes, at integrationskontrakten for personer i integrationsprogrammet
træder i stedet for den jobplan, som andre modtagere af integrationsydelse og
modtagere af kontanthjælp skal have udarbejdet og som tilsvarende indeholder
informationer om beskæftigelses- og uddannelsesrettede mål.
Efter integrationsloven modtager kommunerne i de første tre år af
integrationsprogrammet et fast månedligt grundtilskud. For 2017 og 2018 udgør
grundtilskuddet 4.040 kr. (2017-niveau) pr. person pr. måned for flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge.
13. november 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 15941
316739
Side
1/2