Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1857618_0001.png
Ministeren
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 237 (Alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 237:
Vil ministeren oplyse, om ministeren har fået forelagt en indstilling om, at visse
verserende sager om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b
burde sættes i bero, mens ministeriet foretog en nærmere juridisk vurdering af
dommens betydning for meddelelse af humanitær opholdstilladelse samt oplyse,
hvornår ministeren første gang blev bekendt med dommen i sagen Paposhvili
mod Belgien fra EMD?
Svar:
Jeg bliver den 5. april 2017 stillet fire folketingspørgsmål, der henviser til dommen
afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 13. december 2016 i
sagen
Paposhvili mod Belgien;
UUI nr. 665-668 (Alm. del) (2016-2017).
Disse spørgsmål besvares først foreløbigt den 19. oktober 2017.
Den 25. april 2017 modtager Udlændinge- og Integrationsministeriet en presse-
henvendelse angående dommen, som jeg bliver gjort bekendt med sammen med
en indstilling fra fagkontoret om, at det endnu er for tidligt at sige noget om
dommens betydning for praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse,
og at det skal vurderes nærmere.
Jeg har ikke fået forelagt en indstilling om, at sager om humanitær
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b skal sættes i bero i anledning af
dommen.
Om den nærmere baggrund herfor kan jeg henvise til den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 206 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
11. januar 2018
Humanitært ophold og
udsendelser
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 19038
345914
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 346: Spm. om ministeren overvejede at sætte sagsbehandlingen i sager om humanitært ophold i bero, til udlændinge- og integrationsministeren
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
2/2