Ministeren
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 304 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 304:
Hvilke konkrete skridt har ministeriet planer om at tage i forhold til de syv
personer, der er udrejst eller udsendt, og som med sikkerhed eller med en vis
sandsynlighed er omfattet af den i svaret omtalte ændrede praksis i sager om
humanitær opholdstilladelse, jf. UUI alm. del - svar på spm. 206?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at ministeriet har igangsat en
række foranstaltninger med henblik på at orientere de berørte otte personer i de
syv sager - en af sagerne vedrører et ægtepar - som blev omtalt på samrådet d.
11. januar 2018, om den justerede praksis som følge af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Paposhvili mod Belgien. Disse
foranstaltninger er sket inden for de forvaltningsretlige og persondataretlige
rammer, som ministeriet arbejder under.
Ministeriet har således sendt et brev til personernes sidst kendte adresse i deres
hjemlande med undtagelse af et tilfælde, hvor personen er repræsenteret af en
advokat i Danmark. I dette tilfælde er brevet sendt til advokaten.
Ministeriet har derudover været i kontakt med Udenrigsministeriet med henblik
på at få bekræftet, at de pågældende i de sager, hvor der ikke er en herværende
partsrepræsentant, fortsat er bosiddende på de anførte adresser. Ministeriet har i
den forbindelse også anmodet Udenrigsministeriet om via de danske
repræsentationer at søge at udfinde de pågældende, såfremt de ikke længere bor
på den anførte adresse.
Ministeriet har også været i kontakt med politiet i forhold til at få mulige
opdaterede adresseoplysninger om personerne i de seks af de ovennævnte syv
sager, hvor personerne er uden partsrepræsentant og er udrejst eller udsendt og i
den forbindelse kan have haft kontakt med politiet.
19. februar 2018
Humanitært ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 900
353306
Side
1/2