UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samrådsspørgsmål M (alm. del) UUI

stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Josephine Fock (ALT),

Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger

K. Nielsen (SF)

11. januar 2018

Hvornår:

DET TALTE ORD GÆLDER

11. december 2017

Sags nr.

Akt-id

2017 - 17893

336806

Tekst:

Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sa-

gen Paposhvili mod Belgien får for den danske praksis

for tildeling af humanitære opholdstilladelser, og for

baggrunden for, at ministeriet i efteråret 2017, mange

måneder efter Paposhvili-dommen, ifølge Radio 24syv

stadig administrerer i strid med dommen (jf. ”Støjbergs

ministerium mistænkes for ulovlige afslag til syge udlæn-

dinge, www.radio24syv.dk den 7. december 2017)?

[Indledning]

Tak for ordet.

Jeg vil i dag gerne give en redegørelse for ministeriets

håndtering af Paposhvili-dommen i relation til behand-

ling af sager om humanitært ophold.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

[Generelt om EMRK’s betydning for ret til

ophold

med henblik på sundhedsbehandling]

Jeg tror, at det er vigtigt først at slå fast, at Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention er en konvention om

politiske og borgerlige rettigheder. Konventionen har ik-

ke til formål at garantere sociale eller sundhedsmæssige

rettigheder. Den har således heller ikke til formål at sikre

udlændinge uden lovligt ophold ret til sundhedsbehand-

ling her i landet.

Hvorfor er det vigtigt? Jo, for det er vigtigt at huske på,

at Domstolen anvender en meget høj tærskel for, hvornår

en syg udlænding kan påberåbe sig beskyttelsen i artikel

3. Der skal foreligge tvingende humanitære hensyn.

En udlænding uden lovligt ophold kan derfor som det

klare udgangspunkt ikke kræve at forblive her i landet

blot for at modtage sundhedsbehandling. Det gælder og-

så, selvom udlændingen er endog alvorligt syg.

Og det gælder, selvom der kan være store forskelle i mu-

ligheden og standarden for behandling i medlemsstaten

og hjemlandet. Der følger

–

som Domstolen siger det

–

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

ikke nogen pligt for medlemsstaten til at tilbyde gratis og

ubegrænset lægelig bistand til udlændinge, der ikke har

ret til at opholde sig i medlemsstaten. Så Danmark er ik-

ke forpligtet til at være sygehus for hele verden

–

for nu

at trække det lidt hårdt op.

Men der kan efter Domstolens praksis være nogle helt

særlige tilfælde

– Domstolen bruger selv udtrykket ”very

exceptional cases” –

hvor udsendelse eller udvisning af

en udlænding, der er alvorlig syg, kan rejse spørgsmål

om forholdet til artikel 3.

Når jeg starter med at slå dette fast, skyldes det, at det

ofte er kendetegnende for ansøgninger om humanitært

ophold, at der er tale om udlændinge, som er syge, og

som ofte vil kunne få en meget bedre og billigere be-

handling i Danmark end i deres hjemland. Og når man

hører om de enkelte udlændinges skæbne kan man måske

forledes til at tro, at alle så har ret til at blive og nyde

godt af vores sundhedssystem med en opholdstilladelse

her i landet.

Sådan er det dog ikke. Heller ikke efter Paposhvili-

dommen.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

Det har altid haft undtagelsens karakter, at der gives hu-

manitær opholdstilladelse. Vi har haft

–

og har stadig

–

en stram praksis på området. Jeg kan her henvise til

Justitsministeriet redegørelse for praksis på området, der

blev sendt til udvalget i marts 2015, hvor området stadig

lå i Justitsministeriet. [UUI (Alm. del) bilag 89 (2014-

2015) (1. samling)]

[Indholdet af dommen]

Men lad mig kort redegøre for den konkrete dom

–

Paposhvili mod Belgien.

Dommen handler grundlæggende om tre ting.

For det første:

Hidtil har Domstolen i sin praksis antaget, at personer,

der lider af en alvorlig sygdom i terminalstadiet, er om-

fattet af beskyttelsen i artikel 3. Men Domstolen har også

anført, at der kunne være andre ”helt særlige tilfælde”,

hvor en alvorligt syg person er omfattet af denne beskyt-

telse.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

I Paposhvili-dommen redegør Domstolen så for første

gang nærmere for disse andre ”helt særlige tilfælde”,

hvor udsendelse af en alvorligt syg udlænding vil rejse

spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions artikel 3, selvom døden ikke er nært fo-

restående.

Det drejer sig om de grupper af alvorligt syge udlændin-

ge, for hvem det må antages, at udlændingen uden be-

handling i hjemlandet er i reel risiko for at blive udsat for

en alvorlig, hurtig og uoprettelig forværring i vedkom-

mendes helbredstilstand, der vil resultere i intens lidelse

eller i en væsentlig reduktion i forventet restlevetid.

Dette er så at sige kravene til sygdommens karakter og

alvor, for at sagen overhovedet er omfattet af dommen.

For det andet medfører dommen, at medlemsstaterne

–

og dermed Danmark

–

har en udvidet undersøgelsespligt

i sådanne særlige sager.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

Det betyder, at Danmark i sådanne sager

–

ligesom vi

hidtil har gjort

–

skal undersøge, om den nødvendige be-

handling findes i hjemlandet (tilgængelighed).

Herudover vil Danmark i de særlige sager, hvor der på

baggrund af udlændingens egne forhold er væsentlig

grund til at tro, at der ikke er

faktisk adgang

til en be-

handling i hjemlandet, nu skulle undersøge dette

spørgsmål nærmere. Ved vurdering af spørgsmålet om

faktisk adgang skal der bl.a. ses på spørgsmålet om om-

kostninger, socialt og familiært netværk og afstand. Der

vil fortsat gælde en høj tærskel for, hvornår en person

ikke kan anses for at have faktisk adgang til behandling.

For det

tredje

åbner Domstolen så også op for, at man i

sådanne sager, hvor der efter den udvidede undersøgelse

er alvorlig tvivl om konsekvenserne af en udsendelse,

alligevel har mulighed for at udsende den pågældende

ved brug af en individuel og tilstrækkelig garanti fra

modtagerstaten.

[Betydning for behandling af sager om humanitær

opholdstilladelse]

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

Hvad betyder Paposhvili-dommen så for ministeriets be-

handling af sager om humanitær opholdstilladelse?

Som anført redegør Domstolen for første gang

for ”de

helt særlige tilfælde”, hvor udsendelse af en alvorligt syg

udlænding vil rejse spørgsmål i forhold til Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonventions artikel 3, selvom

døden ikke er nært forestående.

Det er som nævnt tilfælde, hvor et behandlingsophør vil

medføre, at den pågældende vil blive udsat for en virke-

lig risiko for en alvorlig, hurtig og uoprettelig forværring

i vedkommendes helbredstilstand, som vil resultere i in-

tens lidelse eller i en væsentlig reduktion i forventet rest-

levetid.

Dette ligger inden for det såkaldte sygdomskriterium, der

anvendes i sager om helbredsbetinget humanitær op-

holdstilladelse i Danmark.

Som anført medfører dommen for det andet, at der for

disse

–

og kun disse

–

særlige sager gælder en undersø-

gelsespligt.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

Undersøgelsespligten indebærer, at det altid skal under-

søges, om den nødvendige behandling er formelt tilgæn-

gelig i hjemlandet.

Ministeriet undersøger allerede i dag gennem det såkald-

te MedCOI [Medical Country of Origin Information], om

den nødvendige behandling er til stede, hvis ansøgeren

lider af en meget alvorlig sygdom omfattet af det før-

nævnte sygdomskriterium.

Her skal vi altså blive ved med at følge hidtidig praksis.

Dog er der en lille og helt særlig gruppe af sager om ud-

lændinge, der er udvist ved dom, hvor Paposhvili-

dommen har visse konsekvenser. Det vender jeg tilbage

til om et øjeblik.

Undersøgelsespligten efter dommen indebærer herud-

over, at Danmark i visse af disse særlige sager skal over-

veje, hvorvidt udlændingen rent faktisk vil have adgang

til behandlingen i hjemlandet.

Det gælder, hvis der på baggrund af udlændingens egne

forhold er væsentlig grund til at tro, at der ikke er faktisk

adgang til en behandling i hjemlandet. Det vil derfor ikke

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

nødvendigvis være i alle sager, hvor de førnævnte krav

til sygdommens karakter og alvor er opfyldt, at den nye

undersøgelsespligt får betydning.

Pligten til at undersøge faktisk adgang omfatter bl.a.

spørgsmål om den fornødne behandlings omkostninger,

afstand til behandling og eksistensen af familiært og so-

cialt netværk.

Efter hidtil gældende praksis ville det f.eks. normalt være

uden betydning for meddelelse af en helbredsbetinget

humanitær opholdstilladelse, at en given behandling ale-

ne er tilgængelig i f.eks. privat regi mod egenbetaling,

ligesom egenbetalingens størrelse som udgangspunkt

ville være uden betydning.

Ministeriet har dog efter hidtidig praksis i et vist

–

men

dog relativt begrænset

–

omfang undersøgt, om en ud-

lænding reelt havde adgang til og mulighed for at opnå

behandling i hjemlandet. Kendetegnende for denne un-

dersøgelse har været, at der i sagerne har skullet være

klare indicier på, at tærsklen var nået, før ministeriet har

undersøgt f.eks. oplysninger om priser på medicin nær-

mere.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

Men på baggrund af Paposhvili-dommen er der behov

for at justere den hidtidige praksis, således at ministeriet

i højere grad end i dag i de særlige sager, hvor en udlæn-

ding lider af en sådan alvorlig sygdom, og hvor der på

baggrund af udlændingens personlige forhold er væsent-

lig grund til at tro, at der ikke er faktisk adgang til en be-

handling i hjemlandet, undersøger spørgsmålet om fak-

tisk tilgængelighed nærmere og mere udførligt, inden der

træffes afgørelse om humanitær opholdstilladelse.

Der har hidtil været anvendt en meget høj tærskel for

ministeriets vurdering af, om der var faktisk adgang til

behandling, herunder hvad man måtte tåle at skulle leve

op til af krav for at opnå behandling.

Som det også fremgår af redegørelsen fra 2015, blev det

dengang fastlagt, at omkostningerne ved behandlingen

skulle undersøges i en sag, hvor en ansøger led af en me-

get alvorlig fysisk sygdom, og hvor det af sagen fremgik,

at den livsnødvendige medicin her i landet kostede mere

end 80.000 kr.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

Det er ministeriets vurdering, at der fortsat gælder en høj

tærskel for vurderingen af den faktiske adgang

–

også

efter Paposhvili-dommen.

Så der er ikke

–

som bl.a. seniorforsker, ph.d. Peter Ve-

del Kessing argumenterer for i sin artikel om dommen

–

tale om, at vi nu bør vende tilbage til en praksis, der i

meget vidt omfang svarer til den, der var gældende før 1.

august 2010, hvor den nuværende praksis blev fastsat.

Det, som dommen medfører, er derimod, at der fremover

vil skulle være et ekstra sagsbehandlingsskridt i ministe-

riets behandling af sådanne sager. Ministeriet vil f.eks.

skulle undersøge prisen, hvis udlændingens egne forhold

sammenholdt med behandlingens karakter rejser væsent-

lige spørgsmål om, hvorvidt udlændingen rent faktisk har

råd til behandling i hjemlandet.

Vi skal altså undersøge noget mere, men det betyder ikke

nødvendigvis, at den konkrete afgørelse af de enkelte sa-

ger vil blive anderledes.

Og i de tilfælde, hvor den udvidede undersøgelsespligt

måtte føre til, at der er alvorlig tvivl om konsekvenserne

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

af en udsendelse, åbner dommen så op for mulighed for

at indhente en individuel og tilstrækkelig garanti fra

modtagerstaten.

Den udvidede undersøgelsespligt vil nu skulle udmøntes

i administrationen af de konkrete sager i ministeriet. I en

praksis, der fortsat vil være stram, men som løbende skal

holdes op mod Danmarks internationale forpligtelser,

herunder praksis fra EMD.

Og lad mig her så også lige fremhæve, at Paposhvili-

dommen jo ikke bare giver myndighederne en facit-liste

til, hvordan der så skal administreres.

Lektor Louise Halleskov Storgaard betegner det i sin ar-

tikel om dommen

som ”…vage begreber, hvis nærmere

indhold kun i begrænset omfang lader sig fastlægge uden

yderligere praksis.”

Der er altså ikke –

som nogen synes

at give udtryk for

–

tale om en helt klar dom, hvor resul-

tatet står mejslet i runer. Der er overladt medlemsstaterne

et betydeligt skøn. Det skal vi nu udfylde.

Jeg vil derfor allerede her gerne tilkendegive, at ministe-

riet fremadrettet over for Folketinget og offentligheden

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

vil orientere nærmere om, hvordan dette arbejde så

kommer til at udmønte sig. Det vender jeg tilbage til se-

nere.

[Behandling af sager om humanitær opholdstilladelse

til udviste udlændinge]

Og så en sidste ting, inden jeg vender mig mod selve for-

løbet af sagen fra december 2016 og til nu.

Som nævnt er der en lille og helt særlig gruppe af sager

om udlændinge, der er udvist på grund af kriminalitet,

men som kan være omfattet af Paposhvili-dommens syg-

domsbegreb.

Sådanne udlændinge er efter udlændingelovens 10, stk.

4, udelukket fra at få bl.a. humanitær opholdstilladelse.

De pågældende skal således være udrejst i 2 år, før det er

muligt for dem at få en opholdstilladelse, og så skal sær-

lige omstændigheder tale for det.

Danmark har hidtil som udgangspunkt ikke undersøgt

sygdommens karakter og behandlingsmulighederne i

hjemlandet i sådanne sager. Man har typisk blot fået et

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

afslag med henvisning til bestemmelsen i udlændingelo-

vens § 10, stk. 4. Men Paposhvili-dommen fastslår, at

man skal undersøge behandlingsmulighederne i hjemlan-

det, hvis man er meget alvorligt syg, og hvis man uden

behandling ville ende i en artikel 3-situation ved udsen-

delse. Det er faktisk en sådan situation, Paposhvili selv er

i i Belgien.

Derfor har vi nu også endeligt fastlagt justeringen af

praksis i disse sager. Det betyder dog ikke, at der skal

gives en opholdstilladelse, hvis udlændingen ikke kan

udsendes, da den pågældende som nævnt vil være ude-

lukket herfra. I stedet kan der blive tale om, at den på-

gældende må henvises til en form for tålt ophold her i

landet

–

eller at der skal foreligge den nævnte garanti,

der sikrer den fornødne behandling i hjemlandet.

[Hvad skete der i UIM, efter at man blev opmærksom

på dommen]

Lad mig dernæst gå over til spørgsmålet om ministeriets

behandling af sagen.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

Man blev i fagkontoret først opmærksom på dommen, da

man modtog den fra Justitsministeriet i begyndelsen af

marts 2017.

Og sagt lige ud: Der gik for lang tid, før man blev op-

mærksom på dommen. Ligesom der herefter gik alt for

lang tid, før man fik den endelige fortolkning på plads.

Vi skal naturligvis følge med i international domspraksis

af betydning for ministeriets opgaver, og vi skal selvsagt

lige så hurtigt følge op på konkrete relevante domme.

Vi må også konstatere, at der indtil nu ikke i ministeriets

departement har været fastsat procedurer med det formål

at opfange sager og domme på det internationale område.

Man får derfor først kigget indledende på dommen hen

over april og maj 2017, og her var den umiddelbare op-

fattelse, at den gældende praksis på det humanitære om-

råde i det væsentlige lå inden for rammerne af dommen

–

bortset fra sagerne omfattet af udlændingelovens § 10,

stk. 4, som jeg kort berørte før.

Dette var

–

er det nu erkendt

–

forkert.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

Man kan vel sige det på den måde, at man vurderede, at

der fortsat skal meget til, før der ikke er faktisk adgang

til en behandling, og at dette smittede af på opfattelsen

af, hvornår man nærmere skulle undersøge dette spørgs-

mål.

Vi har nu erkendt, at der i flere tilfælde end først antaget

skal foretages en undersøgelse og vurdering af, om der er

faktisk adgang, men at der stadig er en høj tærskel for

vurderingen heraf i forhold til, om udlændingen er be-

skyttet af EMRK art. 3 mod udsendelse.

Og man kommer derved til at køre videre med en forkert

praksis, indtil man

–

igen for sent

–

får fortolkningen af

dommen endeligt fastlagt.

Når vi kigger tilbage på det samlede forløb, kan vi se, at

det er foregået i en periode med meget stort arbejdspres

og på et tidspunkt, hvor der ikke i ministeriets departe-

ment var fastsat procedurer for, hvordan man følger med

på det internationale område. Selv om vi ikke kan bruge

det til noget i dag.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

Så kort fortalt: Der blev under stort arbejdspres foretaget

en forkert umiddelbar vurdering af dommen, der ikke var

fuldt ud korrekt, og dette blev efterfølgende først for sent

fulgt op og endeligt fastlagt.

Jeg må dog samtidig her så fastslå, at der ikke

–

som det

af presseomtalen også synes at være antaget af nogen

–

er tale om, at dommen slet ikke er blevet vurderet eller

anvendt.

Men det blev ikke gjort korrekt. Det skal selvsagt bekla-

ges.

[Hvad gør jeg så nu som ansvarlig minister?]

Da det stod klart for ministeriet, at dommen fører til, at

der fremover vil være behov for at undersøge visse af

disse særlige sager i et større omfang, end vi hidtil har

gjort, gik vi i gang med at inddæmme konsekvenserne og

begynde at rette op herpå.

Ministeriet har for det første besluttet at alle herværende

udlændinge, der har en verserende eller en afgjort sag, og

hvor den justerede praksis muligvis vil kunne have rele-

vans, vil blive meddelt en 4 ugers udsættelse af deres ud-

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

rejsefrist, hvis de da ikke allerede har lov til at opholde

sig her i landet. Det tilkendegav vi på ministeriets hjem-

meside d. 6. januar 2018.

For det andet har ministeriet nu manuelt gennemgået de

sager, hvor der er truffet afgørelse efter afsigelsen af

Paposhvili-dommen. Ministeriet har også gennemgået de

sager, hvor der er sket udsendelse af Danmark efter

dommen.

Ministeriet har i den forbindelse fundet frem til i alt fore-

løbigt 11 sager, hvor dommen kan have relevans, og hvor

der derfor er grund til at se nærmere på sagen i lyset her-

af.

I fire af sagerne befinder ansøger sig fortsat her i landet.

I syv af sagerne er ansøger udrejst eller udsendt. Ministe-

riet vil nu prøve at finde disse personer med henblik på at

se på deres sag igen. I en af de syv sager er det allerede

nu vurderingen, at sagen er omfattet af den ændrede

praksis. Jeg vil give udvalget en fortrolig orientering om

denne sag.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

Endelig er én sag vedrørende udelukkelse efter udlæn-

dingelovens § 10, stk. 4, blevet taget op til fornyet be-

handling.

Ministeriet har endnu ikke haft lejlighed til at gennemgå

sager vedrørende en gruppe af udlændinge, som har fået

afslag på en sag om humanitært ophold før dommen,

men som fortsat befinder sig her i landet. Det kan være

sager, hvor folk har været i udsendelsesposition meget

længe, og hvor de helbredsforhold, der oprindeligt forelå

i sagen om humanitært ophold, ikke længere er de sam-

me. Disse sager vil også blive fremfundet og gennemgå-

et, og indtil dette er sket, følger ministeriet med i politi-

ets aktuelle udsendelseslister for dermed at sikre, at in-

gen bliver udsendt, uden at ministeriet har haft mulighed

for at vurdere, om den justerede praksis kan have rele-

vans for deres sager. Vi har som nævnt også lagt en ny-

hed på vores hjemmeside og nyidanmark.dk om mulig-

heden for at rette henvendelse til myndighederne, hvis

man selv mener at have en sag, der er omfattet af den ju-

sterede praksis.

Jeg medgiver, at det her på et samråd kan være en smule

kompliceret, da der er forskellige grupper af sager og

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

mange tal. Jeg skal også understrege, at der er tale om en

manuel gennemgang af et stort antal sager, og at tallene

derfor må tages med et vist forbehold.

Der er altså foretaget en omfattende gennemgang af

mange sager, men der er i sagens natur altid en vis usik-

kerhed forbundet med en sådan manuel gennemgang. Så

det kan ikke udelukkes, at der vil kunne være flere sager,

hvor vi vil skulle vurdere dommens betydning, hvilket

også er medvirkende til, at vi i nyheden af 6. januar 2018

oplyser, at man kan kontakte myndighederne, hvis man

mener, at man er omfattet af dommen, men ikke hører

noget fra myndighederne.

Og så er der måske nogen, der vil spørge om, hvad min

rolle har været i sagen.

Til det er der kun ganske roligt at sige, at jeg ikke i for-

løbet er blevet bedt om at forholde mig til dommen i

form af forelæggelser eller lignende. Jeg har i oktober

2017 afgiver foreløbige svar til Folketinget i spørgsmå-

lene UUI 665-668 (Alm. del) (2016-2017), og ved den

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

lejlighed blev spørgsmålet om dommens betydning,

håndtering og implementering ikke rejst over for mig.

Jeg blev desuden

–

som beskrevet i besvarelsen af

spørgsmål UUI 237 (Alm. del), der er stillet i relation til

dette samråd

–

i april 2017, hvor de nævnte folketings-

spørgsmål blev stillet, gjort bekendt med en pressehen-

vendelse angående dommen sammen med en indstilling

fra fagkontoret om, at det endnu er for tidligt at sige no-

get om dommens betydning for praksis for meddelelse af

humanitær opholdstilladelse, og at det skal vurderes

nærmere.

Jeg har nu

–

på baggrund af det opridsede

sagsforløb

–

drøftet med min departementschef, hvad der

skal til for bedst muligt at sikre os mod en gentagelse.

Helt overordnet og uafhængigt af denne sag har vi pr. 1.

november 2017 opdelt udlændingeområdet i to nye afde-

linger for at sikre yderligere ledelsesmæssig kapacitet.

Og der er på baggrund af den erkendelse af dommen og

sagens forløb, som vi nu har, besluttet følgende yderlige-

re tiltag:

Sager om humanitært ophold vil fremover blive udskilt

fra det nuværende fagkontor, der også beskæftiger sig

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

med en række andre opgaver, og lagt i en selvstændig

enhed med egen leder.

Enheden vil få to centrale arbejdsopgaver:

For det første at sikre en tættere og mere koordineret op-

følgning i hele koncernen på den internationale retsud-

vikling på udlændingeområdet fra EU-Domstolen og

EMD.

For det andet at behandle de konkrete sager om humani-

tær opholdstilladelse, herunder at følge op på de admini-

strative konsekvenser af Paposhvili-dommen, som jeg

har redegjort for i dag, og på de sager, der ikke er be-

handlet i fuld overensstemmelse hermed.

Altså et mere entydigt ledelsesmæssigt fokus på sagsom-

rådet og på tidligere og tættere at følge med i den inter-

nationale praksis, der bl.a. er relevant for denne sagstype.

Der vil desuden

–

som tidligere nævnt

–

i den nye enhed

blive set nærmere på den måde, vi hidtil har holdt bl.a.

Folketinget og offentligheden informeret om praksis på

området.

[…]

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

[Afrunding]

Så lad mig afrunde med at slå fast:



at der er tale om et meget beklageligt forløb, som jeg

som minister selvsagt ikke er tilfreds med



at der derfor nu er taget initiativ til et række tiltag,

der skal modvirke en gentagelse eller lignende ukor-

rekt administration



at vi i foreløbigt 4 uger fra lørdag d. 6. januar 2018

har ”sat uret i stå” i forhold til personer, der ophol-

der sig her i landet og har en sag om humanitært op-

hold, hvor Paposhvili-dommen kan være relevant -

så vi effektivt stopper den fejlbehæftede sagsbe-

handling og giver os tid til at få bragt tingene fuldt

ud i orden igen



at vi allerede har gennemgået et meget betydeligt

antal af de sager, hvor betydningen af dommen kan

være relevant, og derigennem fundet et mindre antal

sager, hvor vi nu hurtigst muligt får set på, hvad der

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11. januar 2018 om humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

skal til for at få disse sager behandlet i overens-

stemmelse med dommen



at vi fremadrettet vil informere Folketinget og of-

fentligheden om den videre implementering af

Paposhvili-dommen

Og med dette vil jeg foreløbigt afslutte min redegørelse

for sagen med henblik på opfølgende spørgsmål fra ud-

valget.