Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1848301_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 290 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 290:
Vil i istere ko
e tere på artikle ”Flere u ge søger hjælp od social
ko trol og de såkaldte æresko flikter”
(Jyllandsposten.dk den 6. januar 2018)
samt redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at der er det nødvendige antal
sikrede pladser til muslimske unge, som er udsat for social og religiøs kontrol?
Svar:
Jeg er stærkt optaget af at forbedre forholdene for de børn, unge og voksne, der
bliver udsat for alvorlige æresrelaterede konflikter. Social kontrol hører ikke
hjemme i Danmark. Her har enhver ret til at leve et frit liv.
Med den nationale handlingsplan fra 2016 er der sat ind med en række initiativer,
som sikrer bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter, herunder etablering
af udslusningstilbud, udvidet behandling af traumer og tilbud om sikkerheds-
konsulenter i hver enkelt sag.
De mange henvendelser til rådgivningstjenesten Etnisk Ung og det sikre botilbud
RED-Safehouse vidner om, at vi står med nogle alvorlige problemer. Stigningen i
antallet af henvendelser er dog ikke nødvendigvis lig med et stigende antal ofre
for æresrelaterede konflikter. Det stigende antal henvendelser kan også skyldes,
at flere børn, unge og voksne er blevet opmærksomme på, at der er hjælp og
støtte at hente.
RED-Safehouse´s afdeling på Sjælland har 23 pladser. Herudover er der tre pladser
i tæt tilknytning til hovedinstitutionen og 19 udslusningsboliger. På afdelingen i
Jylland råder RED-Safehouse over 12 pladser. RED-Safehouse tager imod unge
mænd og kvinder i aldersgruppen 16-30-år og tilbyder pladser til både enlige og
par uden børn.
22. januar 2018
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 561
350538
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om der er behov for at etablere flere sikrede pladser til unge muslimske piger, som udsættes for religiøs og social kontrol, til udlændinge- og integrationsministeren
RED-Safehouse havde i 2016 en samlet belægning på 76 pct. I 2017 er
belægningen faldet til 64 pct., hvilket imidlertid skal ses i sammenhæng med, at
der ultimo 2016 er etableret 12 nye akutpladser i Jylland, og at der i løbet af 2017
er etableret 10 nye udslusningspladser på Sjælland.
RED-Safehouse har oplyst til ministeriet, at der således aktuelt er tilstrækkelig
kapacitet på såvel akutpladserne som udslusningsboligerne, men at der på sigt
kan blive behov for flere sikre pladser. Det er RED-Safehouse´s vurdering, at
udslusningsboligerne pædagogisk fungerer mest optimalt for de unge, da de unge
trives bedst med et så normalt ungdomsliv som muligt. RED-Safehouse anbefaler
derfor, at der etableres flere udslusningsboliger, såfremt kapaciteten på sigt skal
tilpasses et stigende behov. Dette vil også skabe bedre kapacitet på
akutpladserne, da de unge hurtigere kan flytte ud i udslusningsboliger, hvor de
stadig modtager støtte og hjælp til en mere selvstændig hverdag.
Jeg kan desuden oplyse, at to eksisterende opholdssteder ultimo 2015 modtog
satspuljemidler til etablering af pladser til unge under 18 år, der oplever alvorlige
æresrelaterede konflikter, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for en
anbringelse.
Endelig kan jeg oplyse, at der i regi af handlingsplanen fra 2016 primo 2018 vil
blive udmeldt en pulje til etablering af flere udslusningsboliger til unge, der som
følge af alvorlige æresrelaterede konflikter har haft ophold på f.eks. RED-
Safehouse eller lignende tilbud. Det forventes, at der i den forbindelse vil blive
etableret et mindre antal udslusningspladser i Jylland.
Det er således min vurdering, at der pt. ikke er behov for flere sikre pladser til
målgruppen. Ministeriet følger udviklingen i behovet tæt og vil, ud over behovet
for flere akut- og udslusningspladser, ligeledes have et særligt fokus på behovet
for etablering af pladser til andre målgrupper end dem, der kan tage ophold på
RED-Safehouse.
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard
Side
2/2