Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1849843_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 6909
Doknr.
536086
Dato
23-01-2018
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har d. 3. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 276 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. 276:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Billetten til Europa: Et stigende antal udlændinge
bliver proformagift i Danmark” fra Berlingskes webavis b.dk den 25. december 2017,
samt redegøre for hvilke initiativer regeringen vil iværksætte for at løse de i artiklen
omtalte problemer med proforma ægteskaber?”
Svar:
Jeg er forarget over det misbrug af vores ægteskabslovgivning, som beskrives i den i
spørgsmålet omtalte artikel. Danmark skal ikke bruges som en bagdør til, at personer
snyder sig ind i EU.
Jeg vil på det samråd om proformaægteskaber, som Udlændinge- og Integrationsud-
valget har indkaldt til, gøre rede for mine aktuelle tanker om, hvordan vi kan imødegå
misbruget, og forventer herefter at have en drøftelse om mulige løsningsmodeller med
Folketingets partier.
Jeg kan derudover oplyse, at jeg netop har udsendt et hyrdebrev til kommunerne, hvor
det er gjort helt klart, hvad der forventes af dem efter den gældende lovgivning, når en
udlænding vil indgå ægteskab her i landet. Det handler bl.a. om, at kommunerne skal
undersøge identiteten på udlændinge, som ønsker at indgå ægteskab, med henblik på
at undgå, at man kan blive gift på falske papirer. Kommunerne er også forpligtede til at
sikre, at personerne har lovligt ophold i Danmark. I skrivelsen indskærpes endelig
retningslinjerne for at kræve, at personer, der ikke har bopæl i Danmark, skal frem-
lægge en civilstandsattest fra deres hjemland, som viser, at de ikke allerede er gift.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Bilag 1: Orienteringsskrivelse til kommunerne om kommunernes prøvelse af ægte-
skabsbetingelserne i sager, hvor en part er udlænding